Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Jura
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-1 af 1
Annoncer

FAQ

  • Gennemsnitslønnen for en jurist er 31.695 - 59.788 kroner. Det er vigtigt at huske på, at lønnen for en jurist kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder erfaring, geografisk placering og den konkrete virksomhed og branche. Helt naturligt vil lønnen stige som man får mere erfaring og ekspertise inden for området. 

  • Som jurist sidder du typisk med en bred vifte af arbejdsopgaver der kan variere alt afhængig af din arbejdsplads og specialisering. Generelle eksempler på arbejdsopgaver kan være rådgivning og juridisk forskning, udarbejdelse og vurdering af kontrakter. 

  • Som jurist kan du vælge at gå flere veje. F.eks. kan du, med en kandidat i jura, vælge at blive advokat. Dette kan du enten gøre som en del af et advokatfirma eller som selvstændig advokat. Du kan også arbejde som jurist i den offentlige sektor, herunder hos regeringen. Her ville du varetage opgaver som bl.a. juridisk og politisk rådgivning - og meget, meget mere. 

Bliv klogere på mulighederne med en jura uddannelse

Interesserer du dig for lovgivning og danske såvel som internationale retsforhold? Drømmer du om at blive advokat eller få et job, hvor du kombinerer jura med erhvervsøkonomiske problemstillinger? Så er en jura uddannelse måske det rigtige for dig. 

Du kan studere jura på universitetet, hvor du også har mulighed for at vælge at specialisere dig inden for et juridisk område som fx formueret eller strafferet, hvor du bl.a. lærer om fremførelse af beviser og argumentation.

Du kan også studere HA(jur), der kombinerer jura med erhvervsøkonomiske fagelementer, hvor du bliver erhvervsjurist. En tredje mulighed er, at du kan blive advokatsekretær.

Hvad laver en jurist?

Mange jurister arbejder med sagsbehandling inden for offentlig forvaltning, er juridiske rådgivere eller arbejder som advokater og inden for retsvæsenet. Jurister ansættes i virksomheder og organisationer som sagsbehandlere, rådgivere i juridiske spørgsmål samt i organisationens sekretariat eller virksomhedens direktion.

Hvilke opgaver du som jurist kommer til at behandle, afhænger af, hvor du arbejder. Som jurist kan du desuden være ansat enten som specialist eller generalist.

Blandt de mest almindelige opgaver kan nævnes:

  • Håndtere juridiske problemstillinger
  • Anvende love og regler deres brug i praksis
  • Udarbejde og kvalitetssikre juridiske dokumenter, fx kontrakter, bekendtgørelser og lovforslag
  • Forhandle og gennemgå kontrakter og aftaler
  • Rådgive og repræsentere klienter, fx i mægling af konflikter

Visse opgaver, såsom planlægning af forskellig art, kræver specialistviden. Derfor er der mange steder ansat sagsbehandlere med særlig uddannelse.

Hvad laver en erhvervsjurist?

Som erhvervsjurist har du ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura. Du kan derfor ikke blive advokat med denne uddannelse. 

Du bliver erhvervsjurist ved, at tage:

  • En gymnasial uddannelse
  • En bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsjura (3 år)
  • En kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervsjura (2 år)

Erhvervsjurister har bred forretningsforståelse for den erhvervs-juridiske verden, fordi de har forståelse for økonomiske konsekvenser af lovgivningen. Du vil derfor ofte være bindeleddetmellem juristerne og økonomerne i virksomheden. 

Juraen er fremadrettet, og du lærer at anlægge et helhedssyn på komplekse problemstillinger af juridisk og økonomisk art til at kunne styre uden om eventuelle tvister. 

Erhvervsjurister bliver ansat i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer. 

Hvad laver en advokatsekretær?

En advokatsekretær hjælper typisk advokaterne i en given virksomhed i forbindelse med juridiske sager. Som advokatsekretær er det vigtigt at være:

  • Struktureret
  • Serviceminded
  • Dygtig til at skrive

Du skal ofte forfatte breve og andre dokumenter for advokaterne.

Under uddannelsen får du derfor bred indsigt i jura og underliggende emner, såsom:

  • Dødsbobehandling
  • Ejendomshandel
  • Familieret
  • Retssager
  • Inkassosager
  • Tvangsauktion over fast ejendom
  • Selskabsret
  • Lejeret
  • Sekretærfunktionen

Læs her, hvordan man bliver advokatsekretær

Hvordan er bacheloruddannelsen i jura struktureret?

Bacheloruddannelsen i jura varer 3 år, hvor du primært beskæftiger dig med retsvidenskab. Du vil få stor indsigt i, hvordan:

  • Love og regler skal fortolkes og administreres
  • Loven påvirker danskernes hverdag
  • Love bliver til og bruges i samfundet

Undervisningen vil være centreret om emner som:

  • Forvaltningsret
  • Folkeret og internationale menneskerettigheder
  • Familie- og arveret
  • Strafferet

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Med en bacheloruddannelse i jura kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område med juridisk indhold.

Hvad lærer jeg på kandidatuddannelsen i jura?

Kandidatuddannelsen i jura tager 2 år og er en selvstændig overbygnings-uddannelse til bacheloruddannelsen. 

Fremtidens jurist skal kunne navigere i en lovgivning, som er foranderlig og under konstant udvikling både nationalt og internationalt. Det kræver jurister, som kan identificere og analysere komplekse problemstillinger og sætte dansk ret ind i en større sammenhæng.

Med en kandidatuddannelse i jura udvikler du disse kompetencer, og du bliver i stand til at fortolke og formidle det komplekse problemfelt på en meningsfuld måde.  

Hvilke adgangskrav er der på en jura uddannelse?

For at blive optaget på bacheloruddannelsen skal du have bestået en af følgende:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået. Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Derudover kan der desuden også være lokale adgangskrav.

Bacheloruddannelsen i jura er adgangsgivende til en juridisk kandidatuddannelse.

Hvordan søger jeg kvote 2 på en jura uddannelse?

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til kvote 1, kan du altid søge kvote 2 på jura uddannelserne. Der vil typisk være forskellige krav, som du skal leve op til, der kan variere fra universitet til universitet.

Disse kan være:

  • Adgangsgivende studentereksamen
  • Specifikke adgangskrav
  • Krav om deltagelse i kvote 2-prøve/optagelsesprøve.

Kravene til kvote 2 ansøgere kan som sagt variere afhængigt af udbyderen. Vi anbefaler derfor at du kigger nærmere på adgangskravene hos dit foretrukne universitet.

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg med en jura uddannelse?

Det er oplagt, at du læser videre på en kandidatuddannelse når du har færdiggjort din bacheloruddannelse i Jura. Du kan tage en kandidatuddannelse i:

  • Jura
  • Samfundsvidenskabelig jura
  • Internationale studier

Når du er uddannet jurist har du jobmuligheder inden for:

  • Domstolene 
  • Advokatbranchen
  • Politiet
  • Staten
  • Kommunal administration

Du kan både arbejde i offentlige og private organisationer.

Lyder en jura uddannelse som noget for dig? Så læs mere om dine muligheder her øverst på siden.