Lederne - Danmarks største lederorganisation
Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation er Danmarks største og ældste faglige organisation, specialiseret i ledere og ledelse. Vi er en organisation i vækst med over 127.000 medlemmer, som vi hver dag gør vores yderste for at give en både hurtig og professionel service.
Vores fornemmeste opgave er at udbrede god ledelse, så vi kan give vores medlemmer de bedste forudsætninger for at skabe trivsel, vækst og en succesfuld karriere som leder.
En attraktiv arbejdsplads
Over 350 medarbejdere har sin daglige gang i Ledernes Hovedorganisation. Vi lægger vægt på at styrke dine kompetencer og faglighed gennem kurser, uddannelser, workshops, netværk etc. Som medarbejder får du også mulighed for at få indflydelse på dit eget arbejde. Vores kultur er kendetegnet ved stor grad af hjælpsomhed og at spille hinanden gode. Og så vægter vi samarbejde, feedback og videndeling højt.
Vi er en social arbejdsplads med en aktiv personaleordning, kunstforening og fredagsbar hver måned. Derudover tilbyder vi en række personalegoder.