Spørgsmål og svar
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!
Søg
Emne
Antal spørgsmål
Seneste spørgsmål
Hej Linda
Det er desværre ikke muligt at tage 8. klasse som fjernundervisning. Derimod er det muligt at tage flere AVU fag som fjernundervisning. Her følger du fag på et niveau, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. Undervisningen er typisk tilrettelagt for voksne, og du skal til en optagelsessamtale ved en vejleder på skolen, inden du kan gå i gang.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Venlig hilsen
Daniella Schødt
Hej Daniella
For at blive optaget på en BA i koreastudier ved Københavns Universitet kræver det en adgangsgivende eksamen med følgende fag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Historie, Idehistorie eller Samtidshistorie B
- Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
Hvad enten din datter søger ind via kvote 1 eller kvote 2, skal alle fag være bestået, og adgangskvotienten var i år på 7,0, mens den sidste år var på 5,2. Sidst men ikke mindst skal I være opmærksomme på, at det blot er 10 % af de tolv studerende, der optages årligt på uddannelsen, der kommer ind via kvote 2.
Vi kan desværre ikke finde nogle udbydere med sprogrejser i Syd-Korea, men hvis din datter ikke allerede har ovenstående fag, kan hun måske supplere med GSK eller HF enkeltfag og dermed øge sit gennemsnit. En anden måde kan være at overveje muligheden for at rejse ud med en af de udbydere, der tilbyder muligheden for at rejse til Syd-Korea og lave frivilligt arbejde. På den måde kan din datter samle point til sin kvote 2 ansøgning.
Jeg håber, at dette bringer jer lidt videre.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Jeg søger information om optagelse på en bachelor i psykologi. Jeg har ikke et snit, som jeg kan bruge. Mit spørgsmål er: kan jeg finde et land i Europa, hvor jeg kan komme ind på et snit på 3.9 i følge den nye skala?
Jeg er nemlig klar til at flytte for min drøm, men jeg ved ikke, om jeg er klar til at flytte helt til Canada, hvor der er frit optag.
Har prøvet at finde svar på egen hånd, men det er en jungle uden lige. En kontakt til kompetent studievejledning om hele uddannelser i udlandet vil også blive modtaget med kyshånd.
På forhånd tak.
VH. Line
Hej Line
Tak for din henvendelse. Jeg vil anbefale dig at tage fat i KILROY education, der har kontakter til universiteter i flere lande, hvor du kan studere psykologi. Her kan de vejlede dig om alt fra optagelseskrav og ansøgning til visum, budget og legatsøgning. Bor du i nærheden af København, kan du også tage forbi deres Study Abroad messe i Købmagergade 52A den 31. august fra kl. 12 til 16.
Er du interesseret i at læse i England, kan der også være gode muligheder, da deres system er bygget op med gode muligheder for at komme ind på sin drømmeuddannelse ved at tage et grundlæggende forløb. Fx er der ved Regent's University i London en fire-årig bacheloruddannelse i psykologi med integreret introduktionsforløb det første, der er målrettet studerende, som enten ikke imødekommer de formelle adgangskrav eller har været væk fra skolebænken i lang tid.
Sidst men ikke mindst kan du også se nærmere på denne oversigt over psykologi bacheloruddannelser i udlandet.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Hej Ulla
For at arbejde i Matas skal du gennemføre uddannelsen til materialist, hvor du er elev i en Matas butik i to år. Undervejs vil der være enkelte skoleophold på Handelsfagskolen syd for Aarhus.
Materialist uddannelsen er samtidig en butiksuddannelse, og du vil derfor også kunne arbejde som butiks- eller salgsassistent i andre forretninger efterfølgende. Inden du bliver ansat som elev, skal du have gennemført en HHX, HG2 eller HH. Du kan også blive ansat på baggrund af en studentereksamen eller HF, hvis du supplerer med et HGs forløb på 12 uger.
Her finder du et udvalg af forskellige HG uddannelser. Finder du en skole, der lyder interessant for dig, kan du komme direkte i kontakt med en studievejleder på stedet, der kan fortælle mere om dine muligheder ved at udfylde formularen nederst på siden. Bor du andre steder i landet, kan du også tage kontakt til den handelsskole, der er nærmest dig for mere information.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Hej Jasmina
Tak for din henvendelse. Om du kan tage en uddannelse som fjernundervisning på baggrund af en 10. klasses eksamen afhænger af, hvilken uddannelse du har i tankerne. De fleste uddannelser kræver nemlig, at du har en gymnasiel eksamen af en art. Derfor kan det være en god idé at begynde med nogle HF enkeltfag som fjernundervisning. Derudover der på Niels Brock flere muligheder for at tage en erhvervsuddannelse inden for salg og handel som delvis fjernundervisning.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
kan jeg få SU vis jeg tager en fjernundervisning?
Hej Ingrid
På Niels Brock kan du tage HHX enkeltfag via fjernundervisning. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter dem og hører nærmere om muligheden for at sammensætte et forløb, der svarer til det sidste år af din HHX. Du skal dog være opmærksom på, at det som udgangpunkt ikke er muligt at få SU, mens du følger enkeltfag som fjernundervisning. Hvis du har det, der svarer til 23 lektioner og derover kan du imidlertid i nogle tilfælde være SU-berettiget.
Jeg håber, at dette kan bringe dig lidt videre. Alternativt kan du også overveje, om der er nogle af de andre online uddannelser ved Niels Brock, der kunne være en mulighed eller se nærmere på muligheden for at sammensætte en HF pakke af enkeltfag via fjernundervisning.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Kan du hjælpe mig?
Hej Signe
Tak for din henvendelse. Der er optagelse på bacheloruddannelsen i indretningsdesign to gange om året med studiestart i henholdsvis september og januar. For at blive optaget skal du have en gymnasiel eksamen eller tilsvarende og bestå en IELTS sprogtest i løbet af dit første semester på uddannelsen senest. I den forbindelse kan du få gratis engelsk lektioner ved Marbella Design Academy.
Mens du går på uddannelsen er der en årlig studieafgift på 9700 euro. Derudover skal du det første år betale en registreringsafgift på 500 euro. Afgifterne kan ikke refunderes, men du kan blive overflyttet til et andet semester eller studieår såvel som en anden linje.
Du kan enten betale studieafgiften i tre rater per år eller på en gang. Betaler du hele studieafgiften med det samme inden for fristen får du en rabat på 5 %. Derudover er det muligt at søge om et legat, der dækker 30 % af studieafgiften, hvis du søger inden 1. august ved studiestart i september eller 1. november ved studiestart i januar.
Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Hvis du har brug for mere information, kan du også komme direkte i kontakte med studievejledningen ved Marbella Design Academy ved at udfylde formularen nederst på siden.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Mvh Britt Vestergaard
Hej Britt
Der er desværre ikke nogen steder, hvor det er muligt at tage diplomuddannelsen i logopædi eller en lignende uddannelse som fjernundervisning. Som skrevet tidligere er uddannelsen bygget op i moduler, som du kan tage i et tempo, der passer dig. Derudover kan der være mulighed for, at du på nogle uddannelsessteder kan lave en aftale om et mere fleksibelt forløb.
Jeg vil derfor anbefale, at du tager kontakt til studievejledningen på den eller de uddannelsessteder, hvor du gerne vil tage uddannelsen, og hører dem nærmere om de konkrete muligheder for at tage hele eller dele af uddannelsen som selvstudie eller evt. fjernundervisning.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Kan jeg tage et årsstudium på friluftsvejlederuddannelsen i Bø, uden at det kommer til at indgå i mit studieprogram i Danmark? Er det i så fald stadig gratis at læse uddannelsen? I Danmark er det ikke tiladt at læse to bacheloruddannelser uden at betale for nummer2?
Hej Ida
Som jeg læser det kan du godt tage årsstudiet i friluftsliv, kultur- og naturveiledning i Bø som et selvstændig forløb, hvor det altså ikke indgår i en eventuel dansk bachelorgrad, og hvor der stadig ikke er nogen studieafgift. Jeg vil dog anbefale, at du kontakter Høgskolen i Telemark, der udbyder uddannelsen, og evt. taler med studievejledningen på det universitet, hvor du læser nu, for at være på den sikre side.
Når det kommer til dit spørgsmål, om det er muligt at læse to bacheloruddannelser, så afhænger det af situationen. Som udgangspunkt skal du ikke selv betale den anden bacheloruddannelse, men det kræver, at der er ledige pladser for, at du kan optages. Det vil som udgangspunkt heller ikke være muligt at få SU til mere end en bacheloruddannelse.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej Britt
Som lærer har du mulighed for at tage en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi (talepædagog), hvis du har minimum to års relevant erfaring efter endt uddannelse. Diplomuddannelsen omfatter seks moduler, der enten kan tages på heltid eller på deltid i et tempo, der passer ind i din hverdag. Da den udbydes som Åben Uddannelse, er der brugerbetaling på uddannelsen.
Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk