Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Sønderborg: Danmarks 5. Bedste Studieby 2020

Vil du gerne studere i Danmarks billigste studieby? Drømmer du om at gøre karriere internationalt? Så er Sønderborg måske den rette studieby for dig med billige studieboliger og placeret tæt på den tyske grænse, som åbner op til resten af Europa. 

Vil du gerne studere i Danmarks billigste studieby? Drømmer du om at gøre karriere internationalt? Så er Sønderborg måske den rette studieby for dig med billige studieboliger og en geografisk placering tæt på den tyske grænse, som åbner op til resten af Europa. 

I studentum.dk’s undersøgelse over Danmarks Bedste Studiebyer 2020, lander Sønderborg i år på en 5. Plads. I tilsvarende undersøgelse i 2019, fik Sønderborg en 10. Plads, hvilket betyder, at Sønderborg er sprunget hele fem pladser på listen i forhold til året før. Sønderborg scorer blandt andet højt på parametre som 'Billige boliger', 'Gode karrieremuligheder' og 'Skolens omdømme', som er nogle af de kriterier, der står øverst på listen, når det kommer til unges valg af kommende studieby. 

Fakta om Sønderborg:

Antal indbyggere: Ca. 74.500

Antal frivillige foreninger: 1.488

Antal barer og caféer: 149

Gennemsnitlig husleje: 58 kr./kvm

Antal studiejobs årligt: 229

Danmarks billigste husleje

I Sønderborg finder du Danmarks billigste lejepriser pr. kvadratmeter, og det giver dig som studerende rig mulighed for at finde en billig studiebolig uden, at du behøver at gå på kompromis med hverken placering, stand eller rummelighed. Med en billig månedlig husleje får du masser af plads i budgettet til at leve godt - også selvom du er på SU, fordi hele din indtægt ikke forsvinder på huslejen. Det er noget, som mange studerende fra fx København eller Aarhus er misundelige på.

Udover, at det er billigt at bo i Sønderborg, så er det også nemt at skaffe en god studiebolig, og du har tag-over-hovedet garanti, når du som tilflytter kommer til Sønderborg for at studere. Sådan er du sikret, at du kan starte på dit nye studie og have et sted at bo, hvis det ikke er lykkedes dig selv at finde den bolig, du leder efter inden studiestart. 

Tæt på grænsen - det åbner for nye karrieremuligheder

Sønderborgs geografiske placering med grænse op til Tyskland og resten af Europa, gør byen til et ideelt sted for dig, der tiltrækkes af internationale karrieremuligheder. Du kan bo i Sønderborg og arbejde på den anden side af grænsen og udnytte de muligheder, der findes i vores naboland. Det betyder blandt andet, at du kan udvide dit netværk med internationale kontakter eller styrke dine sproglige færdigheder, fordi tysk og engelsk bliver en del af dit hverdagssprog. Den geografiske placering tæt på den tyske grænse betyder også, at der er et tæt samarbejde og en kulturel udveksling mellem Danmark og Tyskland, som Sønderborg by bærer præg af. Det gør byen til noget helt særligt, og det er noget, som du ikke lige kan finde i andre danske studiebyer. 

I og omkring Sønderborg finder du samtidig en række af Danmarks største virksomheder, herunder Danfoss, Ecco og Fleggaard. Sønderborgs uddannelsesinstitutioner er kendt for at arbejde tæt sammen med regionens store virksomheder, så du som studerende får de mest efterspurgte og relevante kompetencer. Den praktiske kobling til erhvervslivet under studiet giver dig gode muligheder, når du som færdiguddannet skal søge job. 

I Sønderborg kan du arbejde i nogle af Danmarks største virksomheder og samtidig blive boende i den by, hvor du har etableret et netværk og skabt en omgangskreds under studiet. Alt sammen betyder det altså, at du med fordel kan kigge mod syd, når du skal vælge uddannelse og din kommende studieby. 

Dine uddannelsesmuligheder i Sønderborg

I Sønderborg finder du mere end ni forskellige ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner, og det gør byen til et knudepunkt for uddannelser i Sønderjylland. Studentum.dk’s studieundersøgelse viser, at skolerne scorer særligt højt på parametre som fagligt og socialt miljø, hvilket giver Sønderborg en placering som Danmarks tredjebedste studieby baseret på skolernes omdømme. Uddannelsesinstitutionernes gode renommé gør Sønderborg til en attraktiv studieby for mange unge, der leder efter et godt fagligt og socialt uddannelsesmiljø. 

Sønderborg blev i 2017 kåret til som årets ungdomskommune - blandt andet, fordi byen er kendt for at involvere unge i de beslutninger, der angår byen og de forskellige uddannelsesinstitutioner og skoler. Som studerende i Sønderborg er du dermed garanteret muligheden for at få indflydelse og engagere dig i dit eget studiemiljø, såvel som hele foreningslivet og ungdomsmiljøet i byen. Byens størrelse betyder også, at de studerende oftest kender hinanden på tværs af studieretninger og uddannelsesinstitutioner, fordi de bruger byen på samme måde og kommer de samme steder. Det giver et summende og livligt studiemiljø, hvor du let møder andre unge og skaber netværk rundt om i byen. 

Vil du vide mere om dine studiemuligheder i Sønderborg? Vi har skabt overblik til dig over byens uddannelsesinstitutioner her:

Se hvordan Sønderborg klarede sig i undersøgelsen

Studieby

Se alle dine uddannelsesmuligheder i Sønderborg


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer