Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Oliver Rosendal, Filmfotograf, VINIA Media

Udover at være stifter af virksomheden, er Oliver også Filmfotograf hos VINIA Media. Oliver filmer de fleste af virksomhedens produktioner og bruger også sin tid på bl.a. salg.

VINIA Media
Filmfotograf
  • Oliver Rosendal
  • 23 år
  • Ansat siden maj 2017
  • HA(Kom.) fra CBS

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er stifter af virksomheden, og har derfor det overordnede ansvar for, at virksomheden kører rundt. I takt med at teamet er blevet større, så har vi fået nogle folk ombord, som er langt dygtigere end mig på visse områder. Jeg bruger derfor det meste af min kontor-arbejdstid på kundekontakt, kreativ konceptudvikling og salg.

Herudover filmer jeg de fleste af vores produktioner, og bruger således også rigtig meget af min tid med et kamera i hånden.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det er klart den kreative proces i, hvordan et brand skal formidles igennem film og billeder. Vi ønsker at være blandt de mest kreative bureauer i Danmark. I konceptudviklingen ønsker vi altid at forny og udfordre os selv, og det gør det til en vildt spændende proces!

Samtidigt skal vores koncepter ikke kun være kreative for kreativitetens skyld - de skal også skabe de resultater, som vores kunder ønsker. Det er derfor altid en balancegang i, hvordan virksomhedens budskab bedst fortælles.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet i virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi fra CBS. I starten var jeg ret kritisk overfor, hvordan min uddannelse kunne bidrage til mit arbejde, men jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg bruger mange af vores teorier både bevidst og ubevidst. Dette gælder til dels de marketingteorier vi har haft om, og som jeg bruger til vores kundeprojekter, men særligt også ledelses- og motivationsteori, som jeg føler gavner mig meget i mit ledelsesarbejde.

  • Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde hos VINIA Media?

Det vigtigste for mig er, at vi laver nogle projekter for vores kunder, der sparker røv! Vi lægger rigtig meget stolthed og kærlighed i vores produktioner, og det skal kunne ses!

Dertil skal det være sjovt at arbejde. Jeg bruger mange timer på virksomheden - særligt fordi jeg synes, at det er drøn sjovt at arbejde med, fordi vi har glade kunder, gode kollegaer, og fordi jeg er stolt af vores projekter!

Herudover er det vigtigt for mig, at vi bliver ved med at udfordre os selv - både i teknisk kunnen og i de kreative koncepter vi udvikler.

  • Hvorfor er VINIA Media en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?

Det er det særligt fordi, vi er et ungt team, der arbejder rigtig godt sammen. Alle på teamet har mulighed for at præge den måde vi arbejder, og alle spiller en essentiel rolle i at få vores produktioner til at lykkedes. Jeg glæder mig hver dag til at komme til kontoret, og i takt med at vi bliver flere på teamet bliver det kun endnu sjovere!

Læs mere om VINIA Media

Mød andre kandidater fra VINIA Media


Annoncer