Dyrlæge uddannelse: Bliv klogere på dine muligheder
Brænder du for at arbejde med dyr? Interesserer du dig for naturvidenskabelige fag? Og vil du være den, der bliver tilkaldt til at hjælpe, når dyr har påtaget sig skader ved ulykker eller er blevet syge? Så er dyrlæge uddannelsen måske noget for dig.
En dyrlægeuddannelse kaldes også for studiet i veterinærmedicin, og det er en 5-årig uddannelse, der består af en den veterinære bacheloruddannelse, der sigter mod den veterinære kandidatuddannelse. En dyrlæge eller en veterinær (cand.med.vet.) er en akademiker, der har bestået embedseksamen i veterinærmedicin.
Foruden en uddannelse i veterinærmedicin, kan du f.eks. også vælge at blive dyrepasser, landmand med speciale i dyr, dyrepasserassistent, veterinærsygeplejerske og meget mere.
Hvad laver en dyrlæge?
Som uddannet veterinær og dyrlæge arbejder du først og fremmest med at behandle syge dyr, men også med rådgivning og forskning. Du kommer til at få en hverdag med et tæt samarbejde til veterinærsygeplejersker og landmænd, der i høj grad har deres dagligdag omkring dyr. Dit ansvar er derfor at sikre, at eksempelvis landmændene behandler deres dyr korrekt.
Du kan specialisere dig, så du arbejder med eksempelvis:
- Kæledyr
- Landbrugsdyr
- Fødevaresikkerhed og dyrevelfærd
- Miljø- og levnedsmiddelkontrol
- Biomedicin og lægemidler.
Dyrlægens hverdag er alsidig, og du kan risikere at skulle være på hele døgnet.
Du kommer blandt andet til at håndtere:
- Vaccinationer
- Større og mindre skader
- Vanskelige fødsler
- Aflivning
- Udskrivning af medicin
Det behøver dog ikke altid at omhandle større ting, som de ovenstående. Din hverdag kan i lige så høj grad bestå af eksempelvis rådgivning om sundhed og foder eller journalføring.
Veterinærer arbejder også med:
- offentlig fødevarekontrol
- kontrol på slagterierne
- i medicinal-industrien
- fødevarestyrelsen
Du har altså mange muligheder som dyrlæge, og kan eksempelvis selv tone din karriere mod de dyr, du helst vil arbejde med.
Hvordan er bacheloruddannelsen til veterinær struktureret?
For at tage en uddannelse i veterinærmedicin og dyrlægeuddannelsen i Danmark skal du læse i København. Det er en længere videregående uddannelse, og de fleste bruger mere tid end uddannelsen er normeret til.
På bacheloruddannelsen lærer du om:
- Fysiske, kemiske, mikrobiologiske og genetiske årsager til, at dyr bliver syge
- Dissekering og obducering af husdyr
- At foretage analyser på animalske prøver og fødevarer
- At udføre simple risikoanalyser for sygdomsspredning mellem husdyr og mennesker
Bacheloruddannelsen sigter altså mod den veterinære kandidatuddannelse.
Hvordan er kandidatuddannelsen til veterinær struktureret?
Det er derfor først på kandidatuddannelsen, at du vil du lære at diagnosticere og behandle sygdomme. Desuden får du viden om reproduktion, fødevarekvalitet, medicinudvikling og dyrevelfærd.
På den sidste del af din kandidatuddannelse kan du specialisere dig i:
- Mindre husdyrs sygdomme
- Besætningssundhed og fødevaresikkerhed
- Hestesygdomme
- Biomedicin
Undervisningen på både bachelor og kandidatuddannelsen veksler mellem:
- Forelæsninger
- Regneøvelser
- Laboratorieøvelser
- Projektarbejde.
En del af undervisningen foregår desuden på KU's dyrehospitaler. Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år. Herefter har du den akademiske titel 'cand.med.vet'.
Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af dyrlægeløftet skal du ansøge Fødevaredirektoratet om at få tildelt autorisation til at virke som dyrlæge. Det er et krav, at du behersker enten dansk, svensk eller norsk for at kunne opnå autorisation som dyrlæge i Danmark.
Hvilke optagelseskrav er der til dyrlægeuddannelsen?
Du skal først og fremmest undersøge, hvad adgangskvotienten er. I 2023 var denne:
- 10,3 for kvote 1
- 10,1 for standby
Derudover skal du have bestået en af følgende:
- Studentereksamen (stx)
- Højere forberedelseseksamen (hf)
- Højere teknisk eksamen (htx)
- Højere handelseksamen (hhx)
- Eux
- En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
Og de specifikke adgangskrav er:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.
Alle fag skal være bestået.
Kan jeg studere til dyrlæge i udlandet?
Der findes indtil videre kun et sted i Danmark, hvor du kan tage dyrlægeuddannelsen. Så hvis du er rejselysten og har mod på at tage en veterinær/dyrlæge uddannelse i udlandet, kan du gøre det i flere lande.
Hvordan er mine jobmuligheder som dyrlæge?
Dyrlægeuddannelsen giver dig adgang til et meget bredt arbejdsfelt. Ud over at arbejde på en dyrlægeklinik, kan du fx også få arbejde inden for:
- fødevarehygiejne
- lægemiddel-udvikling
- forskning eller undervisning
Dyrlægen har efter kandidatuddannelsen mulighed for at læse videre på den 3-årige Ph.d.-forskeruddannelse.
Hvad hvis jeg ikke bliver optaget - hvilke andre muligheder har jeg så?
Hvis du er rigtig glad for dyr og gerne vil arbejde professionelt med dyr findes der en masse andre muligheder end veterinærmedicin for at tage en uddannelse, der har med dyr at gøre. Et udpluk af de uddannelser, der fører frem til et arbejde, hvor du kan få lov til at beskæftige dig med dyr er:
- dyrepasser
- dyrepasserassistent
- veterinærsygeplejerske
- veterinærsygehjælper
- landmand med speciale i husdyr
Fælles for alle uddannelser med dyr er, at du lærer at tage dig af mange forskellige slags dyr, afhængigt af uddannelsens indhold og den eventuelle specialisering som du vælger. Du kommer til at opbygge en stor mængde generel viden om dyrene og deres adfærd, anatomi, leveforhold, foder, avl osv.
Der kan være stor forskel i uddannelsernes:
- længde
- faglige niveau
- vekslingen mellem teori og praktik.
Uddannelser med dyr handler således i mange tilfælde om lære at passe og pleje dyrene på den bedste måde, så dyrene trives. På nogle uddannelser kan det i høj grad også handle om at forebygge og behandle sygdomme hos dyr.
Nedenfor kan du kort læse om de øvrige uddannelser.
Veterinærsygeplejerske og veterinærsygehjælper
Uddannelserne til veterinærsygeplejerske og -sygehjælper er ikke lige så lang som en uddannelse til dyrlæge. Som veterinærsygeplejerske eller -sygehjælper arbejder du også med at hjælpe dyr og passe og pleje syge dyr.
Du kommer til at hjælpe og assistere dyrlægen under operationer og tage blodprøver, skifte forbindinger på dyrene osv.
Dyrepasser og dyrepasserassistent
På mange erhvervsskoler og tekniske skoler kan du starte på indgangen Dyr, Planter & Natur, som giver adgang til et hovedforløb, hvor du kan beskæftige dig med dyr. Med en uddannelse som dyrepasser eller dyrepasserassistent i bagagen kan du f.eks. arbejde med dyr i zoologiske haver, med heste på stutterier eller med forsøgsdyr indenfor medicinalindustrien.
Du kommer til at være ansvarlig for, at dyrene har det godt, at de får nærende foder i de rette mængder og at de kan lave nogle af de samme ting, som de plejer at gøre i naturen. Uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktikforløb.
Landmand med speciale i husdyr
På en uddannelse til landmand får du den nødvendige viden for at kunne drive store husdyrhold af produktionsdyr. I jobbet som landmand, med specialet husdyr, skal du kunne varetage dine dyrs trivsel igennem at vurdere dyrebesætningerne, at planlægge dyrenes avl, at tage stilling til foderkvaliteter og fodre dyrene rigtigt.
Du skal desuden vide en masse om transport af dyr og om dyrevelfærd.
Lyder en uddannelse med dyr i centrum som noget for dig? Så se nærmere på dine muligheder her på siden, hvor du også kan kontakte uddannelse-stederne for mere information.