Konditor
-
Flere byer (6)
-
Holdundervisning
Opskriften på en sand konditor
Som konditor tager du en uddannelse inden for det søde hjørne af gastronomiens verden. Her lærer du at fremstille bagværk af forskellig art og kreere imponerende, velsmagende kager.
I løbet af din uddannelse vil du blandt andet arbejde med følgende:
- Bagekunst
- Varme, kolde og frosne desserter
- Fremstilling af chokolade
- Avancerede teknikker inden for konditori og desserter
Undervejs i din uddannelse vil du blive introduceret for og undervist af erfarne konditorer og eksperter inden for bagværk og desserter. Du vil være omgivet af mennesker, som deler samme interesse for konditori som dig, og I kan udveksle erfaringer og tips med hinanden.
Er du den nye Mette Blomsterberg?
Uddannelsen som konditor er for dig, der er vild med at bage, fremstille og eksperimentere med kager og brød. Du går måske endda med en lille drøm om, at du en dag kan åbne dit eget konditori eller udgive din egen opskriftsbog med kager. Som konditor skal du være dedikeret, kreativ, organiseret og villig til at arbejde hårdt for at nå i mål.
Praktisk information om uddannelsen
Der er mange forskellige veje til at blive konditor. Du kan både uddanne dig i Danmark eller søge mod udlandet, hvor du bliver undervist på anerkendte skoler rundt i verden. Der findes blandt andet skoler i Schweiz og Chigago, Illinois, hvor du kan uddanne dig til konditor.
Tager du uddannelsen i Danmark er den SU-berettiget, og du vil samtidig modtage elevløn i løbet af din praktik. Tager du uddannelsen i udlandet vil reglerne være anderledes og afhængig af den enkelte skole. Du kan læse mere om priser og finansiering af uddannelsen under den enkelte uddannelse.
Uddannelsen består af en vekselvirkning mellem skole- og praktikforløb. Praktikforløbet tilfører en praktisk dimension til den faglige teori fra undervisningen. Længden på skole- og praktikforløbet afhænger af, hvor du tager uddannelsen.
Du kan læse mere mere om de enkelte uddannelser og dine muligheder for at blive konditor her.