Løn og fremtidsudsigt for Kirkegårdsleder

Kirkegårdslederen har ansvaret både for den daglige pasning og den langsigtede planlægning af kirkegårdens arealer. Til planlægningen kan fx høre projektering af nye afdelinger eller omlægning af de eksisterende.

Ud over at lede arbejdet på selve kirkegården har kirkegårdslederen administrative opgaver. De består i at føre regnskaber og protokoller og træffe aftaler med pårørende om begravelser og bisættelser og om anlægning og vedligeholdelse af gravsteder.

På visse større kirkegårde er der ansat kirkegårdsassistenter, der under kirkegårdslederens administration virker som arbejdsledere på kirkegården. De kan eventuelt også være stedfortrædere for kirkegårdslederen.

Det praktiske arbejde på kirkegården, fx at grave, luge og passe beplantninger, udføres af gartnere eller gartneriarbejdere. Ved mindre kirkegårde deltager kirkegårdslederen dog også selv i arbejdet.

Kirkegårdslederen kan selv i et vist omfang tilrettelægge sit arbejde og sin arbejdstid, men skal altid kunne tilkaldes, når der er behov for det.

Kirkegårdsledere ved mindre kirkegårde udfører også tjeneste ved kirken i forbindelse med gudstjeneste og kirkelige handlinger. I øvrigt er deres arbejdsopgaver nogenlunde de samme som graverens.

For at blive kirkegårdsleder skal du have en uddannelse som gartner eller en anden uddannelse, som kirkeministeriet i det enkelte tilfælde godkender som ligestillet. Enkelte steder er der ansat folk med en skovbrugsuddannelse.

Afhængig af hvor omfattende kirkegårdens kontor- og regnskabsmæssige opgaver er, kan der være krav om yderligere administrative kvalifikationer, evt. uddannelse som jordbrugsteknolog.

Ved de større kirkegårde kræves ofte, at kirkegårdslederen har uddannelse i havebrugsvidenskab eller landskabsarkitektur.

Kirkegårdsledere arbejder på kirkegårdene rundt om i landet. De fleste kirkegårde drives under folkekirken, mens andre er kommunale.

I byerne er kirkegårdene store og ligger ofte som selvstændige områder.