Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Mød Oliver fra Midtsjællands Efterskole

Oliver valgte Midtsjællands Efterskole, da han allerede havde hørt rigtig godt om efterskolen. Læs mere om Olivers tid og oplevelser som elev på skolen her.

Mød Oliver fra Midtsjællands Efterskole

Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg ikke følte, at jeg var helt klar til at komme ud og prøve det rigtige arbejdsliv med fritidsjob, gymnasie og andet. Derfor ville jeg tage en slags friår, og jeg havde allerede hørt rigtig godt om Midtsjællands Efterskole. Da jeg kom herud første gang, blev jeg helt overtalt af stemningen og det gode fællesskab. Det er også det, jeg selv kan mærke nu, jeg går her – at det er et helt specielt fællesskab, hvor man altid kan finde nogen at være sammen med, og hvor der er aldrig er nogen, der bliver holdt udenfor.

Jeg har valgt et linjefag, der hedder Smedje, hvor vi får lov til at svejse, smede og arbejde med en masse håndværksmæssige ting. Det er virkelig fedt, og lige nu er vi fx i gang med at lave en trailer til en af vores græsslåmaskiner på skolen. Jeg synes, at det er super fedt at være nede i værkstedet og prøve kræfter med alle de forskellige maskiner. Vi har fået en introduktion til maskinerne i værkstedet, så vi må bruge dem alle sammen, og vores lærer er generelt rigtig god til at give os frie hænder.

Det er fantastisk at gå på efterskole, fordi man lærer en helt masse nye mennesker at kende, og man får knyttet et meget tæt bånd rigtig hurtigt, fordi man er sammen hver eneste dag.

Jeg har også valgt et andet fag, der hedder Praktisk arbejde, fordi jeg rigtig godt kan lide at bruge mine hænder og være fysisk aktiv. Her laver vi en masse forskelligt praktisk arbejde på skolen, og det kan være alt fra et træ, der skal fældes til et hegn, der skal sættes op. Jeg er ikke så glad for de boglige fag, så er det de fag lidt et frirum for mig, fordi jeg kan komme ud og være aktiv i stedet for. Det er også én af grundene til, at jeg er så glad for at gå på Midtsjællands Efterskole.

Hvis jeg skal fremhæve noget af det fedeste ved Midtsjællands Efterskole, så er det nok det fag, der hedder Verdensborger. Her lærer vi om Israel og Palæstina-konflikten, og i uge 9 rejser vi til Palæstina for at opleve kulturen, historien og være sammen med de lokale. Det glæder jeg mig helt vildt til, og jeg synes, at det er et rigtig fedt fag, fordi vi dykker så meget ned i konflikten. Udover at lære om situationen dernede, er vi også i gang med at samle penge ind til en masse oliventræer, som vi skal hjælpe de palæstinensiske bønder med at plante, når vi kommer derned. På 3 uger har vi allerede samlet 2000 kr. ind, så det bliver spændende at se, hvor meget vi ender på, men målet er, at vi får samlet penge ind til mange oliventræer.

Er du interesseret i at gå på Midtsjællands Efterskole?

Læs mere om Midtsjællands Efterskole