Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Nykøbing Falster som studieby

Valget af kommende studie samt kommende studieby er slet ikke nemt. Det er en svær beslutning for de fleste, særligt når det kommer til, hvilke parametre man bør kigge på. Du kunne måske overveje at kigge i retning af uddannelsesbyen Nykøbing Falster. 

Nykøbing Falster som studieby

Valget af kommende studie samt kommende studieby er slet ikke nemt. Det er en svær beslutning for de fleste, særligt når det kommer til, hvilke parametre man bør kigge på. Du kunne måske overveje at kigge i retning af uddannelsesbyen Nykøbing Falster.

Hvis du vælger Nykøbing Falster som din kommende studieby får du masser af muligheder. Ikke bare når det gælder uddannelse, men også når det kommer til muligheder i fritiden. Læs med i denne artikel, og bliv endnu klogere på, hvad Nykøbing Falster kan tilbyde dig som studerende.

5 grunde til at studere i Nykøbing Falster

Hvad kan jeg studere i Nykøbing Falster

Studiemiljø

Bolig i Nykøbing Falster

Byliv i Nykøbing Falster

Karriere og studiejob

Hvad kan man lave i Nykøbing Falster

Sport og fritid i Nykøbing F.

5 grunde til at studere i Nykøbing Falster

1. Smukke omgivelser

Med Nykøbing Falster som studieby har du de smukkeste omgivelser og mulighed for skønne naturoplevelser ligger for dine fødder. Med sin beliggenhed lige ned til Guldborgsund og masser af forskellige ruter og stier, er der mulighed for lidt af hvert.

2. Trygt studiemiljø

Byen summer af et trygt og levende studiemiljø, hvor du som studerende både har mulighed for at benytte dig af uddannelsesinstitutionernes forskellige faciliteter, såvel som de forskellige tilbud og arrangementer rundt omkring i byen.

3. Billige boliger

I Nykøbing Falster har du mulighed for at bo billigt. Faktisk lyder den gennemsnitlige kvadratmeterpris på blot 74 kroner, så hvis du skulle vælge Nykøbing F som din kommende studieby, har du altså her mulighed for at have luft i budgettet til alt det sjove.

4. Charmerende byliv

I Nykøbing Falster finder du sjæl og charme, hyggelige gågader og masser af butikker, caféer og restauranter. Der er både noget for øjnene og for maven, og du skal aldrig være nervøs for at løbe tør for muligheder i bylivet i Nykøbing Falster.

5. Mulighed for oplevelser

Uanset hvad du er til af oplevelser, har Nykøbing Falster noget at byde på. Om ikke andet har du rig mulighed for at få en oplevelse i nærheden på eksempelvis Lolland eller Falster. Dette uanset om du længes efter kulturelle oplevelser, eller noget at lave på en lørdag aften.

Hvad kan jeg studere i Nykøbing Falster

I Nykøbing Falster har du mange muligheder for at finde en uddannelse, der passer til netop dine interesseområder. I byen finder du for eksempel uddannelsesinstitutionerne SOSU Nykøbing Falster, Professionshøjskolen Absalon og Zealand, hvor du blandt andet kan tage følgende uddannelser:

  • Social- og Sundhedshjælper
  • Sygeplejerske
  • Pædagog
  • Markedsføringsøkonom
  • Multumediedesigner
  • Og meget meget mere!

Med andre ord finder du mange attraktive uddannelser i Nykøbing, der hver især er på forskellige niveauer. Med de mange uddannelser på tværs af uddannelsesinstitutionerne i byen, har du også god mulighed for at møde andre studerende i byen.

Studiemiljø

Der er fokus på et godt studiemiljø i Nykøbing Falster. Både på de enkelte uddannelsesinstitutioner, såvel som rundt omkring i byen. På de enkelte skoler finder du gode faciliteter, der blandt andet tæller bibliotek, kantine, rum til gruppearbejde samt hyggekroge, når dig og dine studiekammerater trænger til en pause. På de enkelte uddannelsesinstitutioner vil du også finde faglige såvel som sociale arrangementer, hvor du har mulighed for at lære dine medstuderende bedre at kende. 

Rundt omkring i byen finder du som sagt også gode faciliteter, for dig der er studerende. For eksempel Hovedbiblioteket i Nykøbing, hvor du og din studiegruppe for eksempel kan booke et grupperum, hvis I har en kommende aflevering. Det vil også være oplagt for dig at bruge biblioteket til andre større opgaver, hvor du har brug for fred og ro, og ikke bliver fristet af overspringshandlinger og andre gøremål. Når det ikke skal handle om praktiske gøremål og studier, er der selvfølgelig også mulighed for at benytte sig af de hyggelige caféer og restauranter rundt omkring i byen. Her kan I selvfølgelig også bruge tiden på jeres studie, men selvfølgelig også når I lige trænger til en study break og en kop kaffe.

Bolig i Nykøbing Falster

Er du bange for at vælge uddannelse i en studieby, hvor det er nærmest umuligt at finde en bolig, og hvor huslejen meget vel kan komme til at overstige din SU? Så kan du med ro i maven kigge mod Nykøbing Falster som din kommende studieby. Her bør det nemlig ikke være besværligt for dig at finde en bolig, og oven i købet en bolig, der er til at betale. I Nykøbing Falster ligger den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter nemlig på lige omkring 74 kroner, så her burde der altså være luft i økonomien til sjovere ting end regninger og husleje. 

I Nykøbing F og omegn findes der desuden også kollegie- og ungdomsboliger, som kan søges af dig, der er uddannelsessøgende. Her er der altså også en oplagt mulighed for at finde en god og SU-venlig studiebolig. Desuden har Guldborgsund Kommune ”tag over hovedet-garanti” for nye studerende. Det betyder, at kommunens bosætningsteam hjælper med at finde en bolig, hvis det kniber for dig at finde en selv inden studiestart. Så bare rolig - hvis du vælger Nykøbing Falster som din kommende studieby, kommer du altså ikke til at stå uden tag over hovedet.

Byliv i Nykøbing Falster

Er du til sjæl og charme, så har Nykøbing Falster rigtig meget at byde på. Byen har en smuk beliggenhed, lige ned til Guldborgsund. Her finder du hyggelige gågader, der er fyldt med butikker og hyggelige caféer. Trænger du til lidt godt til ganen, eller til at få fyldt maven, har Nykøbing Falster også her rigeligt at byde ind med. Her er nemlig noget for alle smagsløg, uanset om du har lyst til et godt gammeldags dansk måltid, eller om du craver burger og pomfritter. Med andre ord skal du nok finde noget at spise i byen, uanset om du leder efter en god brunch, eftermiddagskaffe eller en lækker aftenmenu.

Skulle I få lyst til at nyde en øl eller en cocktail i weekenden, er der også mulighed for dette i Nykøbing Falster. Byen har nemlig mange hyggelige barer, hvor du har gode forudsætninger for en hyggelig aften. Så som du måske kan fornemme har Nykøbing Falster meget at byde på, både når det kommer til shopping og oplevelser, og når du trænger til vådt såvel som tørt.

Karriere og studiejob

Som studerende i Nykøbing Falster burde der være gode muligheder for dig, der ønsker at få et studiejob. I byen finder du nemlig over 100 spændende specialbutikker, caféer og restauranter, samt andre virksomheder og firmaer, der sikkert godt kunne bruge din hjælp til forskellige arbejdsopgaver. 

I Nykøbing Falster burde der derfor også være gode forudsætninger for, at skabe dig en karriere og slå dig ned i byen. Skulle du gå hen og forelske dig i området, men er det ikke muligt for dig at finde det helt rigtige job i byen, så er der selvfølgelig også mulighed for at blive boende, og finde et job i en anden by. For eksempel kan du komme til byerne Nakskov, Sakskøbing, Maribo og Vordingborg på under en time, så der er altså mulighed for at finde en stilling i en anden by, der stadig er i en rimelig afstand fra Nykøbing Falster.

Hvad kan man lave i Nykøbing Falster

I Nykøbing Falster skal du ikke være bange for at kede dig - der er nemlig masser at lave! Udover at have en smuk beliggenhed, der byder på gode ture i naturen, så byder Nykøbing Falster for eksempel også på Guldborgsund Zoo & Botanisk have, hvor du kan nyde en stille og rolig dag blandt forskellige dyrearter og tusindvis af planter, blomster og buske.

Vil du blive i naturen, og er du fascineret af planter og blomster, så kan du også tage en tur forbi Corselitze Gods, hvis have byder på mange rum, smukke blomster og en enestående rosenhave. Denne billedskønne have er ideel til en god gåtur.

Også af kulturelle oplevelser har Nykøbing Falster og omegn rigeligt at byde på. Blandt disse kan nævnes:

  • Museum Lolland-Falster, herunder også Museum Obscurum
  • Middelaldercentret
  • Maribo Domkirke
  • Den Gamle Købmandshandel

Derudover kan du få en unik oplevelse, og besøge Krokodille Zoo, og se forskellige krokodillearter. Med andre ord har Nykøbing Falster og omegn noget for enhver smag og ethvert temperament. På lidt over en time kan du endda nå frem til Nordeuropas største safaripark, nemlig det velbesøgte Knuthenborg Safaripark. Du kan nemlig sagtens besøge parken uden at det nødvendigvis behøver være i bil. Samtidig kan du kombinere besøget med dagens motion, da afstandene i parken er store. Nemlig intet mindre end 23 km veje i safariparken. Uden bil kan man dog ikke besøge visse anlæg, men der er stadig mulighed for at få en god dag og ikke mindst en anderledes oplevelse. 

Udover ovenstående er der selvfølgelig også mulighed for at opleve koncerter, revy, teater, standup og lignende i byen. Skulle I få lyst til et slag minigolf eller en tur i biografen, er det selvfølgelig heller ikke noget problem, og hvis du skulle få lyst til en gåtur, så er der masser af ruter at vælge mellem. Som sagt - Nykøbing Falster har noget for enhver smag.

Sport og fritid i Nykøbing F.

Hvis du har brug for sport og fritidsaktiviteter, har du i Nykøbing Falster også rig mulighed for dette. Her finder du alt fra de klassiske sportsgrene såsom fodbold eller håndbold til badminton eller tennis. Derudover finder du også forskellige klubber indenfor eksempelvis golf, svømning, basketball og dans. Hvis du er til kajak, petanque, bordtennis eller skydning, finder du også foreninger og/eller klubber for dette i Nykøbing Falster. Er du derimod mere til løb, gåture eller mountainbike finder du også rig mulighed for dette i området. Her finder du nemlig forskellige stier, ruter og tracks, der hver især er velegnet til blandt andet gode vandreture, eller til når din MTB skal luftes. Med andre ord er der altså rig mulighed for at være aktiv på den ene eller den anden måde i Nykøbing Falster.

Derudover er der også diverse fitnesscentre i byen, hvor du kan kaste dig ud i præcis den træningsform, du brænder for. Endvidere finder du også forskellige foreninger i byen. Disse foreninger har alt fra sociale, sportslige og faglige formål, og foreningerne er altid åbne for nye medlemmer, der ønsker at engagere sig.

Find din uddannelse i Nykøbing Falster her

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer

Du er måske også interesseret i: