Som en del af regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", lægger regeringen op til at en række kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år. Men hvad betyder det egentlig i praksis, og hvilken betydning kan det have for dig, der sidder og overvejer at tage en kandidatuddannelse? Vi giver dig overblikket her.
Med statsminister Mette Frederiksen i spidsen præsenterede regeringen deres nye reformudspil på et pressemøde mandag den 26. september 2022. Her kunne danskerne høre om, hvad regeringens tredje store reformudspil "Danmark kan mere III" i praksis indebærer. Her kom det blandt andet frem, at kortere kandidatuddannelser er en del af regeringens nye reformudspil.
Hvad er et reformudspil?
Inden vi går i detaljer med regeringens nye reformudspil og hvad dette indebærer, vil vi kort ridse op, hvad et reformudspil egentlig er. Med et udspil er der nemlig ikke tale om noget, der er vedtaget. Et udspil er nemlig blot et forslag eller et oplæg. I dette tilfælde er der tale om, at Regeringen kommer med et oplæg til deres ønsker om en reform, som i denne sammenhæng er en reform - eller ændring - af universitetsstrukturen i Danmark. Det er derfor slet ikke sikkert at udspillet bliver en realitet, da det i høj grad afhænger af de kommende forhandlinger.
Danmark kan mere III
Et af elementerne i regeringens reformudspil er, at en række kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år.
"Regeringen har fra dag ét prioriteret uddannelse. Vi har stoppet den tidligere regerings besparelser på to procent årligt, og vi har investeret bredt i uddannelse og undervisning fordi uddannelse er vigtigt for den enkelte og for samfundet. Derfor dur det ikke, at over 40% af nyuddannede akademikere har svært ved at gå fra studie til job. Svært ved at forklare en arbejdsgiver hvad de kan," siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen på pressemødet mandag formiddag d. 26/9.
Helt overordnet benytter uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen disse beskriver til denne del af udspillet:
- Flere timer
- Bedre kobling til arbejdsmarkedet
- Mere kvalitet
- Bedre muligheder for uddannelse undervejs i arbejdslivet
Hvad betyder det for dig?
Såfremt reformudspillet bliver en realitet betyder det, at universiteterne fremover skal udbyde tre forskellige typer af kandidatuddannelser:
For dig der sidder og overvejer en kandidatuddannelse kan det i praksis betyde, at den kandidatuddannelse du kigger på, muligvis ikke er den samme om nogle år - hvis reformudspillet bliver en realitet selvfølgelig.
Reformen vil dog kræve tid og inddragelse, hvorfor regeringen lægger op til at invitere universiteter, erhvervsliv, studerende og ministerier med i et nyt Reformudvalg, hvor man vil se på, hvilke uddannelser der skal indrettes hvordan.
Etårig kandidat
- Ny etårig kandidat
- Skal gøre det lettere for studerende at komme ind på arbejdsmarkedet så snart de er færdiguddannede
- Vil bestå af mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen
- Målet er, at 35% af kandidatuddannelserne bliver etårige
- Vil især blive oprettet inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Erhvervskandidat
- Regeringen vil udvide erhvervskandidatordningen og tilbyde flere fleksible erhvervskandidatuddannelser
- Mulighed for at studerende kan tage en kandidat og arbejde mindst 25 timer om ugen ved siden af studiet
- Skal sikre forbedrede muligheder for at blive kandidat på deltid
- Målsætningen er, at mindst 15 pct. af de kandidatstuderende tager deres uddannelse som erhvervskandidat på deltid.
Toårig kandidat med større grad af specialisering
- De to årige kandidatuddannelser målrettes studerende, der skal forske eller arbejde i mere specialiserede jobfunktioner
- Vil især fortsætte på de sunhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder
- Timetallet løftes med mindst 20 procent på de kandidatuddannelser, der i dag har færrest timer om ugen
- De studerende vil få mere vejledning og feedback og mere interaktion med underviserne
- Vil udgøre 50 procent af uddannelsespladserne.
Man kan ikke nå det hele på den halve tid
Reformudspillet møder dog kritik fra flere sider.
“Hovedparten af forslaget handler om at forkorte universiteternes uddannelser for halvdelen af de studerende. Det er vi kritiske overfor. Vi frygter, at det vil sænke kvaliteten af vores uddannelser markant. De unge kan ikke nå samme niveau, med en halvering af kandidatuddannelsen," siger Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter, da vi spørger om deres holdning til delen af regeringens reformudspil Danmark kan mere III, der omhandler kandidatuddannelserne.
Jesper Langergaard uddyber med, at intet tyder på, at erhvervslivet eller de unge efterspørger kortere universitetsuddannelser. Tværtimod vurderer både Reformkommissionen og De Økonomiske Råd at forslaget ville betyde et produktionstab for Danmark på mellem henholdsvis 7 og 14 milliarder. "Derfor savner vi faktisk den gode grund fra regeringens side til at gennemføre et så massivt eksperiment. De nuværende universitetsstuderende får jobs, tilfører produktivitet og konkurrenceevne til virksomheder og samfund - og langt hovedparten (62 procent) får job i den private sektor. Det er derfor svært at se, hvilket problem regeringen forsøger at løse," fortsætter Jesper Langergaard.
Positive elementer i det nye udspil
Dog er der også elementer af regeringens reformudspil, som man forholder sig positivt til i Danske Universiteter. For eksempel bliver det mødt positivt, at regeringen vil tilføre flere midler til universiteterne, som kan bruges til at hæve kvaliteten på uddannelserne. "Samtidig er vi også glade for tankerne om øge fleksibiliteten og udbredelsen af erhvervskandidatuddannelsen. Det er oplagt en god idé, men erhvervskandidaten skal naturligvis også udbredes med både omtanke og inddragelse af både universiteter, studerende og erhvervsliv," tilføjer Jesper Langergaard.
Udover det beskrevne i denne artikel indeholder reformudspillet også et fokus på styrkede SOSU-uddannelser, at der skal være forbedrede muligheder for efteruddannelse samt en bred investering i uddannelse og undervisning. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen fortæller desuden på pressemødet, at reformen forventes at skabe et provenu på 2 mia. kroner årligt, som regeringen vil geninvestere i uddannelse og undervisning.
