Måske har du tænkt tanken, at du gerne vil arbejde med mennesker? Så kan en uddannelse til for eksempel pædagog, lærer eller psykolog meget vel være noget for dig.
Selvom uddannelserne er forskellige, har jobs inden for dette område det til fælles, at du skal have lyst til at være sammen med andre mennesker - både børn og voksne - og arbejde tæt sammen med dem.
Du skal i høj grad hjælpe andre mennesker og motivere dem til at lære nyt og blive klogere på sig selv og verden omkring dem.
Desuden kræver mange jobs inden for pædagogik, undervisning og psykologi, at du har lyst til "at være på" i dit arbejdsliv. Matcher det dine drømme for fremtiden? I denne guide kan du spore dig ind på din karrierevej.
Pædagog, lærer eller psykolog - hvilken uddannelse skal du vælge?
I vores Job & Løn sektion kan du se løn og fremtidsudsigter for bestemte stillinger. Her kan du for eksempel se for Pædagog, Folkeskolelærer og Psykolog, og udforske mange andre stillingsbetegnelser.
Løn og ledighedsprocenter er imidlertid ikke alt. De tre nævnte uddannelser er også langt fra de eneste muligheder inden for området.
Er du mest til pædagogik, undervisning eller psykologi? Klik dig videre og bliv klogere på dine muligheder inden for de tre områder.
Jobs inden for pædagogik, undervisning og psykologi
Som nævnt er nogle af de store arbejdsgrupper pædagoger, lærere og psykologer. Pædagoger arbejder typisk med børn i vuggestue, børnehave eller SFO, men kan også arbejde med voksne, for eksempel inden for social- og handicapområdet.
Som lærer kan du gå folkeskole- eller gymnasielærervejen afhængig af om du ønsker at arbejde med børn eller unge. Det er også muligt at undervise voksne på gymnasialt niveau.
Søg og find uddannelser inden for pædagogik og undervisning
Psykologer arbejder både inden for det offentlige, i private virksomheder og som praktiserende psykologer. Som psykolog vil du blandt andet skulle arbejde med undersøgelser, behandlinger og rådgivning.