Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Holbæk som studieby

Det kan være en vanskelig beslutning - hvad og hvor man skal studere. Holbæk er en mindre studieby, med en masse muligheder. Læs mere om Holbæk som studieby i denne artikel.

Holbæk som studieby

Står du overfor et valg om hvor og hvad du skal studere? Går du med tanker om at studere i en af Danmarks mindre studiebyer? Så kan vi anbefale dig at vende blikket mod Holbæk! Holbæk ligger i Nordvestsjælland med cirka 60 km til København. Byen er præget af kulturliv med både museer, biograf og teater. Derudover byder byen på en hyggelig gågade med indkøbsmuligheder, caféer og butikker, der kan skabe hyggelige rammer for dig som studerende. Læs med i denne artikel, hvis du ønsker at blive klogere på, hvad du kan forvente af Holbæk som studerende!

Men hvad er der så at se i Holbæk? Hvad kan man opleve? Og hvad sker der egentlig i Holbæk? Alt dette og mere til, vil vi give dig svar på i denne artikel om Holbæk som studieby. 

Selvom Holbæk er en mindre studieby, er der stadig masser af liv og aktiviteter i byen, der gør det spændende at bo og studere i Holbæk. Læs videre, eller klik på en af overskrifterne herunder, for at læse om forskellige parametre af Holbæk som studieby, som du måske er nysgerrig på.  

5 grunde til at studere i Holbæk

Hvad kan jeg studere i Holbæk?

Studiemiljø

Bolig i Holbæk

Byliv i Holbæk

Karriere og studiejob

Hvad kan man lave i Holbæk

Golf, sportsby og udendørs leg i Holbæk

5. gode grunde til at studere i Holbæk

1. Dejlig beliggenhed!

Med en beliggenhed lige ud til Isefjorden, og omgivet af både skov og marker, kan Holbæk byde på noget helt særligt! Byen har et indbyggertal på lige knap 30.000 indbyggere, og dermed er Holbæk Nordvestsjællands største by. Der er både plads til at have det sjovt med studiegruppen om fredagen, men der er også oplagte muligheder for at gå en tur og komme ned i gear om søndag. 

2. Billigere boliger

En anden god grund til, at din kommende studieby skal være Holbæk, det er de lave boligpriser.
Det kan være rigtig dejligt at studere i en storby, men det kan også hurtigt blive en dyr fornøjelse. Ser vi på markedet for lejeboliger i Holbæk, står vi med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 100 kr./kvm, hvilket jo er noget lavere end de større studiebyer som for eksempel København eller Aarhus. 

Skulle du gå hen og forelske dig i Holbæk, burde der også være gode forudsætninger for at finde en bolig efter endt studie. 

3. Aktivt sport og fritidsliv 

I Holbæk kan du nemt finde på noget at lave.

Det meste er inden for rækkevidde, og du kan nemt forbedre din crawl i Holbæk Sportsby, nyde stilheden på vandet med Holbæk Roklub eller øv dit bunkerslag i Holbæk Goldklub. Uanset om du er til fodbold, håndbold, svømning, golf eller andet, så er der gode muligheder for at blive en del af et aktivt fællesskab i Holbæk.

4. Oplevelser lige ude foran hoveddøren

Du behøver ikke tage langt for at få en på opleveren i Holbæk. Byen har stort set alt inden for rækkevidde, og du kan nemt tage en tur i biografen, tage en osetur i bymidten, tage på museum eller tage ud og udforske nattelivet. Mulighederne er mange i Holbæk!

5. Kultur og natur

Er du typen der elsker naturen og friluftslivet? Måske er du typen der elsker kultur, og elsker at tage på museum? I så fald er Holbæk lige noget for dig!

Med Isefjorden, skov og marker tæt på, er der rigeligt at suge til sig. Besøg Kalvemosen, gå en tur i Munkhomskoven, Oplev Bredetved Skydeterræn på en 2,5 km lang vandrerute, med meget forskelligartet natur på din vej, eller nyd Strandmølleengen, og pluk en buket blomster hjem til, hvis årstiden tillader det.

Du kan også tage en tur over til Orø, med færgen fra Holbæk Havn. På Orø kan du blandt andet vandre på trampestierne langs strand og mark, cykle en tur, suge den smukke natur til dig eller snup en dukkert ved øens strand.

Hvad kan jeg studere i Holbæk?

I Holbæk er der flere forskellige uddannelsesmuligheder, på flere forskellige uddannelsessteder. Herunder kan du se nogle af de forskellige muligheder:

  • Administrationsøkonom
  • Finansønokom
  • Sygeplejerske
  • Pædagogisk assistent - PAU 
  • Social- og sundhedsassistent
  • Social- og sundhedshjælper 
  • Serviceassistent

Derudover byder Holbæk også på en lang række erhvervsuddannelser, som for eksempel murer, tømrer, smed og elektriker. 

Mulighederne er mange i Holbæk, og en række af uddannelserne er nye i byen. Der er et stort fokus på at udvikle og forbedre udbuddet af uddannelser i Holbæk, og flere tiltag og initiativer har til formål at gøre Holbæk til en attraktiv uddannelsesby. 

Studiemiljø

Det sociale er en stor prioritet for mange unge mennesker, når de skal vælge studie såvel som studieby. Det kan vi sagtens forstå, og derfor er det også en god grund til at vælge Holbæk som kommende studieby. 

I en mindre studieby som Holbæk er der god mulighed for at komme hinanden mere ved, både på studiet og uden for studiet. De forskellige uddannelsesinstitutioner i byen arbejder mod et levende og inspirerende studiemiljø, og har alle hver især en række aktiviteter og tilbud til deres studerende. 

Byen tilbyder også en række aktiviteter, der kunne være noget for både dig og dine medstuderende. Ellers har du rig mulighed for at benytte dig af en af byens mange caféer, barer eller restauranter og hygge med studievennerne efter skole. 

Bolig i Holbæk

Som studerende i Holbæk er der rig mulighed for at finde en bolig. I Holbæk kan du finde lejeboliger fra helt ned til 2.500 kroner og opefter. Derudover er der gang i byggeriet i byen, og du kan derfor finde både ungdomsboliger, værelser såvel som almene lejeboliger i Holbæk, der rent faktisk er til at betale. 

Som studerende har man oftest ikke det største rådighedsbeløb, og det er vigtigt at have plads til både at betale for diverse studiebøger eller gå ud og drikke en øl med sine medstuderende, når man har betalt sin husleje. Dét er der plads til, hvis du vælger en studieby som Holbæk.

Fire ud af de ni almene boligorganisationer i Holbæk tilbyder nemlig ungdomsboliger, som er mindre boliger, der er særligt rettet mod dig som ung under uddannelse. 

Holbæk er - som nævnt - en by under udvikling, og hvor der er godt gang i byggeriet. Du bør derfor have optimale muligheder, for at finde en bolig. 

Byliv i Holbæk

Vælger du at studere i Holbæk, er der rig muligheder for at være social og opleve byens hyggelige by- og handelsliv. Der er masser af muligheder for både indkøb, shopping, café- og restaurantbesøg såvel som barer og diskoteker. 

Du kan nemt handle ind til ugen, købe mogenbrød i weekenden eller købe snolder fredag aften. I byen er der også et stort udvalg af caféer og restauranter, uanset om du er til brunch søndag formiddag, burger og fritter, pizza, sushi, tapas eller hvis du hungrer efter en gastronomisk oplevelse - der er lidt for enhver smag i Holbæk.

Med sine mange barer og diskoteker, er der rig mulighed for at udforske nattelivet i byen med dine medstuderende, eller bare fejre at I har afleveret endnu en opgave. 

Bymidten Ahlgade i Holbæk giver dig desuden gode muligheder for at sidde og få en kop kaffe, ose, shoppe og skabe gode minder med dine studiekammerater. To gange om året afholdes der aftensalg, hvor gaden forvandles til en lokal fest med god musik, oplevelser, aktiviteter og tilbud. 

Holbæk danner gode rammer for en god studietid!

Karriere og studiejob

Som studerende i Holbæk er der rig mulighed for at finde et studiejob. Med sit pulserende erhvervsliv, er der helt sikkert en virksomhed, der har brug for lige netop din hjælp og dine kompetencer. Du kan selvfølgelig være heldig og finde et relevant studiejob, men der er også masser af forretninger, restauranter, caféer, barer og dagligvarebutikker at søge studiejob hos, og få lidt erhvervserfaring og en lille ekstra indkomst ved siden af din SU. 

Får du lyst til at bosætte dig i Holbæk efter endt studie, er der også gode muligheder for at gøre karriere i byen. Holbæk er en form for knudepunkt, og med trafikforbindelser til både Odsherred, København og Roskilde via både motorvej og jernbane, er det også nemt at finde beskæftigelse uden for kommunen. 

Hvad kan man lave i Holbæk?

Som studerende i Holbæk har du unikke muligheder for at opleve noget, når du har fri fra dit studie. Gå en tur på havnen eller langs fjorden eller Munkholmskoven, og sug den smukke natur til dig. Byen byder også på en masse kultur, natteliv, arrangementer og meget mere - der er altså lidt for enhver smag i byen.

Ta’ en tur i biografen, gå til koncert, tag på museum eller besøg “den gamle by” i Oplevelsescenter Nyvang. Er det tid til hygge med studievennerne, finder du nemt muligheder for brunch, frokost eller en god kop kaffe, såvel som muligheder for gode fadøl, bowling, 

Skal det være endnu vildere har Holbæk en dejlig central beliggenhed, og det er derfor ikke svært at komme videre til andre aktiviteter. I nærheden finder du for eksempel Holbæk Go-Kart Land, hvor din indre adrenalin junkie kan bliver mættet. Besøg Odsherred Eventpark, hvor du kan give den gas med paintball, fodboldgolf og lignende aktiviteter. 

Har du mod på at køre lidt længere, er klatreparken Go High ved Kragerup Gods klart et besøg værd. Skal der mere ro på, finder du i nærheden af Holbæk også Danmarks største stjerneobservatorium, hvor du kan finde en række helt særlige oplevelser. 

Der er altså masser at se og opleve i Holbæk, og man skal ikke være bange for at kede sig.

Golf, sportsby og udendørs leg i Holbæk

I Holbæk findes der mange tilbud inden for sport og fritid, såvel som foreninger og klubber. Holbæk kan blandt andet byde på:

  • Holbæk Golfklub
  • Holbæk Sejlklub
  • Holbæk Dykkerklub
  • Holbæk Roklub
  • Holbæk Kajak Klub

Og meget meget mere. Du finder også en masse svømmehaller, fitness centre og idrætshaller - heriblandt Holbæk Sportsby.

Holbæk slog dørene op til Holbæk Sportsby i 2019, hvor du blandt andet kan nyde svømmehal, sundhedscenter, håndboldbaner, ketchercenter, fodbold- og atletikstadion og en lang række andre faciliteter. 

Holbæk Sportsby er et af de største idrætsanlæg i Skandinavien, med sine cirka 23.000 kvadratmeter. Herlighederne er fordelt på to etager og et udendørs anlæg, der strækker sig over cirka 47 hektar. Vil du have et perspektiv, svarer det til 66 fodboldbaner, så der burde være rigeligt plads at strække sig på. 

Er du mere til løb eller gåture, byder Holbæk også på ruter i den smukke natur. Byen ligger smukt op ad Isefjorden, og tæt på både mark og skov. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig, hvis du vælger Holbæk som studieby!

Se dine uddannelsesmuligheder i Holbæk

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer