Vietnam er verdens 13. mest befolkede land, og med en af verdens hurtigst voksende økonomier har de potentialet for at blive en af verdens største økonomier i det 21. århundrede. Vietnam er derfor den ideelle destination for dig, som ønsker at studere i kontrasternes land, hvor du vil opleve alt fra hektiske og sprudlende storbyer til fænomenalle naturområder. Med et studieophold i Vietnam vil du ikke kun få smukke oplevelser med i bagagen, men også et indblik i Vietnams unikke kultur.
Her på siden har vi samlet en masse nyttig information og tips til dig, der gerne vil studere i Vietnam. Uanset om du gerne vil afsted på en sprogrejse i et par uger, eller om du vil studere i Vietnam i flere år, så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig på vej.
Find din uddannelse i Vietnam her!
Sprog Vietnamesisk |
Hovedstad Hanoi |
Valuta VND (₫) |
Befolkning 95.540.000 |
Vietnams uddannelsessystem
Det vietnamesiske skolesystem skiller sig meget ud fra det danske, da de går meget få timer i skole, og solesystemet er opdelt i flere niveauer. Førte niveau er grundskolen, som består af 5 års skolegang, og herefter mellemtrinet der består af 3 års skolegang. Efter at have gennemført dette kan man efterfølgende gå på gymnasiet og derefter universitetet.
Universitetet som er mest kendt i Vietnam hedder RMIT Vietnam, og er en underafdeling af det australske universitet RMIT. På dette universitet kan du både søge ind som udvekslingsstuderende, eller du kan ansøge om en hel videregående uddannelse.
Universitetet tilbyder rigtig mange forskellige uddannelser, og du kan læse nogle af følgende ting:
- Architecture
- Business Administration
- Digital Marketing
- Digital Media
- Economics & Finance
- Electrical & Electronics Engineering
- International Business
- Professional Communication
- Software Engineering
- Tourism & Hospitality Management
Dette er blot få af deres mange videregående uddannelser på universitetet, og hvis du som udvekslingsstuderende blot skal læse et par enkelte fag på universitetet, er der mulighed for at finde de tilgængelige fag inden på universitetets hjemmeside.
Videregående uddannelse i Vietnam og adgangskrav dertil
Kan du simpelthen ikke få nok af Vietnam, og drømmer du om at læse hele din videregående uddannelse i det uforglemmelige land? Så er der gode muligheder for dette, da du sagtens kan ansøge om optagelse på både en hel bachelor-grad eller en hel kandidat-grad. Der vil dog være en række forskellige adgangskrav, som skal indfries for, at du kan søge om optagelse på specifikke uddannelser. Disse specifikke adgangskrav afhænger af, hvilke uddannelser du går og drømmer om, og varierer meget - alt afhængigt af, hvilken uddannelse du vælger.
Kan jeg få min SU med til Vietnam
Du kan søge om at få din SU med til udlandet i et eller flere semestre, hvis du allerede er indskrevet på et dansk uddannelsessted. Du kan også søge om at få SU med til en hel uddannelse i udlandet.
Godt at vide!
Skal jeg søge om visum?
Hvis du opholder dig i Vietnam i mere end 15 dage af gangen, så skal du søge om visum. Visum skal søges ved den vietnamesiske ambassade, og for at blive godkendt til et visum i Vietnam, skal dit pas være gyldigt i 90 dage fra indrejsedatoen.
Bolig i Vietnam
Når du studerer på RMIT Vietnam, vil der være gode muligheder for at leje en af skolens studieboliger, som er forbundet med universitets campus. Her er studieboligerne meget forskellige fra hinanden, da nogle af boligerne kun er til enkelt personer, men der findes også deleboliger, hvor man kan bo op til 5 personer. Grundet de meget varierende størrelser på studieboligerne er prisen også meget varierende, og her kan man kontakte universitet for oplysninger om priser.
Ønsker du at bo uden for skolens område inde i byen, tilbyder skolen også her hjælp til at finde en god centralt placeret lejlighed, hvor huslejen typisk vil være mellem 2100-3900 kroner.
Hvor langt rækker pengene i Vietnam?
Penge rækker rigtig langt i Vietnam, da både madvarer i supermarkeder, restaurantbesøg og transportmuligheder er meget billige. I Vietnam kan du eksempelvis få suppe eller sandwich til 5 kroner, og øl til 3 kroner. Restaurantbesøg på en vietnamesisk restaurant vil koste mellem 20-50 kroner, og på en international restaurant vil det koste mellem 50-80 kroner. Din SU vil derfor løbe langt på literen, hvis du vælger at studere i Vietnam.
Sikkerhed i Vietnam
Den generelle risiko for kriminalitet i Vietnam er relativt lav, men det forekommer dog stadig, og sker som oftest i storbyerne. Det forekommer typisk i offentlig transport og på gader, hvor forbikørende motorcykler stjæler de passerendes tasker eller mobiltelefoner. Det anbefales derfor, at man er opmærksom på, hvornår man har sin mobil fremme i offentligheden, og ligeledes at man ikke færdes på øde steder alene.
Trafikken i Vietnam
Det anbefales altid, at man opholder sig forsigtigt i trafikken, og Vietnam er her særligt ikke en undtagelse. Vietnams trafik i storbyerne kan forekomme at være hektisk og kaotisk, hvor mange af de omkringkørende biler og veje er i dårlig stand. Et meget almindeligt transportmiddel i Vietnam er motorcyklen, og hvis man selv benytter en motorcykel til at komme til undervisning, skal man være ekstra opmærksom på trafikken, da det som oftest er motorcyklisterne, som er involveret i trafikuheldene.