Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Birthe Marie Lausten, Lærer, Eisbjerghus Efterskole

Birthe er lærer på Eisbjerghus Efterskole, hvor hun primært er skolens fransklærer. Derudover underviser Birthe bl.a. også i dansk i 10. klasse.

Eisbjerghus Efterskole
Lærer

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er primært skolens fransklærer. Jeg har fortsætterfransk i 9. og 10. Samt et 10. Klasses begynderfranskhold. Til fortsætterfransk er der den ekstra prøve, DELF-prøven, der certificerer elevernes sproglige niveau på linje med Cambridge-engelsk. Derudover er jeg dansklærer i 10. Klasse. Når jeg er heldig, har jeg også et filmkundskabshold.

Desuden er jeg vejleder for 1/3 af skolens elever og er med til at afholde vores ugentlige vejledningsfag, der hedder Steps to my future, har vejledningssamtaler med dem og er med til at hjælpe dem videre til deres uddannelser efter efterskolen.

Jeg er derudover kontaktlærer for 4 værelser, 10-14 elever hvert år.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det er altid spændende at undervise i et sprogligt fag på Eisbjerghus, da elevernes niveau er godt, så ma kan udfordre dem på det faglige. Derudover er der ofte en del med international baggrund, native speakers og lignende, der kan bidrage med noget ekstra til undervisingen.

I vejledningssammenhæng er det spændende at få dem sporet ind på, hvad de vil og få stillet spørgsmålstegn ved deres valg. Der er en del, der skifter retning i forhold til, hvad de oprindeligt troede, de skulle, og det er godt, når man ved, de føler, de kommer på den rette hylde.

Det er også spændende generelt at være efterskolelærer. Samværet med de unge er både udfordrende og givende, vi kommer tæt på dem og kan se, hvordan de vokser af deres udfordringer i løbet af et efterskoleår. Samarbejdet med både elever og forældre er givende.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet folkeskolelærer med 4 linjefag: dansk, fransk, tysk og billedkunst, og jeg bruger de 3 af mine linjefag. Billedkunst bruger jeg i forbindelse med undervisningen i sprog generelt og til morgensamlinger og nogle af vores anderledes uger. Da jeg har boet i Frankrig i en del år og også har læst fransk på universitetet, er det vigtigt for mig at undervise i dette. Tysk er jeg kommet lidt væk fra, da vores tysklærere her på stedet har en særlig forudsætning for det tyske.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Eisbjerghus Efterskole?

1. Fællesskabet med elever og kolleger – den gode hverdag.

2. Faglig undervisning på et højt niveau, hvor man får brugt sine særlige kompetencer.

3. Kulturmøderne, der virkelig rykker noget for eleverne på det personlige plan.

  • Hvorfor er Eisbjerghus Efterskole en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Jeg sætter stor pris på at arbejde i en efterskole, hvor skoledelen bliver prioriteret højt, og hvor rigtigt mange elever er motiverede for at lære og fagligt nysgerrige. Jeg elsker også, når vi bryder hverdagen op og laver et anderledes projekt, der har et andet udbytte end det rent fag-faglige.

Vores mange besøgende og vores rejser skaber en del kaos i perioder, men det er et godt kaos, hvor man ofte kommer tæt på andre med en anderledes kultur og for en større verdensforståelse. Derudover er der en række virkelig dygtige medarbejdere, der besidder en god portion humor og et stort hjerte.

Læs mere om Eisbjerghus Efterskole

Mød andre kandidater fra Eisbjerghus Efterskole


Annoncer