Planlægger du et højskoleophold, og vil du gerne fordybe dig i smukke København, så er et ophold på Surhs Højskole måske det rette sted for dig? Læs mere om Alvildas ophold som elev på Surhs, og bliv klogere på hvordan livet på gastro-linjen og som beboer på Surhs Højskole er.
Hvorfor valgte du netop Suhrs Højskole?
Jeg valgte Suhrs højskole ud fra indtrykket jeg fik af skolens Instagram og hjemmeside, hvor jeg kunne mærke skolens værdier; læren om mad, værne om råvarerne og om hinanden. Jeg synes det virkede spændende, fordi jeg altid har interesseret mig for at lave mad og muligheden for at kunne dyrke det i et fællesskab.
Jeg er typen, der har haft det svært ved at koncentrere sig om en matematik aflevering, derfor blev jeg nysgerrig på, hvordan det ville være at gå på en skole, hvor man laver det man interesserer sig for, og faktisk gerne vil lære.
Oveni hatten så jeg, at Suhrs rejser til Italien for at smage på maden og opleve kulturen, og det syntes jeg lød så fedt. Derudover har Suhrs den fedeste lokation midt inde i byen omringet af alle muligheder.
Hvordan er fællesskabet på Suhrs Højskole?
Suhrs fællesskab er anderledes end noget andet jeg har prøvet. I gymnasiet og i andre skolesammenhænge følte jeg, at der vart grupperinger, men på Suhrs oplevede jeg et bredt fællesskab, der kunne rumme alle slags mennesker. Fællesskabet var meget mangfoldigt, og blev dyrket under de gode middage i kombination med højskolesang.
"
Underviserne var også en del fællesskabet, da der ikke var samme ‘autoritet’ som en lærer normalt har. Det skabte en afslappethed, og at man kunne ytre sig man ville. Det var et fællesskab man kunne slappe af i og være sig selv.
Hvordan så en typisk dag ud for dig på Suhrs Højskole?
For mit vedkommende var en typisk dag, at vågne op - tage det nærmeste tøj på, frisere garnet lidt, og så lige et smut op til morgenmaden med frisklavede boller og derefter morgensamling med aktiviteter, sange og lidt kaffeånde. Så var man ligesom vågen og klar til programmet. Mandag og tirsdag havde jeg mit lingefag- gastro! Så det var bare i gang med at fyre op for gryderne og lave spændende forberedelser efterfulgt af frokost om tirsdagen. De to dage var også kombineret med en pause fra køkkenet, og erstattet med et bevægelsesfag. De andre dage gik med spændende valgfag, udflugter, verdenskøkkener og smag på. Efter nogle dage med en masse spændende fag slappede vi typisk af med brætsspil, hjemmelavet barista kaffe, snacks og en lille eftermiddagshapser. Om aftenen lavede vi skiftevis lækker aftensmad, og derefter hygge med en film, en aftensaktivitet eller en lille øl ude i byen.
Hvad er det bedste ved opholdet på Suhrs Højskole?
Jeg føler virkelig, at der er mange ting jeg har taget med videre. Det var helt særligt at ”gå i skole”, uden et forventningspres. Undervisningen var mere en samtale og ikke kun lytning, der gjorde mig træt forhen. Underviserne på Suhrs var dygtige til at inddrage os elever, og man kunne mærke at de var ligeså begejstrede som os, når vi lærte nye ting. Det var også en fed oplevelse at være en del af et fællesskab, der kunne rumme alle afkroge. Og ikke mindst alle de mega seje ting vi har lært, som jeg har benyttet en masse af efter jeg er kommet hjem, hvor den har stået på chutneyer, grønne olier, og surdej! Tænk at det kan lade sig gøre at gå i skole, og lave sin hobby hver dag!
Hvordan var din studietur med Suhrs Højskole?
Vi var på tur 10 dage til Norditalien, og nøøøj hvor var det lækkert, vi kørte i tog derhen, og jeg var i underholdningsgruppen, hvor vi havde planlagt forskellige lege og quizzer til turen. Jeg havde aldrig prøvet at rejse med tog på den måde, og det var virkelig fedt! På turen blev vi introduceret til gastronomiens ophav på flere forskellige måder; lokale gårde, vinsmagning, det gastronomiske universitet, trøffelfestival, og ikke mindst alt det lækre mad. Det var anderledes end andre rejser jeg havde været på, fordi vi havde adgang til oplevelser som ‘normale turister’ formentlig ikke opdager - såsom en lokal olivengård, kursus i ægte pasta og pesto, besøg på lemoncellofarm, og at overnatte på et gammelt nonnekloster! Listen kunne blive ved ligesom min kamerarulle, der er fyldt med dejlige madbilleder fra turen. Udover de nice oplevelser boede vi i hytter ved siden af hinanden, hvor vi havde fællesaftensmad og tour de chambre - jeg kunne sagtens tage sådan en tur igen!
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?
Jeg vil anbefale ALLE at tage på højskole, og forfølge det man interesserer sig for, og mærke et fællesskab, der drejer sig om at dyrke hinanden og fælles værdier. Derudover er det mit indtryk at nogle går lidt i ‘stå’ i deres sabbatår. Man har alle muligheder, men ender måske med et fuldtidsjob, uden en egentlig retning.
Højskolen blev min redning til at finde en vej igen, og jeg er blevet inspireret til at tage en masse udfordrende valg og forfølge mine drømme. Derudover, hvis man har været lidt træt af et langt skoleforløb, synes jeg virkelig, det her bringer lysten tilbage, da det er en helt anden måde at få undervisning på.
Et godt råd er at være åben overfor de nye oplevelser, som måske virker nervepirrende eller ude af ens comfort zone. Mit andet råd er at have ‘ja-hatten’ på og give opholdet et ordentligt skud. Jeg syntes det var lidt vildt at skulle på en skole med en masse mennesker som jeg ikke kendte, men det viste sig at blive det fedeste!