Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Video
Hvorfor vælge Erhvervsakademi Sydvest?
31.300kr* Gennemsnitlig løn som nyuddannet
4,3/5* - Fagligt miljø
4,3/5* - Socialt miljø
*Baseret på tal fra Uddannelseszoom 2021
Om uddannelsen
Energiteknolog
Nu har du chancen for at skabe fremtidens klimaløsninger i stedet for bare at snakke om dem. Uddannelsen til energiteknolog giver dig praktisk og teoretisk viden om effektive og klimavenlige energiløsninger. Du lærer bl.a. at analysere CO2 forbrug og mulighederne for CO2-reduktion og energioptimering inden for bygninger og erhverv.
Under uddannelsen kommer du helt tæt på de mennesker og virksomheder, der arbejder for grøn omstilling og klimavenlig energiproduktion. Du får viden om effektivisering af alt lige fra energiforsyninger og klimaanlæg til vindmøller og solcelleanlæg. Du lærer om energikilder som Power to X og lærer om analyse af CO2 forbrug, reduktion og lagring i både bebyggelser og i industrien.
Uddannelsen foregår i Danmarks energihovedstad EnergiMetropol Esbjerg, hvor der er et øget fokus på energi og offshore. Det betyder at der i Esbjerg findes mange virksomheder, som beskæftiger sig med grøn energi, hvilket er helt unik i forhold til resten af Danmark. Drømmer du om at drive Danmarks grønne omstilling og blive af fremtidens klimahelte, tag en uddannelse som energiteknolog på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg .
Energiteknolog-uddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med speciale inden for CO2 og energi. Uddannelsen er fordelt på fire semestre. Uddannelsen er opbygget af lokale fagelementer under hensyn til lokale og regionale behov, et valgfag samt nationale fagelementer. Der er desuden et praktikforløb og et afsluttende eksamensprojekt.
UDDANELSENS FAGELEMENTER
Lokale fagelementer:
De lokale fagelementer specifikt for energiteknolog-uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest omhandler dokumentation af CO2 forbrug og reduktion i lokal, regional og national sammenhæng. Her lærer du at udføre beregninger af den direkte og indirekte CO2-udledningn og klimabelastning fra virksomheder, leverandører og slutbruger herunder:
- Forståelse af CO2 – adfærd, behov, forbrug, analyse, produktion og regnskab.
- Innovation af hvordan CO2 forbrug kan reduceres gennem andre arbejdsprocesser, installationer, alternative energiformer, lagring ud fra en bæredygtig og rentable metode.
- Implementering af drift og vedligehold af nye arbejdsprocesser, installationer og alternative energiformer.
Nationale fagelementer:
- Energiformer: Du lærer at beregne og energifysik, energikilder og energilagring, samt metoder til omregning
mellem de forskellige former i forhold til energieffektivisering. - Bygningers indeklima: Du lærer at optimering af indeklima i bygninger ved hjælp af varme-, belysnings- og ventilationsanlæg samt bygningsautomation under hensyntagen til bæredygtighed og energiforbrug.
- Byggeteknik og energianalyse: Du lærer vurdere byggeskik, klimaskærm og bygningers energibehov således du kan udfører tekniske, samt adfærdsmæssige energianalyser og forbrugsberegninger i forhold til at udføre energirigtige byggetekniske løsninger.
- Energi, økonomi og bæredygtighed: Du lærer at vurdere rentable energi- og samfundsøkonomiske, samt bæredygtighedsmæssige konsekvenser af energibesparende foranstaltninger.
- Energirigtig projektering: Du lærer at udfører rådgivning og projektering inden for energieffektivisering, energirigtig
projektering og energiledelse. Der arbejdes med forbedring af energiforbrug og bæredygtigt byggeri, anlæg og drift. - Projektledelse: Du lærer at udfører planlægning, styring, commissioning, evaluering af projekter, udbud,
afholdelse af licitation og entreprisestyring ud fra gældende regler og love. - Energioptimering af procesanlæg
Du lærer at arbejde med grundlæggende termer og procestyper, samt deres automatik. Der arbejdes
med kortlægning og energioptimering af processer i industri og landbrug. - Innovation: Du lærer at arbejde med idéskabelse og entreprenørskab i forhold til den nyeste udvikling inden for energiteknologi
VALGFAG
På 3. semester ligger valgfag som fx:
- VE-godkendelse inden for varmepumper
- Uddannelse til energikonsulent.
- Uddannelse til arbejdsmiljøkoordinator
- Projektering i REVIT
Valgfagene varierer og afhænger af antal tilmeldinger.
PRAKTIK
På dit 4. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
UDLANDSOPHOLD
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet.
JOBMULIGHEDER
Uddannelsen til energiteknolog kvalificerer dig til job i virksomheder, der beskæftiger sig med bygninger, deres installationer eller procesanlæg.
Du kan også få job inden for kommunale og statslige områder, som beskæftiger sig med bygninger og tekniske installationer.
Startdato
Ansøgning og adgangskrav
ADGANGSKRAV
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:
- STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med matematik C og fysik C
- En af erhvervsuddannelserne:
- Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
- Automatik- og procesuddannelsen
- Bygningssnedker
- Ejendomsservicetekniker
- Elektriker
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Køletekniker
- Maskinsnedker
- Murer
- Møbelsnedker og orgelbygger
- Plastmager
- Procesoperatør
- Smed
- Teknisk designer
- Teknisk isolatør
- Træfagenes byggeuddannelse
- VVS-energiuddannelsen
- Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed – samt matematik C
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.
KVOTE 1
Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.
Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.
KVOTE 2
Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.
Bemærk: Alle, der opfylder adgangskravene, bliver optaget på uddannelsen. Du kan derfor ansøge helt frem til 5. juli kl. 12.00.
Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.
Få information
Hvorfor vælge Erhvervsakademi Sydvest?
BESØG DEM
Er du interesseret i at høre mere om energiteknolog-uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest, er du altid velkommen til at besøge dem. Se mere på easv.dk.
Kom tættere på erhvervslivet med Erhvervsakademi SydVest
Erhvervsakademi Sydvest er regionens største erhvervsakademi med uddannelser i Esbjerg, Sønderborg, Tønder og online. Vi tilbyder flere forskellige uddannelser i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Videregående uddannelser (også online) 2-årige videregående uddannelser Top-up bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Efteruddannelse på vores Smart Academy...