Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

EUX Pædagogisk Assistent

SOSU Østjylland, i Århus (+1 lokationer)
Længde
3 år og 6 måneder
Næste startdato
august 2025 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU og Elevløn
Længde
3 år og 6 måneder
Næste startdato
august 2025 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU og Elevløn
Få mere information om uddannelsen 👍

Fremragende Studievejledning

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning. 

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Startdato

1 tilgængelig startdato

august 2025

  • Holdundervisning
  • Århus

Om uddannelsen

Pædagogisk Assistent

EUX Pædagogisk Assistent

Med EUX Pædagogisk Assistent bliver du pædagogisk student. Det betyder, at du både bliver udlært som Pædagogisk Assistent og samtidig har de samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.

EUX Pædagogisk assistent er for dig, der vil arbejde med hænder og hoved, og gøre en forskel for andre.

Det er for dig, der både vil have praktiske færdigheder og de samme muligheder for at læse videre, som hvis du går i gymnasiet.

Som Pædagogisk Assistent er dine vigtigste opgaver at understøtte børn og unges udvikling, og at yde omsorg og støtte. Du planlægger og udfører udviklende aktiviteter og du tager ansvar for andres trivsel.

Pædagogiske Assistenter arbejder i børnehaver, klubber, skoler eller botilbud.

Uddannelsen veksler mellem undervisning og øvelser på skolen og længere tid i oplæring, hvor du afprøver dine færdigheder i praksis - både i vuggestuer, børnehaver eller SFO.

Om uddannelsen

Uddannelses er en vekseluddannelse, hvor du både bliver undervist på skolen og er i oplæring i en virksomhed. 

Der er tre oplæringsperioder, som foregår i den kommune, hvor du er ansat. Du kommer i oplæring i vuggestuer, børnehaver eller bosteder for udviklingshæmmede.

Din arbejdsgiver finder lærepladser til dig under hele uddannelsen.Du kan ønske hvilke lærepladser, du gerne vil på, men det er din arbejdsgiver, som afgør det.

Din hverdag på skolen minder om det du møder, når du er færdiguddannet. Det betyder, at du laver masser af praktiske øvelser og simulationsarbejde, du tilrettelægger aktiviteter for andre og besøger institutioner, og du arbejder i grupper med projekter og øvelser. Hver dag er du fysisk aktiv med lege, spil eller motion på skolen. Du vil også have dage, hvor undervisningen foregår ude i praksis, det kan for eksempel være på plejehjem.

Du har uddannelsesspecifikke fag, valgfrie specialefag og gymnasiale fag.

Uddannelsens opbygning 

Uddannelsen starter med et grundforløb:

  • Du starter på Grundforløb 1, hvis du har afsluttet 9. klasse eller 10. klasse inden for de seneste to år.
  • Du starter på Grundforløb 2, hvis det er mere end to år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse.

Begge grundforløb varer 20 uger.

Efter et grundforløb eller to fortsætter du på hovedforløbet, der varer 3 år. Her er du ansat ved en arbejdsgiver og får elevløn. Hovedforløbet veksler mellem perioder med skole og oplæring.

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav til grundforløb 2 EUX Pædagogisk Assistent

For at blive optaget på grundforløb 2 skal du:

  • have gennemført Grundforløb 1 EUX

eller

  • have fået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • have dansk, engelsk og samfundsfag på C niveau.

Økonomi

På hovedforløbet får du elevløn fra din arbejdsgiver under hele uddannelsen, både i skoleperioder og i oplæringsperioder.

På grundforløbet kan du søge om SU, når du er fyldt 18 år.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om EUX Pædagogisk Assistent
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
SOSU Østjylland
Hedeager 33
8200 Aarhus

SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner personale til en omsorgskarriere inden for sundhed, omsorg og pædagogik. SOSU Østjylland udbyder erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund. På SOSU Østjylland kan du tage uddannelser, hvor du...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret