Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Sådan skriver og opbygger du et godt kronologisk CV

Er du jobsøgende, og mangler du inspiration til at skrive et godt kronologisk CV? Læs med her, hvor du også finder et eksempel på et kronologisk CV.

Sådan skriver og opbygger du et godt kronologisk CV

Hvis du er jobsøgende, så er du helt sikkert stødt på det kronologiske CV flere gange. Et kronologisk CV er det rigtige valg til dig, der ønsker et CV, som er nemt at overskue for modtageren.

Et kronologisk CV fungerer specielt godt for dig, der har et par års erfaring, en sammenhængende rød tråd i dit CV og har haft længere ansættelser i det felt, du ønsker at arbejde inden for.


Et kronologisk CV er særlig godt til at fremhæve dine erfaringer på en overskuelig måde. I CV’et kan du vælge kun at indsætte relevante stillinger og erfaringer.

Det vigtigste er, at du sætter dine erfaringer i omvendt kronologisk rækkefølge og beskriver dine kompetencer og arbejdsopgaver ud fra dine ansættelser og uddannelser.

Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du opbygger dit CV samt et eksempel på et godt kronologisk CV.

Er du i tvivl om, hvilket CV der passer til din jobsøgning? Tag CV-testen og find ud af om, du skal lave et kompetence-CV eller et kronologisk CV.

Tag CV-testen her

Hvorfor skal du lave et kronologisk CV?

Det kronologiske CV er det mest kendte CV blandt arbejdsgivere, og derfor ofte den naturlige vej at gå, når man skal lave sit CV. I det kronologiske CV redegør du for din uddannelse, job og lignende erfaringer i en omvendt kronologisk rækkefølge. Et kronologisk CV fungerer godt for dig, der har masser af relevant erfaring at sætte på CV´et og knap så mange huller.

Grunden til, at det kronologiske CV ofte bliver foretrukket er, at det giver et nemt og overskueligt overblik til læseren, der hurtigt kan skimme dine erfaringer. CV’et er ofte opbygget på helt samme måde, og derfor er det nemt at læse, da strukturen er velkendt.

En ulempe ved det kronologiske CV er, at det kan være svært at finde de relevante kompetencer, da de står under hver erfaringspunkt. Samtidig kan CVet hurtigt se tomt ud, hvis du ikke har så meget erfaring, og der kan hurtigt komme fokus på hullerne, når datoerne står kronologisk.

Hvis du har huller i dit CV, knap så meget relevant erfaring eller ønsker at skifte branche, er det værd at overveje, om du skal lave et kompetence-CV i stedet. Du kan se et eksempel lige her. Du kan også kombinere de to typer af CV, og på den måde få det bedste fra begge verdener.

Hvordan laver man et kronologisk CV?

Begynd dit kronologiske CV med dine personlige data og skriv derefter et par linjer, der sætter rammen for dit CV, og hvorfor du er den rigtige til jobbet. Brug gerne nogle af de samme nøgleord, som virksomheden har skrevet i deres opslag til at beskrive dig selv, og hvad du kan.

Herefter tager du enten din mest relevante erhvervserfaring eller uddannelse først, og sætter i omvendt kronologisk rækkefølge. Husk at skrive ansættelsesperioden eller uddannelsesperioden i årstal, navn på virksomhed eller skole og din stillingsbetegnelse.

Under hver aktivitet beskriver du kort de mest væsentlige opgaver, resultater og erfaringer. På den måde bliver dine kompetencer tydelige for læseren. Hvis du har været leder, haft budgetansvar eller andet, er det en god ide at nævne her. Hvis du har mange små ansættelser bag dig, der ligger langt tilbage i tiden, kan du overveje at slå dem sammen under én overskrift.

Huskelisten til dit CV

Se et eksempel på et kronologisk CV

Eksemplet på det kronologiske CV er baseret på Louise Kristiansen, en fiktiv figur, som er cand.mag i engelsk og kulturstudier, har været på arbejdsmarkedet i fire år og har en del relevant erfaring bag sig.

Kronologisk CV

Kronologisk CV


Annoncer