Navn: Laura Hoff Larsen
Alder: 25
Udvekslingsby/land/universitet:
Toronto, Canada, Ryerson University
Uddannelse i danmark:
HA(Kom.), CBS
Hvornår rejste du?
Efteråret 2018
Hvorfor valgte du at tage på udveksling i Toronto?
Jeg valgte at tage til Toronto, fordi jeg ville gerne til et engelsktalende land. Derudover havde jeg en ven, som snakkede positivt om Ryerson, og da jeg ikke havde andre valg pga. min Toefl-test, blev det mit valg. Jeg havde desuden hørt godt om Canada, både i forhold til kulturen og naturen.
Hvordan var studielivet i Toronto?
Socialt var det over alt forventning. Vi var gode til at ses, før semestret endnu var startet og støttede op om fester. Fagligt var det på et lavere niveau end ønsket. Man skal gå efter fag, som har et 4- eller 5-tal foran sig, da det betyder højere niveau.
Hvad brugte du din fritid på?
Jeg brugte min fritid på at se Toronto by sammen med de andre udvekslingsstudenter. Derudover rejse jeg en del - og da Canada er et dyrt land at rejse rundt i, skal man være opmærksom på det. Mit budget var sat alt for lavt. Dog vil jeg mene, at det samtidig noget af det bedste, som jeg brugte min tid på. Godt tip er, at man laver en liste over, hvad man vil se, og følger den i forhold til at se de forskellige årstider i landet - sådan, at man set maple leaves, sne, bjørne osv.
Hvad var det bedste ved dit udvekslingsophold i Toronto?
Det var fantastisk at møde så mange dejlige mennesker og få oplevet en fantastisk natur - en natur, som du ikke lige kan finde i DK!
Hvad overraskede dig som udvekslingstudent i Toronto?
Det overraskede mig den workload, som var gennem hele semestret. På papiret ser det ud som om, at man har en temmelig hård december, fordi man skal 5 fag, som man have finals i. Jeg havde dog kun 2 finals, hvilket gjorde, at jeg havde en strammere november en først antaget.
Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at tage til Toronto?
Tænk på, hvad du gerne vil opnå med din udveksling. Er det det faglige, sociale eller naturen? For mig var det at blive bedre til engelsk, hvorfor jeg tog et engelsktalende land. Derudover tiltalte naturen mig utrolig meget, hvilket gjorde at valget hurtigt faldt på Canada.
Derudover, der er rigtig mange legater at søge allerede i februar, hvorfor det er en god idé at gå i gang i god tid!