- Jimmi Sae-Lim Mortensen
- Ansat siden 2018
- International Sales & Marketing
-
Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?
Min arbejdstitel hedder Sales Agent, hvor mit primære forretningsområde er salg. Jeg sidder med grupper, som skal bo på vores hoteller i København og har al korrespondance/forhandling med agenterne, som kommer med disse forespørgsler. Det er alt fra, hvor mange værelser, der er brug for, til ønsker til forplejning og prisforhandling. Hvilket hotel passer gruppen bedst til og har de nogle specielle forespørgsler, som vi skal være opmærksomme på. Derudover skal vi have booket alle disse grupper ind i vores system, hvor vi også skal have lagt navnene ind på alle gæster. Efter grupperne har boet på hotellerne, skal vi have kørt regninger ud, som også er en af mine arbejdsopgaver.
-
Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?
Det er, når vi har kongresser i byen. Så er alle hoteller fuldt booket, hvor vi skal være 24/7 under kongressen for at få alt til at spille. Her er det igen os, som alt skal igennem, hvor der kan sagtens kan opstå en masse udfordringer. Ofte ser vi en masse ændringer, no shows og specielle forespørgsler. Og det er vildt spændende!
-
Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?
Jeg bruger min uddannelse i rigtig mange af mine opgaver. Uddannelsen er meget praksisnær og har derfor klædt mig godt på til især de opgaver, som indebærer salg. Det kan spænde bredt i forhold til, hvordan jeg imødekommer vores kunder, forhandling og kommunikation, service og meget mere.
-
Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde i Scandic?
Det må helt klart være mine kollegaer, de spændende og varierende udfordringer hver dag samt den åbne kultur i Scandic, som har plads til alle.
-
Hvorfor er Scandic en attraktiv organisation for dig at arbejde i?
Det er den først og fremmest på grund af kulturen og kollegaerne, der gør, at man føler, at det er en stor familie. Derudover, hvis man selv ønsker det, vil man have mulighed for at få større ansvarsområder og vokse både på det faglige og personlige. Kort sagt, der er et hav af muligheder inden for Scandic.