Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Amalie Sindberg, Change Manager, Telenor

Amalie arbejder som Change Manager i Telenor, hvor hun bl.a. arbejder med strategien og den overordnede plan for, hvordan de lykkes med forandring af fx salgskanaler.

Telenor
Change Manager
  • Amalie Sindberg
  • 27 år
  • Ansat siden 2018
  • Cand.psych med speciale i Arbejds- og Organisationspsykologi, KU

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder som Change Manager og Agil Coach i Telenor, hvilket betyder, at mine ansvarsområder er todelte men dog ofte med overlap. At arbejde med Change Management i Telenor vil sige, at jeg arbejder med strategien for, hvordan vi lykkes med en forandring som fx den transformation af vores salgskanaler, vi har gennemført eller implementeringen af vores New Way of Working. Arbejdet som Agile Coach involverer bl.a. at drive den agile del af vores nye arbejdsmetodik både ved at træne medarbejdere og ledere og ved at supportere opstarten af nye agile teams i organisationen.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Arbejdet med at skabe sammenhæng mellem forretningen og menneskene er særligt spændende for mig. Jeg holder derfor af at arbejde med medarbejdere og ledere i forhold til at drive den forandring, som hjælper vores medarbejdere til at blive bedre, og som samtidig styrker vores forretning. Hvad end det er inden for tillæringen af agile arbejdsmetodikker eller andre større transformationer.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Change Management handler fundamentalt set om mennesker, og hvordan vi kollektivt kan samarbejde hen mod en forandring for at skabe et godt resultat for virksomheden. På samme vis handler agil coaching i høj grad om tillæringen af nye vaner og måder at gøre tingene på. Dermed kan jeg i høj grad bruge min baggrund som Arbejds- og Organisationspsykolog til at skabe processer, der giver mening for både medarbejdere og ledere, og hvor både medarbejdere og ledere føler sig ordentligt klædt på og støttet.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Telenor? 

At jeg oplever, at mine bidrag gør en forskel, er det absolut vigtigste for mig, og da Telenor i høj grad er en ambitiøs og eksekverende organisation med kort tid fra idé til handling, kan du hurtigt se effekten af din indsats. Derudover er det vigtigt for mig, at jeg oplever at udvikle mig, hvilket Telenor med sit store fokus på medarbejderudvikling er med til at understøtte. Slutteligt er det afgørende for mig, at jeg trives og har det godt med mine kollegaer, og der holder jeg af den åbne, positive og gå-på-mods fyldte kultur, som jeg i høj grad synes, at der er i Telenor.

  • Hvorfor er Telenor en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?

Telenor er attraktiv for mig at arbejde i, fordi det er en ambitiøs organisation med ambitiøse mål og således masser af udfordringer at give sig i kast med. Endvidere er der internt i Telenor en flad struktur med en uformel omgangstone, som gør, at alle kan tale sammen på tværs af organisationen, og at du fra start interagerer med både topledelse og medarbejdere. Endelig er Telenor attraktiv for mig at arbejde i, fordi der er en god arbejdskultur, hvor fokus ikke er på antallet af timer, du lægger, men på de resultater, du faktisk leverer.

Læs mere om Telenor

Mød andre kandidater fra Telenor


Annoncer