Communication Studies, BA
-
San José
-
Holdundervisning
Communicative Disorders and Sciences, BA
-
San José
-
Holdundervisning
Journalism, BS
-
San José
-
Holdundervisning
Kickstart din karriere inden for kommunikation og medier
Dine muligheder stikker langt ud over nye og gamle medier som web, tv, radio og film. I alle brancher er der også behov for dygtige kommunikatører, der kan ramme målgruppen med knivskarpe budskaber, der gør en forskel på bundlinjen.
Kommunikation og medier er en branche i rivende udvikling. I dag breder den sig langt udover etablerede medier som aviser, magasiner, film, radio og tv. Som kommunikationsuddannet har du også et væld af muligheder i både offentlige og private organisationer. Med et stadig mere mættet mediebillede, har organisationerne i stadig højere grad brug for hjælp til at bryde igennem lydmuren og komme i kontakt med vigtige målgrupper.
De fleste uddannelser inden for kommunikation og medier er på universitetsniveau, og valgmulighederne er mange i både Danmark og i udlandet. Vælg for eksempel at specialisere dig i virksomhedskommunikation, journalistik eller digitale medier. Du kan også tage en kortere mere praksisnær kommunikationsuddannelse på professionshøjskoler, erhvervsakademier og erhvervsskoler. Neden for giver vi dig overblikket over dine muligheder.
Journalistik - en bred indgang til kommunikationsbranchen
En journalistuddannelse giver dig et solidt fundament for at arbejde inden for kommunikation og medier. Du kan tage uddannelsen som en professionsbachelor af fire års varighed ved Journalisthøjskolen eller på universitetet. På Syddansk Universitet kan du uddanne dig i journalistik som bachelor, tilvalg eller kandidat, mens du på RUC bygger ovenpå en toårig basisuddannelse og kombinerer journalistik med et andet fag på både bachelor- og kandidatniveau.
På journalistuddannelsen lærer du om mediernes rolle i samfundet, og du lærer det journalistiske håndværk som:
- Research og interviewteknik
- Features, artikler, portrætter og reportager
- Billedredigering, montage og optagelse
Som nyudklækket journalist kan du søge arbejde på tradtionelle medier såvel som i kommunikationsjobs. Her er der nemlig stor efterspørgsel på kommunikationsmedarbejdere, som har forståelse for mediernes spilleregler og kan kommunikere lynhurtigt og knivskarpt til målgruppen.
Foruden de videregående uddannelser i journalistik, er der mange, som vælger at prøve sig selv af som journalist på højskole eller tager et Study abroad program i journalistik forud for optagelsesprøven til journalistuddannelsen.
Få tips og gode råd til at slippe igennem nåleøjet i vores guide til optagelsesprøven på journalistuddannelsen eller læs mere om livet som journalist på et fagblad.
Kommunikation og PR
Vil du skrive taler, der tryllebinder publikum, spinne dagsordenen i nyhederne eller styre store internationale brands? Så er en kommunikation uddannelse noget for dig. Vælg mellem en bred vifte af uddannelser inden for kommunikation og PR med et internt eller eksternt fokus og bliv klædt på til at løse opgaver som:
- Pressemeddelelser og forskellige artikelformater
- Nyhedsbreve og kundemagasiner eller personaleblade
- Hjemmesider og sociale medier
- Kampagner og markedsføringsmateriale
Dine muligheder afhænger ikke blot af din uddannelse. Der er hård konkurrence om de gode kommunikationsjobs. Sørg derfor for at udbygge din kommunikationsfaglige værktøjskasse via studiejob, frivilligt arbejde og praktik i studietiden. Du kan også skille dig ud og skærpe din profil via udlandsophold eller projektsamarbejder.
Få svar på hvad en pr- og kommunikationsmedarbejder laver eller find inspiration til din kommunikation uddannelse
TV, Radio og Film - fra underholdning til hårdtslående dokumentarer
Med en uddannelse indenfor TV, radio eller film sikrer du dig et kreativt arbejdsliv, hvor formidling i den ene eller den anden form er i fokus. Du kan for eksempel arbejde med formidling enten foran eller bag kameraet, når der skal produceres journalistiske dokumentarer og debatprogrammer. Du kan også gå fiktionens vej ind i filmbranchen eller den internationalt anerkendte danske tradtion for at skabe tv-serier med format.
Det kan også være dig, som bliver den nye stemme bag mikrofonen på en af landets mange radiokanaler, når der skal formidles nyheder, underholdning, debatter og meget mere. Mulighederne er mange. Både på danske universiteter, erhvervsakademier samt højskoler og på universiteter i udlandet.