Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Kasper Profit Sand Hansen, Juridisk Konsulent, Lederne

Kasper arbejder som juridisk konsulent hos Lederne, hvor han sidder i den ansættelsesretlige afdeling. Han giver her et indblik i de primære arbejdsopgaver.

Lederne
Juridisk Konsulent
  • Kasper Profit Sand Hansen
  • 26 år
  • Ansat siden februar 2016
  • Cand.jur.

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg sidder i den ansættelsesretlige afdeling, hvor min primære arbejdsopgave består i at yde juridisk rådgivning inden for ansættelsesretten til Ledernes medlemmer ansat i det private arbejdsmarked. Derudover består mit arbejde også i at forhandle med arbejdsgiverorganisationerne og  virksomhederne.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det er at navigere rundt i de mange forskellige juridiske problemstillinger, som jeg bliver mødt med hver eneste dag. Min fornemmeste opgave er at vurdere og videreformidle juraen på forståelig vis.

I løbet af en arbejdsuge har jeg kontakt til mange forskellige parter, hvilket både er spændende og udfordrende i sig selv. Sager af mere kompleks karakter udvikler sig ofte til en forhandling, hvor det vigtigste er at have styr på sin sags faktum og den juridiske ramme. Det er altid tilfredsstillende at afslutte en forhandling med et forlig, som alle parter kan se sig selv i og er tilfredse med.   

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jurauddannelsen danner et solidt og godt fundament til virkeligheden på arbejdsmarkedet. Under uddannelsen læres den juridiske metode, som jeg nu anvender i mit arbejde som jurist.

Selve paragrafferne og lovgivningen får man dybere indsigt i via ens arbejde. Det er derfor ikke unormalt at skifte retsområde i løbet af ens arbejdsliv. Uanset hvilket retsområde man beskæftiger sig med, vil tilgangen til løsning af den juridiske problemstilling være den samme, som man lærte på universitetet til undervisningen, de skriftlige opgaver og eksaminer.    

  • Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde i en virksomhed hos Lederne?

Kollegaer, ansvaret og fagligheden.

  • Hvorfor er Lederne en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?

Lederne er et videnshus fyldt med dygtige og professionelle medarbejdere. Der er et fantastisk sammenhold og god stemning blandt alle kollegaer. Den udbredte videndeling og sparring skaber en kultur, hvor der i den grad er plads til at dygtiggøre sig inden for sit fag.

Lederne er desuden en innovativ og ambitiøs organisation, som går forrest i den digitale udvikling, en udvikling vi vil opleve meget mere af i fremtiden på arbejdsmarkedet. Derudover er der mange sociale aktiviteter og gode arrangementer i løbet af året, som gør sammenholdet og hverdagen til en fest.  

Læs mere om Lederne

Mød andre kandidater fra Lederne


Annoncer