Fremragende studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Om uddannelsen
Grundforløb 2 mod SOSU - online
Start din SOSU-uddannelse online. Du kan tage grundforløb 2 mod SOSU-hjælper og SOSU-assistent online.
Online-undervisning kan være noget for dig, hvis du:
- gerne vil bevare tilknytningen til dit arbejde eller andre aktiviteter under uddannelsen.
- bor et stykke vej fra SOSU H og derfor vil få lang transporttid.
- synes at almindelig undervisning med daglig mødepligt ikke passer ind i din hverdag lige nu.
SOSU-uddannelserne passer til dig, der gerne vil arbejde med mennesker, have gode videreuddannelsesmuligheder og tage en fleksibel uddannelse, hvor der er fokus på din læring.
Bliv klar til hovedforløb på max 20 uger
Grundforløb 2 - Online gør dig klar til hovedforløbet til SOSU-hjælper eller SOSU-assistent på max. 20 uger.
Undervisningen
Det meste af undervisningen foregår hjemme via din computer, men der er enkelte dage, hvor du skal møde op på SOSU H Brøndby (ca. 4 gange + prøver).
Det betyder, at uddannelsen er super fleksibel, og at du kan læse, når det passer ind i dit liv. Du har løbende vejledning og er i en online studiegruppe
Hvad kræver Grundforløb 2 Online?
Du skal have en computer med internetforbindelse, og du skal kunne nikke genkendende til følgende:
- Jeg er god til at arbejde på egen hånd
- Jeg er vant til at bruge computer
- Jeg er god til at tage ansvar for egen læring
Du bliver en del af et digitalt læringsmiljø, og vil få opgaver og materiale tilsendt løbende. Du vil møde metoder som digitale tests, opgaver, webinarer og forelæsninger på video, podcast m.m.
Undervejs vil der være opgaver, som kræver, at du deltager i gruppearbejde som en del af online-forløbet.
Ansøgning og adgangskrav
Du skal have afsluttet Grundforløb 1 eller Folkeskolen for mere end 1 år siden.
Du skal have bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau med et karaktergennemsnit på mindst 02.
Realkompetencevurdering
Hvis du er over 25 år, får du en individuel vurdering af, om du skal tage hele eller dele af Grundforløb 2.
Økonomi
Grundforløb 2 online er gratis.
Uddannelsen er SU berettiget.
Du skal forvente udgifter til bøger.
Få information
Vil du gerne; arbejde med mennesker og gøre en forskel udvikle dig fagligt og personligt have løn under uddannelse have gode muligheder for videreuddannelse Så tag en uddannelse på SOSU H. Faglighed gør en forskel og vores uddannelser indenfor sundhed,...