El-installatør
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning
-
2 år
El-Installatør
-
Esbjerg
-
Holdundervisning
-
2 år
EL-installatør
-
Næstved
-
Holdundervisning
-
2 år
El-installatør
-
Herning
-
Holdundervisning
-
2 år
El-installatør / Service Engineer
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning, Online undervisning
-
2 år
Control and Automation, Civilingeniør
-
Aalborg
-
Holdundervisning
-
2 år
Automationsteknolog
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning
-
2 år
El-installatør
-
København
-
Holdundervisning
-
2 år
Automationsteknolog
-
Århus
-
Holdundervisning
-
2 år
Diplomingeniør i Mechatronics (Mekatronik)
-
Sønderborg
-
Holdundervisning
-
3,5 år
Diplomingeniør i Elektronik
-
Herning
-
Holdundervisning
-
3,5 år
Design og Innovation
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
3 år
Produktion og Konstruktion
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
3 år
Design og Innovation
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
2 år
Materiale- og Procesteknologi
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
2 år
Menneskeorienteret Kunstig Intelligens
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
2 år
Konstruktion og Mekanik
-
Kgs. Lyngby
-
Holdundervisning
-
2 år
Elektronik, diplomingeniør - bachelor
-
Aalborg
-
Holdundervisning
-
3 år
Slip nørderierne løs med en elektronik uddannelse
Drømmer du om at tage din interesse for elektroniske gadgets til et nyt niveau? Slip din indre nørd løs med en elektronik uddannelse og få et solidt trinbræt til en spændende karriere med gode jobmuligheder, hvor lønniveauet generelt er i den gode ende.
Der findes flere uddannelser inden for elektronik og automation på niveauer fra EUD til civilingeniør. Det giver dig chancen for at studere på lige præcis den måde, der passer dig bedst. Med en erhvervsuddannelse kan du starte på din elektronik uddannelse lige efter folkeskolen, og du kommer igennem et forløb med fokus på praksis på din elevplads afbrudt af skoleperioder. På ingeniøruddannelser er fokus på teori, og du bliver specialist inden for dit felt.
Hvilken studieform passer dig bedst? Under billedet kan du læse mere om nogle af uddannelsesmulighederne inden for elektronik og automation. Bliv blandt andet klog på adgangskrav, indhold og opbygning. Du kan også læse mere om mulighederne for at komme til udlandet som en del af din uddannelse, og om fremtidsmulighederne.
Er en erhvervsuddannelse inden for elektronik noget for dig?
Brænder du for at komme hurtigt i gang med din elektronik uddannelse, og vil du have en praktisk uddannelse, der giver dig mulighed for at gå direkte i job? Med en erhvervsuddannelse inden for elektronik og automation starter du på et grundforløb på en teknisk skole.
Kommer du direkte fra folkeskolen skal du igennem to grundforløb af 20 ugers varighed, hvor du først endeligt vælger uddannelse i slutningen af det første. Er det mere end et år siden, at du forlod folkeskolen, starter du direkte på andet grundforløb og vælger elektronik uddannelse fra start.
Nogle eksempler på EUD elektronik uddannelser er:
- Automatik- og procesuddannelsen
- Data- og kommunikationsuddannelsen
- Elektronik-, industri- eller procesoperatør
Den mest kendte af den alle er imidlertid elektrikeruddannelsen. Flere af erhvervsuddannelserne kan tages som EUX, så du bliver student og håndværker på samme tid. Er du over 25 år, kan du tage din elektronik uddannelse som EUV. Det betyder, at forløbet bliver skræddersyet til din tidligere uddannelse og erfaring.
Er en videregående uddannelse inden for elektronik noget for dig?
Har du en gymnasial uddannelse som fx HTX, gymnasiet eller måske endda en EUX? Er du sulten efter at specialisere dig på et mere teoretisk niveau? Så er en videregående uddannelse inden for elektronik og automation det rette valg. Har du en relevant erhvervsuddannelse, er der også mulighed for at søge ind på udvalgte korte og mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Nogle eksempler på videregående uddannelser inden for elektronik er:
- Bliv el-installatør på et erhvervsakademi (varighed: 2 år)
- Bliv maskinmester på en maskinmesterskole (varighed: op til 4½ år)
- Bliv elektroingeniør på DTU eller universitetet (varighed: op til 5 år)
En fremtid som autoriseret el-installatør er for dig, der enten drømmer om at starte som selvstændig eller arbejde med stærkstrøm installationer i større byggefirmaer som fx projektleder. En uddannelse til elektroingeniør eller maskinmester er for dig, der drømmer om at arbejde med projektering og drift af kraftværker eller styring af automatiske anlæg som industrirobotter.
Du vil opleve, at der generelt er et større fokus på praksis og samarbejde med erhvervslivet, når du vælger en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse. Til gengæld er der bedre mulighed for at opnå leder- og specialiststillinger hurtigere med en ingeniøruddannelse, hvad enten du bliver diplomingeniør eller civilingeniør.
Hvad med SU og udlandsophold på en elektronik uddannelse?
Når du læser en elektronik uddannelse på EUD niveau, vil du typisk få elevløn. Du får dog SU under dit grundforløb, hvis du endnu ikke har indgået en uddannelsesaftale. Vælger du en videregående uddannelse, får du typisk SU under hele din uddannelse.
Uanset hvilken elektronik uddannelse, du vælger har du gode muligheder for at styrke dine internationale kompetencer via et praktikophold i udlandet. På de videregående uddannelser, kan du også tage et semester i udlandet som en del af din uddannelse. Begge dele kan bl.a. lade sig gøre via Erasmus Plus.
Lyder en elektronik uddannelse som noget for dig? Udforsk mulighederne i oversigten længere oppe på siden og sammenlign op til tre uddannelser nemt og hurtigt.