Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Mød Laura fra Egå Ungdoms-Højskole

"Fællesskabet er vildt godt på EUH, da vi har så meget mulighed for at være sammen og arbejde sammen om ting." Læs mere om, hvorfor Laura valgte Egå Ungdoms-Højskole.

Mød Laura fra Egå Ungdoms-Højskole

Trænger du til til en pause fra uddannelsesræset? Overvejer du at tage et højskoleophold? Så læs med her! Laura fortæller om sit højskoleophold på Egå Ungdoms-Højskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.


Hvorfor valgte du netop Egå Ungdoms-Højskole?

Efter 9. klasse kunne jeg mærke at jeg var begyndt at blive lidt skoletræt, så jeg vidste, at hvis jeg gik direkte i gymnasiet, ville det blive for meget. Så jeg valgte at tage på EUH, da det var for folk i min aldersgruppe og det var et sted, hvor jeg kunne blive klogere på mig selv, og blive bedre til det som jeg elsker at lave.

Jeg gik på Egå Ungdomshøjskole, og der havde jeg fag som billedkunst, musik, teater, idræt og psykologi (seriemordere - mennesket bag monsteret)

Hvordan er fællesskabet på Egå Ungdoms-Højskole? 

Fællesskabet er vildt godt på EUH, da vi har så meget mulighed for at være sammen og arbejde sammen om ting. Vi har mulighed for at arrangere ting sammen i skoletiden, og det hjælper meget på fællesskabet. Miljøet er også super, da det er rart at være på skolen.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig på Egå Ungdoms-Højskole?

Jeg står op kl 9 og gør mig klar, inden jeg går ned til morgenmaden. Kl 10 starter skoledagen og den består egentlig kun af to fag. Ind i mellem har vi frokost og der har jeg god tid til at hygge mig med mine venner. Efter jeg får fri kl 16 kan jeg godt lide at bruge tiden sammen med mine venner. Om aftenen elsker jeg at spille klaver eller male. Det er to ting, som EUH har været med til at give mig interesse for.

Fælleskabet er vildt godt på EUH,

da vi har så meget mulighed for at være sammen og arbejde sammen om ting.

Hvad er det bedste ved opholdet på Egå Ungdoms-Højskole?

Det bedste ved opholdet er helt klart, at vi har så meget tid og fritid som vi har. Det hjælper rigtigt meget på alting. Man mulighed for at blive klogere på sig selv og sine interesser, og det har man jo nærmest ikke tid til normalt. Friheden gør også, at man har mulighed for at være sammen med folk på en helt anden måde. Man kan finde fællesinteresser og udforske dem. Alting er bare sjovest når man er flere om noget.

Hvordan var din studietur med Egå Ungdoms-Højskole?

Vi tog til Skovly da det var for risikabelt at tage til udlandet pga corona. Det var dog en vildt hyggelig tur og det hele værd. Her gik vi også bare rundt og hyggede os. Vi prøvede også alle mulige nye aktiviteter og det var vildt sjovt.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?

Jeg kan 100% anbefale folk at tage på højskole, da det åbner op for så mange ting. Man finder alle mulige ting, som man er god til, som man ikke anede at man kunne. Samtidig har højskoler også et vildt trygt miljø, og der er plads til at man kan udvikle sig.

Er du interesseret i at gå på Egå Ungdoms-Højskole?

Læs mere om Egå Ungdoms-Højskole

Frederik Dietz

Frederik Dietz

Publishing Manager (Vis mere)
Frederik arbejder som Publishing Manager hos studentum.dk, hvor han blandt andet har til opgave at finde relevante emner til artikler, skrive content samt at oprette og redigere kundeprofiler. Frederik er uddannet med en bachelorgrad i International Virksomhedskommunikation i engelsk hos Syddansk Universitet. (Mindre)

Omkring

Frederik arbejder som Publishing Manager hos studentum.dk, hvor han blandt andet har til opgave at finde relevante emner til artikler, skrive content samt at oprette og redigere kundeprofiler. Frederik er uddannet med en bachelorgrad i International Virksomhedskommunikation i engelsk hos Syddansk Universitet.

Annoncer