Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Video
Startdato
Hvorfor vælge UC SYD?
Du er tæt på din underviser og dine medstuderende
Du får gode jobmuligheder
Du gør en forskel for andre mennesker
Om uddannelsen
Læreruddannelse på nettet
For dig, der vil have frihed til at studere, hvor og når det passer dig.
Den digitale læreruddannelse er en helt almindelig læreruddannelse, og så alligevel ikke.
På Den digitale læreruddannelse arbejder du under samme lovgrundlag, som på alle andre læreruddannelser i Danmark. Forskellen mellem Den digitale læreruddannelse og andre læreruddannelser findes i måden, du studerer på.
På Den digitale læreruddannelse:
- Skal du have høj selvdisciplin til at kunne studere minimum 40 timer om ugen.
Dine undervisere kan se dit arbejde, og hvis du ikke opfylder kravene, meldes du ud af studiet. Tænk tilbage på din ungdomsuddannelse: Holdt du af at læse? På Den digitale læreruddannelse læser du meget - hver dag! Dvs. du skal kunne modstå overspringshandlinger såsom Netflix, sociale medier, online shopping og computerspil. - Mødes du med din(e) undervisere via din e-portfolio lavet i OneNote samt via online-samtaler.
Din underviser giver feedback på alt dit studiearbejde lavet i din e-portfolio, og vi forlanger høj kvalitet i dit studiearbejde. - Udvikler du dig selv og skolen - med det samme. Efter bare 2 ½ måneders studie foretager du egen-undervisning i en skole/klasse, som du selv har fundet. Du planlægger alt selv, men får selvfølgelig vejledning fra din(e) undervisere.
- Kommer du til at studere ”under pres”, fordi læsemængden er høj. Du skal ville studere hver dag i minimum otte timer. Et veludviklet ”nørd-gen” er nødvendigt.
Praktik
På Den digitale læreruddannelse skal du – som på alle læreruddannelser – have 24 ugers praktik fordelt på de 4 studieår. Praktikkerne er typisk fordelt på 3 uger i november samt 3 uger i maj.
Du kan tage din praktik i udlandet, dog skal den sidste praktikperiode foregå på en dansk almen grundskole.
Vil du vide mere?
Så kan du udfylde henvendelsesformularen nederest på denne side, og deltage i et online intromøde!
Ansøgning og adgangskrav
Afklaringsforløb om Den digitale læreruddannelse er den bedste læreruddannelse for dig?
Inden ansøgning på Den digitale læreruddannelse, skal du have gennemført et afklaringsforløb og afprøvet studieformen på Den digitale læreruddannelse.
Du skal have gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse for at blive optaget på en læreruddannelse.
Der er ikke frit optag på Den digitale læreruddannelse og optag afhænger derfor af dit gennemsnit fra din ungdomsuddannelse.
Har du et gennemsnit på 7 eller derover fra din ungdomsuddannelse, kan du blive optaget på baggrund af dit karaktergennemsnit via kvote 1. Er dit gennemsnit under 7, skal du søge via kvote 2 og optages på baggrund af en optagelsessamtale.
Derudover kræver Den digitale læreruddannelse, at du:
- Har gået på en dansk (folke)skole og taler/skriver flydende og fejlfrit dansk
- Kan og vil prioritere minimum 40 timer pr. uge til dine studier allerede fra første studiedag
- Kan finde skoler, hvor du kan afprøve og udvikle undervisning
- Har en PC eller Mac og et stabilt internet. Chromebook kan ikke bruges.
Få information
UC SYD - for de studerende, samfundet og fremtiden
UC SYD er den største uddannelsesinstitution i Sydjylland. En vigtig vidensinstitution, et samlingspunkt for landsdelen. Vi har 14 professionsbacheloruddannelser, enkelte erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Vi udbyder en lang række videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed, og...