Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Viborg: Danmarks 7. Bedste Studieby 2020

Vil du gerne bo i en billig studieby, hvor der er et højt fagligt niveau og et stærkt socialt fællesskab på byens uddannelsesinstitutioner? Så er Viborg måske den rette studieby for dig!

Vil du gerne bo i en billig studieby, hvor der er et højt fagligt niveau og et stærkt socialt fællesskab på byens uddannelsesinstitutioner? Så er Viborg måske den rette studieby for dig!

På studentum.dk’s liste over Danmarks bedste studiebyer, lander Viborg på en flot 7. plads. Viborg scorer blandt andet højt på parametre som 'Faglighed', 'Billige boliger' og 'Tryghed', som ligeledes er nogle af de kriterier, der vægter højt, når det kommer til unges valg af kommende studieby. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor du bør overveje at læse din uddannelse i Viborg! 

Fakta om Viborg:

Antal indbyggere: Ca. 97.000

Antal foreninger: 1.996

Antal barer og caféer: 186

Gennemsnitlig husleje: 69 kr./kvm

Antal studiejobs årligt: 300

Kultur, natur og historie - Viborg har det hele

Viborg er en af Danmarks ældste byer, og det sætter sit præg på arkitekturen og de fine stræder, som du kan opleve i den smukke jyske by. Hvis du som studerende interesserer dig for Danmarkshistorien, så er Viborg måske din drømmestudieby. Her finder du nemlig Viborg Domkirke, De Fem Halder og museer som Bruunshåb Gl. Papfabrik, Hvolris Jernalderlandsby, Skovgaard Museet og Viborg Museum. De mange historiske attraktioner er med til at skabe en hyggelig og nostalgisk atmosfære i byen. 

Har du siden 'Klovn - The Movie' drømt om at tage på kanotur på Gudenåen sammen med dine bedste venner? Eller elsker du længere vandreture i weekenderne? I Viborg er der mulighed for begge dele! Du har Gudenåen, som løber tæt på byen, hvilket gør det nemt at samle vennerne til en tur langs åen, eller er du mere til vandring, kan du også udforske Hærvejen, som strækker sig hele vejen fra Viborg og ned til den dansk-tyske grænse. Viborg byder på fantastisk natur, hvor du altid kan koble af efter en lang studiedag. Du kan både opleve fjord, søer, åer, hede, skove og parker i Viborg-området, der sikrer varietet på dine løbe- og cykelture.


Boliggaranti for studerende

Hvis du vil studere i Viborg, så slipper du for at søge med lys og lygte efter et 4 kvm værelse til overpris. Viborg Kommune lover nemlig boliggaranti for alle studerende i kommunen, og det betyder, at du ved studiestart kan flytte ind i din nye bolig - uden at skulle pendle det første stykke tid. Det eneste du skal gøre for at sikre dig tag over hovedet, er blot at gå og registrere dig som boligsøgende i byen på karrierebyviborg.dk

I Viborg har du også mulighed for at bo i studieboliger eller på kollegier, der er den ideelle boligsituation for dig, som kommer langvejs fra og nyder at bo sammen med andre. Viborg huser blandt andet kollegierne Merkurkollegiet og Nørresø Kollegiet, der begge er velplaceret tæt på alt. Flere af uddannelsesinstitutionerne i Viborg har også specielle kollegier, der kun er beregnet til deres studerende. Læser du fx på Mercantec, kan du bo på H.C. Andersen Kollegiet sammen med alle dine medstuderende.

Karriereby Viborg - et attraktivt sted at gøre karriere!

På trods af at Viborg ikke er den studieby, der scorer allerhøjest i vores karriere-parameter, hvor vi måler på jobopslag og løn, så er karriere alligevel i højsædet i Viborg Kommune. Med projektet Karriereby Viborg sørger kommunen for, at der bliver skabt en rød tråd mellem uddannelse og karriere. Det betyder, at uddannelserne i Viborg er praksisnære, og at erhvervslivet er klar til at tage imod den arbejdskraft, der kommer fra uddannelsesstederne i Viborg, omend det er praktikanter eller færdiguddannede.

Hvis du vælger Viborg som din kommende studieby, skal du ikke være bekymret for din karriere, her er masser af muligheder! 

Dine uddannelsesmuligheder i Viborg

Vil du vide mere om dine studiemuligheder i Viborg? Vi har skabt overblik til dig over byens uddannelsesinstitutioner her:

Se hvordan Viborg klarede sig i undersøgelsen

Studieby

Se alle dine uddannelsesmuligheder i Viborg


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer