Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Mød Safia fra Johan Borups Højskole

På denne side kan du læse mere om, hvorfor Safia valgte et højskoleophold og hvorfor hun valgte netop Johan Borups Højskole.

Mød Safia fra Johan Borups Højskole

Trænger du til til lidt luftforandring? Måske trænger du til en pause fra uddannelsesræset, og har overvejet et højskoleophold? Så læs med her! Sif fortæller om sit højskoleophold på Johan Borups Højskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.


Hvorfor valgte du netop Johan Borups Højskole?

Jeg havde brug for et frirum til at kunne udfolde mine evner inden for arkitektonisk forståelse af form og rum. Jeg elsker at være kreativ og havde de seneste år manglet et fællesskab, hvor netop dét var i fokus, samt lære nye tilgangsmetoder til at skabe projekter. Og det er selvfølgelig en del sjovere at arbejde med andre inden for samme interesse. Højskolens beliggenhed er midt i København, hvilket helt klart er en fed måde at lære byen at kende. Og så var det meget rart at kunne komme hjem og lade op til dagen efter.

Hvordan er fællesskabet på Johan Borups Højskole? 

Miljøet var meget trygt, og jeg fik mig fantastiske venner, som jeg stadig holder tæt. Der skete konstant noget, så man havde altid noget at lave. Det meste skete spontant, og det gjorde det også meget sjovere. Både gennem hovedfagsholdet og grupper på tværs var der fokus på, at vi kunne skabe plads til at dele, hvad vi hver især havde på hjerte.

Hvordan så en typisk dag ud for dig på Johan Borups Højskole?

En typisk dag på højskolen startede med morgenmad lidt over 8 og en besked fra min veninde, der panisk skrev, om jeg ville lave en glutenfri tallerken klar til hende, da hun oftest var forsinket. Morgensamlingen blev tilkaldt med klokken og efter en opsummering af ugens skema startede undervisningen. Vi havde hovedfag indtil frokost, hvor køkkenet ramte plet hver gang. Efterfulgt af frokostpausen havde vi undervisning indtil omkring 16, hvor vi derefter hyggede indtil aftensmaden. Om aftenen skete der altid lidt forskelligt alt efter, hvilken stemning og humør man var i.

Det bedste ved mit ophold hos Johan Borups Højskole har helt klart været menneskene. Vilde bekendtskaber jeg ikke havde regnet med, og jeg er ekstrem taknemmelig for at have lært dem at kende.

Hvad er det bedste ved opholdet på Johan Borups Højskole?

Det bedste ved opholdet var helt klart menneskene. Vilde bekendtskaber jeg ikke havde regnet med, og jeg er ekstrem taknemmelig for at have lært dem at kende.

Hvordan var din studietur med Johan Borups Højskole?

Vi tog til Møn med Teater & Scenekunst-holdet, hvor vi overnattede på Teater Møn. Vi havde inden turen forberedt os på, hvad vi skulle dokumentere til en senere fernisering. Der blev skrevet digte, malet landskab, fotograferet og leget med killinger. Der blev holdt flere workshops for at vi kunne sammensætte en fernisering helt fra bunden.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?

Det er en del betryggende at starte et sted, hvor det ikke haster, og der er tid til at fordybe sig i sig selv. For mit vedkommende har det været meget vigtigt, at jeg kunne falde lidt til ro, og at jeg kunne gøre tingene i mit eget tempo og selvstændigt. Man lærer så mange fede mennesker at kende, og der er plads til alle. Et godt råd: husk karamelsirup til kaffen og en ekstra sweater!

Er du interesseret i at gå på Johan Borups Højskole?

Læs mere om Johan Borups Højskole

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer