Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

FAQ - Voksenuddannelse

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål i: FAQ - Voksenuddannelse

Giver en HF fagpakke adgang til en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed?
Kan man bruge en hf fagpakke (sundhed og ernæring) på fjerundervisning, til at komme ind på uc syd og læse ernæring og sundhed?

Jeg har en 10 klasse, er det nok til at læse en hf fagpakke på fjerundervisning?
Svar:

Hej Zarah

For at blive optaget på en professionsbachelor i Ernæring og sundhed ved UC Syd eller en af andre professionshøjskoler skal du have følgende fag og niveauer:

  • Engelsk C
  • Bioteknologi A eller Kemi C
  • Biologi C, Matematik C eller Samfundsfag C

Disse er de specifikke adgangskrav, som du skal opfylde. Derudover skal du have en gymnasial uddannelse som fx en studentereksamen, en 2-årig HF, en HHX eller HTX. Søger du via kvote 2 senest den 15. marts kan du også blive optaget på baggrund af en udenlandsk gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse som fx:

  • Bager (trin 2)
  • Detailslagter med specialer
  • Ernæringsassistent (trin 2)
  • Gastronom (med specialer)
  • Industrislagter (med specialer)
  • Konditor (trin 2)
  • Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2)
  • Tjener (trin 2)

Du kan således godt tage en HF fagpakke som fjernundervisning, når du har afsluttet 10. klasse, men for at opfylde adgangskravene til en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed skal du have en gymnasial uddannelse eller en af de ovenstående erhvervsuddannelser samt de specifikke fag og niveauer. Du kan desuden læse mere om kvote 1 og kvote 2 her.

Jeg håber, at dette hjælper dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Kan man få SU til HF enkeltfag, når man er student?
Hej
Kan man godt få SU hvis man læser fjernundervisning i udlandet fx HF enkeltfag eller fagpakke selvom man har en STX uddannelse allerede?
Svar:

Hej Maria

Tak for din henvendelse. Det er desværre ikke muligt at få SU til HF enkeltfag, når du allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse. Mangler du et bestemt fag eller niveau for at søge ind på en specifik uddannelse, kan det i stedet være en mulighed at tage gymnasial supplering (GSK). Her har du mulighed for SU, hvis du tager et af de korte intensive forløb med minimum 16 undervisningstimer om ugen. Du får dog ikke SU i eksamensperioden.

Læs mere om HF enkeltfag som fjernundervisning i udlandet

Jeg håber, at dette hjælper dig videre. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Kan man få udeboende SU til HF enkeltfag
Kan man få udeboende SU hvis man studere HF-enkeltfag mindst 23 timer i ugen? Og hvis ikke man kan, ved i så om der er et bestemt maximum beløb man kan få?
Svar:

Hej Josephine

Hvis du er 20 år eller derover samt har HF enkeltfag svarende til mindst 23 timer om ugen, har du mulighed for at få den udeboende SU sats svarende til 5941 kr før skat. For at være berettiget til denne skal du naturligvis være studieaktiv, udeboende og opfylde de generelle betingelser for at modtage SU.

Er du derimod 18 eller 19 år, kan du kun få udeboende SU sats til HF enkeltfag og andre ungdomsuddannelser med særlig dispensation. Har du denne vil du få en grundsats på 3811 kr før skat samt et tillæg, der er afhængig af dine forældres indkomst.

Du kan læse mere om reglerne i vores SU guide. For personlig vejledning anbefaler vi, at du kontakter SU-kontoret på det HF- og VUC center, hvor du vil følge dine enkeltfag.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Kan man tage VUC som fjernstudie fra udlandet?
Hej. Er det muligt at tilmelde til fjernundervisning vuc i Lebanon eller er det kun for eu lande? Ps. Jeg er dansker.
Mvh fatema
Svar:

Hej Fatema

Tak for din henvendelse. Som dansk statsborger eller tilsvarende har du som udgangspunkt mulighed for at tage enkeltfag på VUC som fjernundervisning uanset, om du befinder dig i Danmark eller i udlandet.

Der er dog enkelte fag som fx kemi, fysik og biologi, der kræver, at du deltager i et laboratoriekursus på skolen midt i forløbet. Derudover er det ikke alle HF- og VUC-centre, der tilbyder muligheden for at gå til mundtlig eksamen via Skype eller lignende.

Der kan således være behov for at komme til Danmark i forbindelse med eksamen og/eller laboratoriekurser. Da dette er forskelligt fra skole til skole, vil vi anbefale, at du tager fat i en studievejleder på det eller de HF- og VUC-centre, hvor du er interesseret i at tage enkeltfag som fjernundervisning. De vil kunne give dig personlig vejledning.

Jeg håber, at dette hjælper dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie fra Studentum

Kan man tage 2. år på HF online?
Hvad hvis man allerede har gået et år på HF, men skal gå andet år om, kan man klare den online?
Svar:

Hej Mikkel

Tak for din henvendelse. Det kan som udgangspunkt godt lade sig gøre at tage andet år af din HF online. Det vil kræve, at du tager fat i det HF- eller VUC-center, hvor du vil tage din HF. Her kan studievejledningen hjælpe dig med at få sammensat en individuel studieplan, der indeholder de fag, som du mangler for at få en fuld HF eksamen. Du vil så skulle tage fagene som HF enkeltfag via fjernundervisning. Eksamen vil dog foregå på skolen, og hvis du skal tage fag som kemi, biologi eller fysik, vil der være et laboratorieseminar midt i forløbet.

Du kan læse mere om HF enkeltfag via fjernundervisning og muligheden for SU her. Har du uddybende spørgsmål, kan du med fordel tage direkte fat i den eller de skoler, hvor du er interesseret i at tage din HF.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Kan man tage Biologi A som enkeltfag?
Hej Studentum.dk

Jeg er i gang med at tage en fuld HF via enkeltfag og vil gerne have biologi på A-niveau, da man nu kan bruge det til at læse biologi. Problemet er, at jeg hverken kan finde det som HF-fag eller supplering, da det kun er der på B-niveau.

Alternativet er, at jeg tager fysik B, men jeg vil hellere blive god til biologi. Det er også mærkeligt, at bioteknologi A, som svarer til kemi B og biologi B, er adgangsgivende, når biologi B og kemi B ikke er det.... Hvad gør man så, når man tager en HF-eksamen og hverken kan tage bioteknologi eller biologi A? Er den eneste løsning virkelig at tage fysik på B-niveau?

Hilsen Cecilia
Svar:

Hej Cecilia

Tak for din henvendelse. For at søge om optagelse på biologistudiet, skal du foruden Dansk A, Engelsk B og Matematik A opfylde et af følgende fagkrav som en del af:

  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Kemi B og Geovidenskab A
  • Kemi B, Biologi A og Fysik C

Alle fag skal være bestået med karakteren 02 eller derover.

Det er desværre korrekt, at Biologi A kun udbydes som enkeltfag meget få steder. Ved VUC Nordjylland har du dog mulighed for at tage Biologi A som fjernundervisning med eksamen til næste sommer. Du kan tilmelde dig frem til 1. februar. I dette forløb vil der være enkelte laboratoriedage og eksamen på skolen.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum

SU og elevløn
Hej,
Jeg ville gerne vide om man kan få SU ved siden af sin elevløn, hvis man tager HF-enkeltfag (fjernstudie) ved siden af sin uddannelse?
Vel og mærke, man kommer op på 23 timer i ugen?
Svar:

Hej Henriette

Jeg vil anbefale, at du snakker med den virksomhed, som skal udbetale dig elevløn. De kender til de konkrete regler i forhold til elevløn og SU. 

Mvh Tina, Studentum. 

Kan man læse Arabisk B-A og tysk B-A som fjernstudie?
Hej!

Jeg er blevet meget interesseret i at læse Tysk B og A, samt Arabisk B og A som enkelt fag på fjernstudie.
I den forbindelse ville jeg høre, om der nogle specifikke krav? Og derudover om jeg vil være SU berettiget med kun de to fag? Gør det nogen forskel, at jeg allerede har taget en HHX IBB?

Mange tak for jeres hjælp!
Melanie
Svar:

Hej Melanie

Tak for din henvendelse. Du kan som udgangspunkt godt tage Tysk B og A, hvis du allerede har Tysk C samt Arabisk B og A som fjernundervisning selvom du allerede har en HHX IBB.

For at få mere detaljeret information om optagelseskrav, priser og beregning af timer i forhold til SU, vil jeg anbefale, at du kontakter VUC flex og hører nærmere om dine muligheder. Du kan også læse mere om reglerne, når du tager HF enkeltfag som fjernundervisning her.

Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Kan man tage HF som fjerundervisning fra Sverige?
Hej mit navn er Bayram Celik. Jeg flyttede fra Danmark til Sverige for et år siden, og jeg undrer mig, om der findes mulighed for fjernundervisning fra Sverige. Jeg vil gerne læse hele hf. Tak på forhånd.
Svar:

Hej Bayram

Tak for din henvendelse. Du har mulighed for at sammensætte en række HF enkeltfag via fjernundervisning, så du får det, der svarer til en fuld HF. Det gælder også selvom, du bor i Sverige så længe, du er indstillet på at tage til Danmark i forbindelse med eksamen. Derudover er der på fag som f.eks. fysik, biologi og kemi indlagt laboratoriedage på skolen, hvor deltagelse er obligatorisk.

Her finder du en liste over HF- og VUC centre, hvor du kan tage HF som fjernundervisning. Jeg vil anbefale, at du tager fat i den skole, hvor du vil tage din HF og spørger ind til, hvordan du kommer i gang, og hvordan du bedst muligt sammensætter dine fag i forhold til dine fremtidsplaner.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man lastbilchauffør?
Jeg har en drøm om at køre lastbil og vil gerne høre mere om, hvordan jeg bliver lastbilchauffør. For eksempel vil jeg gerne vide, om man skal have kørekort til personbil først, og om der findes en chaufføruddannelse i nærheden af Hillerød?
Svar:

Hej

For at blive lastbilchauffør skal du først og fremmest have et kørekort til personbil. Derudover skal du opfylde følgende krav:

  • Have mindst 16 lektioners teori og bestå teoriprøven
  • Have mindst 3 lektioner i lastbil på køreteknisk anlæg
  • Have mindst 14 køretimer i lastbil og bestå køreprøven

Du kan bl.a. tage dette som et 6 ugers forløb til lastbilchauffør ved UC Plus i Skovlunde eller TUC Transport Uddannelses Center i Brøndby og Ishøj. Under forløbet får du kørekort til lastbil (kategori C) samt AMU-bevis og grundlæggende kvalifikationsbevis.

En anden mulighed er Vejgodstransportuddannelsen, som du kan tage ved TEC Hvidovre. Det er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem teori og praktik, hvor du bliver lastbilchauffør efter halvandet år og lastbilchauffør med speciale efter tre år.

Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 1-10 af 41 spørgsmål
1
2
3
4
5

Annoncer