Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Karriere og uddannelse inden for økonomi og handel

Spor dig ind på dine uddannelses- og karrieremuligheder, hvis du drømmer om en fremtid inden for finans, handel og økonomi.

Karriere og uddannelse inden for økonomi og handel

Hvad kan jeg blive inden for økonomi og handel? I denne karriereguide kan du spore dig ind på mulighederne med en økonomiuddannelse og læse mere de mange karriereveje i branchen.

Du skal tage en uddannelse inden for dette område, hvis du interesserer dig for økonomi, salg, handel og kunderådgivning.


Der er et væld af forskellige uddannelser på alle niveauer, og du kan vælge alt fra salgsassistent eller dekoratør i butik til finansiel ledelse i små og store virksomheder. For mange uddannelsesretninger og jobs er det også en fordel med en grundlæggende interesse for samfund, jura, regnskab og kunderelationer og -vejledning.

Er en økonomiuddannelse og karriere noget for dig?

Der findes en meget bred vifte af uddannelser, og hvilken du skal vælge, afhænger i høj grad af, hvor dine primære interesser ligger, og hvilket niveau af uddannelse du ønsker.

Herunder finder du tre beskrivelser af uddannelsesmuligheder. Foruden nævnte kan du også vælge en økonomiuddannelse med fokus på eksempelvis revision eller indkøb og logistik.

Butik og service

Med en butiksuddannelse kan du arbejde med alt vedrørende butikssalg, kundebetjening, og varebestilling. Du vil også lære om, hvordan du bedst præsenterer varerne i en butik og om økonomi.

Uddannelsen er en erhvervsuddannelse og er sammensat af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb, som veksler mellem praktikperioder og skoleforløb.

På skolen har du fag som økonomi, it og afsætning, og praktikken foregår på en arbejdsplads, som du selv skal lave en aftale om praktik med - du kan evt. få hjælp af skolen.

Erhvervsøkonomi

Du kan beskæftige dig med erhvervsøkonomi på mange niveauer, fra HF-enkeltfag til videregående uddannelser på universitetet.

For uddannelser inden for erhvervsøkonomi gælder, at du skal have flair for tal, analytisk tilgang og strategisk overblik. Du vil have fag som afsætning, finansiering og økonomistyring og branding, ledelse og kommunikation.

På en videregående uddannelse lærer du at analysere økonomiske problemstillinger og at udvikle strategier for virksomheder, og du får indblik i erhvervsøkonomiske teorier og metoder. Du har også fag som samfundsøkonomi og jura.

Du kan tage en videregående uddannelse som en bachelor på tre år og fortsætte på kandidatdelen, som varer to år. Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi er ofte kombineret med en specialisering inden for fx erhvervsjura eller erhvervssprog.

Finansuddannelse

Der findes mange typer af finansuddannelser, og du skal vælge efter, hvor lang en uddannelse du ønsker, og om du lærer bedst på skolebænken eller ude i den virkelige verden. Når du beskæftiger dig med finans, er det en fordel, hvis du er analytisk, detaljeorienteret og serviceminded.

Fælles for alle uddannelserne er, at du lærer, hvordan det økonomiske marked fungerer. Du vil typisk beskæftige dig med fag som samfundsøkonomi, privatøkonomi og jura og salg, kunderådgivning og kommunikation.

Der er forskellige veje at gå inden for finans. Du kan for eksempel tage en uddannelse til finansøkonom eller finansbachelor, blot for at nævne et par af dine muligheder.

Karriere og videreuddannelse inden for økonomi og handel

Der findes mange flere uddannelser inden for området end de oven for beskrevne, og det er bare om at finde den, der er rigtig for dig.

Med en uddannelse på økonomi-området har du rigtig mange muligheder for jobs, både i det offentlige, det private eller som selvstændig.

Mulighederne for videreuddannelse er gode - det gælder både kurser og videregående uddannelse. Da der er så mange niveauer af uddannelse, vil du næsten altid kunne finde noget at bygge oven på den uddannelse, du i forvejen har.

Find din uddannelse inden for handel og økonomi her


Annoncer