Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Århus
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 154
1
2
3
4
...
8
Annoncer

Populære kategorier

Artikler fra Århus

Andre steder

Tag din uddannelse i Århus – mulighedernes by

Uanset om du altid har boet i byen, eller overvejer at flytte til Århus for at studere, så kommer du til at bo i en by med tusindvis af muligheder. I Århus kan du studere de fleste uddannelsestyper, så uanset om du skal supplere din studentereksamen med Hf-enkeltfag eller tage en mellemlang - eller videregående uddannelse, så er Århus vejen frem.

På studentum.dk får du et overblik over dine uddannelsesmuligheder i Smilets By - og du kan læse mere om livet som studerende i Århus.

Studerende i Århus

Århus er en hyggelig by med lækre caféer, et væld af shopping muligheder, fritidsaktiviteter og meget mere.

Brug din fritid til at opleve byen

Som studerende kan det være rart en gang imellem at koble af ved at opleve noget nyt, hænge ud med vennerne eller bruge kroppen på en ny måde enten i fitness eller måske ved at gå en tur i Århus smukke natur.

Århus er særligt kendt for sine top attraktioner, såsom:

  • ARoS Aarhus Kunstmuseum, der særligt er kendt for den 4,5 meter høje skulptur kaldet ’Boy’ af Ren Mueck. ARoS har jævnligt nye udstillinger, der er præget af kultur, farver og spændende historier.
  • Den Gamle by er en unik seværdighed i verdensklasse, der huser mindre museer, udstillinger og hyggelige caféer. Her kan du tage på en mindre tidsrejse og have en hyggelig dag.
  • Væksthusene i Botanisk Have er et perfekt sted for dig, der har brug for at koble fra i smukke omgivelser. Du kan tage en slentretur gennem husenes fire klimazoner og nyde naturens skønhed, opdage og lære om planter og blomster eller sætte dig på en bænk og tænke lidt over livets store spørgsmål.

Mange attraktioner i Århus tilbyder studierabat, så det er bare om at udnytte dine muligheder som studerende.

Fra caféburgere til gastronomiske oplevelser i særklasse

Er du typen, der elsker at bruge byen til at mødes med venner og familien over en god kop kaffe eller en frokost? Og kan du lide at investere i god gastronomisk mad, hvor oplevelsen, kvaliteten og serviceringen er i top? Så har du alle muligheder i Århus.

Et par caféer, der især er et besøg værd, er:

  • Forlæns og baglæns – her kan du få serveret tapas til rimelige priser
  • Café Faust, der altid lover god service og mad af høj kvalitet
  • Café Jorden, hvor du har mulighed for at sidde i mange timer og få serveret alt lige fra kaffe til drinks, sandwichs, mexicansk mad, burgers og meget mere.

Er du mere på udkig efter et cozy sted, hvor du kan nyde byens bedste kaffe, i mens du studerer, så bør du prøve:

  • Street Coffee, der har flere caféer rundt om i Århus
  • LYNfabrikken
  • RS28

Og hvis du er på udkig efter noget velkendt, så kan du selvfølgelig altid besøge Espresso House, som du blandt andet finder tæt på Aarhus station.

Nyd sommerferien med musik og gode øl

Er du til musik og festivaloplevelser? Så er Århus byen, hvor du kan høre alt slags musik lige fra jazz til heavy metal til pop til… alt!

Du kan eksempelvis deltage i de populære musikfestivaler:

  • NorthSide
  • Arhus Jazz festival
  • Royal Metal Fest

Er du bare generelt til festivaler? Så er der også festivalen ’Forskningens Døgn’, der er en landsdækkende forskningsfestival med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende.

Studenterhuset Århus – et sted for byens studerende

Det kan godt være lidt hårdt at flytte til en ny by for at studere. Når du starter på din uddannelse vil du uden tvivl lære en masse nye mennesker at kende, men du har også andre muligheder for at udvide dit netværk. I Studenterhuset kan du altid møde andre studerende - andre nye århusianere, nye venner, kærester, finde et værelse eller bare læse dagens avis.

Du kan også deltage i brobygningsarrangementer og møde virksomheder som en del i din karriereplanlægning, få nye idéer til projekter eller bare nyde musikken og de mange sociale arrangementer. Du finder Studenterhus Aarhus ved Aarhus Universitet.

Her kan du finde boliger i Århus

Det kan være lidt af en opgave at finde et sted at bo i Århus. Byen er populær og flere og flere flytter dertil for at studere på deres drømmeuddannelse.

Du kan eksempelvis kontakte boligorganisationen AarhusBolig eller søge efter ungdomsboliger og kollegier på Ungdomsboligaarhus.dk.

Lyder en uddannelse i Århus som noget for dig? Så læs og se dine mange uddannelsesmuligheder her på siden.