Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Patrick Maron Limmose, Regional Manager, Swapfiets

Mød Patrick Maron Limmose, der arbejder som Regional Manager med ansvar for Swapfiets i Aarhus. Få et indblik i Patricks arbejdsopgaver og ansvarsområder i interviewet her.

Swapfiets
Regional Manager

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder som Regional Manager med ansvar for Swapfiets i Aarhus, hvor jeg har stået for at starte konceptet op fra bunden. Det var og er alt fra at finde lager og butik, ansætte nye kollegaer, modtage cykler, drive konceptet, sætte lokale og nationale aftaler op. Der er en del operationelle og strategiske arbejdsopgaver involveret i min dagligdag.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

I starten var det mest spændende at starte konceptet op helt fra bunden på et nyt marked og få alle brikker til at falde på plads med korte deadlines, hvilket også kunne være super udfordrende! Nu er det mest udfordrende at bibeholde vores fantastiske service, mens vi vækster på det danske marked. Det er er på samme tid super sjovt og lærerigt, da der hele tiden er noget at give sig til. Det ansvar, der følger med at skulle starte og drive et nyt koncept, er virkelig stort, hvilket jeg ser som en kæmpe tillidserklæring og en samtidig en mega spændende opgave. Hvis jeg keder mig, er det min egen skyld!

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har en PBA i Innovation and Entrepreneurship, hvilket passer supergodt med den innovative tankegang og forventningen om, at "Get S*** done". Det hjælper selvfølgelig også, at jeg har fået en generelt god forståelse af, hvordan en forretning er bygget op, og hvad der indgår i en startup process samt drift og skalering.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Swapfiets?

Ansvar og tillid 

Swapfiets har fra dag ét givet mig et kæmpe ansvar og på samme tid haft tillid til, at jeg kan løse de opgaver, som jeg bliver stillet.

Personlig- og professionel udvikling 

Det er super vigtigt, at jeg konstant udvikler mig både personligt, men også professionelt! Et eksempel fra mit arbejde i Swapfiets er udvikling inden for ledelse. Jeg havde ingen professionel praktisk erfaring inden for dette område, men det har jeg fået i dette job. Heldigvis er der super meget at lære inden for dette område, så jeg gør alt, hvad jeg kan for at suge til mig. Jeg har haft et princip om, at når udviklingen stopper, så skal man opsøge nye udfordringer.

Det skal give mening! 

Det forklarer lidt sig selv, synes jeg. Alle vil gerne lave noget, der tjener et større formål.

  • Hvorfor er Swapfiets en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Alt det ovennævnte gør, at Swapfiets, for mig, er en super attraktiv virksomhed at arbejde i. Der er rum for udvikling, man keder sig aldrig (læs: udfordrende hverdag med masser af ansvar), og så det virkelig fedt at være en del af et ungt team med Kick-A** attitude!

Læs mere om Swapfiets

Mød andre kandidater fra Swapfiets


Annoncer