Løn og fremtidsudsigt for Forsknings- og udviklingsmedarbejder

Forskning er grundig videnskabelig undersøgelse af et område, fx en sygdoms årsager. Forskning udføres dels af universitetsansat videnskabeligt personale, samt af forskere ansat i private virksomheder.

Forskning og eksperimentel udvikling er en vigtig drivkraft i samfundets udvikling, både i forhold til økonomisk fremgang, bæredygtig udvikling, øget livskvalitet, og intellektuel fremgang.

Forskere arbejder dels inden for naturvidenskab og teknik og dels inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber.

Forskning og udviklingsarbejde (FoU) omfatter tre overordnede discipliner:

• Grundforskning tager sigte på at erhverve ny viden og indsigt uden specifikt sigte på noget bestemt praktisk mål eller anvendelse. Grundforskning danner på denne måde fundament for mere specialiserede former for forskning på snævre faglige områder samt for anvendt forskning.
• Anvendt forskning eller anvendt videnskab tager sigte på bestemte praktiske mål og anvendelser. Anvendt forskning bygger på grundforskning og foregår ofte integreret i den virksomhed eller det område, som der forskes i, såkaldt aktionsforskning. Målet er at bidrage til løsning på menneskers praktiske problemer i daglige situationer, fx inden for humanistiske og samfundsfaglige områder.
• Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Meget forskning og eksperimentel udvikling inden for især naturvidenskab og teknik foregår i regi af private fremstillingsvirksomheder. Formålet er klart at udvikle nye produkter eller metoder til fremstilling gennem fysisk eller kemisk omdannelse af materialer, stoffer eller dele til nye produkter eller halvfabrikata beregnet til videreforarbejdning, typisk i industrien.

Nye produktionsmetoder kan fx være automatiseret samling af komponentdele til færdige produkter eller robotstyrede processer i fremstillingen. Eller det kan være metoder til genindvinding af affald, dvs. bearbejdning af affald til sekundære råmaterialer.

Andre eksempler, der er resultat af anvendt forskning, er metoder til forarbejdning af friske fisk, pasteurisering og aftapning af mælk, forarbejdning af læder, træbeskyttelse, pakning eller aftapning af spiritus eller kemikalier, affaldssortering, blanding af maling; processer, der resulterer i et ændret eller nyt produkt.

Inden for bioteknologi arbejder man fx med DNA-kodning og -sekvensering, farmakogenetik, genprøver eller genteknik. Der forskes desuden inden for proteiner og molekyler, hormoner og vækstfaktorer. Andre områder er celle- og vævskultur, vaccine og immunstimulatorer mv.

Inden for procesbioteknologi arbejder man med bioreaktorer, fermentation, bioforarbejdning og bioudvinding mv.

Bioinformatik er opbygning af databaser, der beskriver genomer, proteinsekvenser, modellering af komplekse biologiske processer og systemer.

Nanobioteknologi anvender redskaber og processer til at konstruere mekanismer til undersøgelse af biologiske systemer og anvendelse i medicinering, diagnoser osv.

Anden forskning og eksperimentel udvikling finder sted inden for medicin, inden for landbrug eller på tværs af brancheområder.

Resultatet af udviklingsarbejdet har stor værdi for virksomheden. For at beskytte produktet søger virksomheden ofte patentbeskyttelse. Virksomheden kan udnytte det økonomiske potentiale i en opfindelse til egen produktion eller gennem at sælge licens til produktet til produktion i andre virksomheder. 

Inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber finder forskning og udvikling sted inden for kernefag som erhvervsøkonomi, nationaløkonomi, politologi, sociologi og retsvidenskab. Desuden indgår demografi også ofte som et samfundsvidenskabeligt fag med stor relevans også for de sundhedsvidenskabelige og humanistiske områder.

Humanistiske fag som antropologi, psykologi og historie indgår i forskningen i det omfang, de beskæftiger sig med samfundsmæssige problemstillinger. Det gælder fx gensidige dynamiske samspil mellem individer, grupper, virksomheder, organisationer og samfund.

Humanistisk forskning kan fx handle om, hvor ungdommen er på vej hen, hvordan religionskonflikter udspiller sig, hvad der sker, når børn leger med iPads, og hvordan musikvideoer fungerer. Humanistiske forskere ved også noget om, hvordan folkelige protester har ændret form, hvordan succesfulde danske TV krimiserier er skruet sammen, hvordan mænds drømme og kvinders ambitioner har forandret sig, og hvordan de ser ud lige nu.

Et eksempel på tværgående forskningsområder er virksomhedsøkonomi, der ligger i grænsefladen mellem erhvervsøkonomi og sociologi, eller kriminologi, der er et flerfagligt område bestående af fagene retsvidenskab og sociologi.

Teknologisociologi er tilsvarende et grænseområde mellem erhvervsøkonomi og sociologi på den ene side og produktions- og driftsteknik på den anden side.

Andre eksempler er fag og discipliner som planlægning, kulturgeografi og socialmedicin. De udgør fælles områder mellem samfundsvidenskab og de teknisk videnskabelige, de naturvidenskabelige og de sundhedsvidenskabelige områder. Hertil kommer centrale fag som matematik, statistik og datalogi, der især skaber forbindelse til det naturvidenskabelige område.

Inden for samfundsvidenskab og humaniora arbejder forskerne tæt sammen med dem, som forskningen omhandler, såkaldt aktionsforskning. På denne måde opnås en form for gensidig indsigt i, hvad der vil fungere bedst for at opnå den ønskede forandring. Det sker typisk, når man arbejder med enkeltpersoner eller mindre grupper. Aktionsforskere arbejder med frivillig deltagelse ud fra en opfattelse af, at ny kundskab øger interessen, hvilket stimulerer individet til selv at lære mere.

Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og tekniske områder foregår primært i eller i tilknytning til industrivirksomheder. Ansættelsen sker i en særlige forsknings- og udviklingsafdeling i virksomheden og i tæt samarbejde med produktionsenheden.

I nogle tilfælde er forskningen placeret i en selvstændig virksomhed, der udfører forskning på kontraktbasis for en eller flere fremstillingsvirksomheder.

Forskning og udvikling inden det samfundsvidenskabelige område foregår ofte i offentlige virksomheder inden for forvaltning og administration, statslige institutioner, regionale og kommunale forvaltninger.