Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Bliv elev på Johan Borups Højskole

Drømmer du om at gå på en højskole midt i storbyen, og er du glad for kunst? Så er Johand Borups Højskole i København muligvis lige noget for dig. Denne højskole har en stærk kunstnerisk profil, og på Johan Borups Højskole finder du syv kunstneriske linjer. Læs mere lige her.

Bliv elev på Johan Borups Højskole

Johan Borups Højskole - En kunstnerisk højskole midt i København

På Johan Borups Højskole finder du syv kunstneriske linjer med undervisere, der alle er aktive kunstnere. Højskolen har til huse på et smukt palæ ved Frederiksholms Kanal midt i København, der er et pulserende mødested for alle slags mennesker og fungerer som et åbent miljø for kunst, kultur, debat og aktivisme.

Højskolen tilbyder følgende linjer: Arkitektur & Kunst, Design, Dokumentar, Forfatter, Musik, Nye Rejsende og Teater & Scenekunst. På din linje er du dedikeret til dét, du brænder for, og du bliver tæt knyttet til de andre på linjen, hvor I vil være mellem 12-20 elever. På hele højskolen er der omkring 100 elever, som du også vil lære at kende gennem valgfag, fester, fællesfag og ture.

Alle måltider spises sammen, og skolen summer af liv fra tidlig morgen til ud på aftenen. Dét liv, der udfolder sig uden for undervisningstiden, er en vigtig del af den oplevelse, det er at gå på Johan Borups Højskole og selvom meget af det sociale liv opstår helt spontant, har skolen også masser af planlagte events f.eks. oplæsningsaftener, filmvisning i deres egen lille biograf, teaterture, ferniseringer, koncerter og alle de spændende åbne arrangementer i eget kulturhus, som palæet også rummer. Men du kan også sidde lige så stille i skolens hyggelige bibliotek og læse en bog.

Om natten skal du finde et sted at sove ude i byen, for der er ingen senge på Johan Borups Højskole, men hver morgen mødes vi igen til morgensamling og påbegynder en ny dag sammen. Du kommer til at høre både svensk, norsk og dansk i en skøn blanding, og selvom det måske lige i begyndelsen vil være svært helt at forstå de to andre sprog, skal du ikke være bange – det tager kun nogle uger, før du vil forstå de nordiske sprog og nyde dem.

Mød elever fra Johan Borups Højskole

Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på Johan Borups Højskole. Her fortæller de blandt andet om, hvorfor de har valgt at gå på højskole, hvad de har fået ud af deres højskoleskoleophold og giver et indblik i deres egen hverdag på Johan Borups Højskole.  

Olivia fra JBH

Olivia, Forfatter
"Der er en stor interesse for de forskellige linjer, og de kreative udfoldelser inden for de forskellige områder.”

Safia fra JBH

Safia, Arkitektur og kunst
”Miljøet på højskolen er meget trygt, og har oven i købet givet mig nogle fantastiske venner, som jeg stadig holder tæt."

Sif fra JBH

Sif, Musik
”Det bedste ved opholdet var nok, at det blev til ens hverdag, en hverdag fyldt med lyst og lys samt nysgerrighed og passion."

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer