Hotel og restaurationsbranchen er i rivende udvikling, og mulighederne for at skabe en karriere er gode. Men hvilken vej skal du vælge? Vi har taget et kig på, hvilke muligheder du har for at skabe karriere.
Har du en interesse i mad, konditori, hotel, turisme eller service? Så er en karriere inden for hotel og restaurationsbranchen helt sikkert for dig. Det er en bred branche, så der er masser af forskellige uddannelser at vælge imellem, på mange forskellige niveauer. Herunder har vi samlet en lang række af dine muligheder.
Hotel Management
Hvis du brænder for forretningsudvikling og ledelse, så er Hotel Management uddannelsen måske dig. Her får mulighed for at arbejde som mellemleder på et hotel direkte efter uddannelsen, og du kan vælge at specialisere dig inden for enten HR, Finans eller Marketing.
Bachelor i international hotel og turisme management
I samme boldgade som hotel management, finder du en bacheloruddannelse, som også inkluderer turisme-aspektet. Uddannelsen er bredere, da du har fokus på både hotel, resorter, flyselskaber, restauranter, temaparker og cruises samt destinations marketing og event management.
Serviceøkonom
Serviceøkonom uddannelsen har flere retninger. Men du kan fx vælge en retning, hvor du lærer at planlægge events, udvikle turisme og oplevelsesøkonomi. Det kan enten være inden for hotel og restaurationsbranchen, men også turisme eller events.
Kok
Er du mere til mad-delen af branchen, så er kok et godt bud. Her handler det om din passion for mad. Uddannelsen gør dig klar til at arbejde i både store og små køkkener, kroer, hoteller, skibe, konferencecentre og kantiner. Du kan som kok både arbejde med tilberedning og produktudvikling. Hos en virksomhed som Madkataloget, der arbejder med catering, er der fx stor brug for kokke, der er omstillingsparate og kan være i alle typer af køkken.
EUX Gastronom
Hvis drømmer om at blive noget inden for madens verden, men stadig også gerne vil tage en videregående uddannelse eller have din egen restaurant, så giver EUX Gastronomi rigtig god mening. Uddannelsen giver dig mulighed for en karriere i erhvervslivet eller at fortsætte med en videregående uddannelse. Du bliver både uddannet kok og får en STX uddannelse sideløbende.
Tjener
Er du serviceminded og elsker at give en god oplevelse? Som tjener er dit vigtigste arbejde, at sørge for at dine gæster har det godt, ved at yde en god service. På uddannelsen lærer du alt fra at flambere, skære kød korrekt, mikse drinks og parre vin eller øl med maden.
Konditor & bager
Lær at lave brød og kager og dekorere det hele pænt og flot med en uddannelse som enten konditor eller bager. Du har grundfag som dansk, naturfag og hygiejne, men lære også om varekendskab, salg og service, produktudvikling, planlægning mv.
Mejerist
Er du vild med mikrobiologi, fysik og kemi? Og har du lyst til at lære, hvad det vil sige at arbejde med miljøstyring, hygiejne og produktionsudstyr for at kunne styre bakterier og svampe i en produktionsproces, så produkter som ost, is, yoghurt og cremefraiche får den rigtige konsistens og smag? Så bør du kigge nærmere på uddannelsen til mejerist.