Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Marie Greve Brandt, Marketingansvarlig, E-Komplet

Marie er ansat som Marketingansvarlig hos E-Komplet, hvor hun beskæftiger sig med virksomhedens markedsføring og eksterne kommunikation.

E-Komplet
Marketingansvarlig
  • Marie Greve Brandt
  • 29 år
  • Ansat siden 2018
  • Master of Arts Intercultural Studies, Aarhus Universitet

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg beskæftiger mig med E-Komplets markedsføring og eksterne kommunikation. Mit arbejde indebærer alt fra strategisk kommunikationsplanlægning, content marketing og leadgenerering til at sidde og nørkle med produkttekster og blog posts. Som marketingansvarlig har jeg ansvaret for alle virksomhedens marketing- og brandingaktiviteter – både online og offline. Det er et job, hvor jeg tit har mange ting at jonglere med i hverdagen, men det betyder også, at jeg kan sætte mit helt eget præg på E-Komplets DNA.    

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg har en meget travl og afvekslende hverdag. Det synes jeg er med til at gøre mit job interessant og udfordrende. Det er sjældent, at jeg beskæftiger mig med denne samme opgave to dage i træk. Dertil er jeg også glad for, at jeg har mulighed for at komme med på kunde- eller partnerbesøg, hvor jeg møder de mennesker, der bruger vores produkt.    

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

De færdigheder, jeg erhvervede mig på universitetet, tager jeg med mig på arbejde hver dag. Min universitetsuddannelse har givet mig nogle vigtige redskaber ift. skrivefærdigheder, og at kunne tænke på tværs af behov, når man arbejder med segmentgrupper.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde?

1. Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor der er plads til fleksibilitet. Det er vigtigt for mig, at der er plads til, at man f.eks. kan arbejde hjemmefra en gang imellem.

2. I min rolle hos E-Komplet har jeg mulighed for at være kreativ og kaste mig ud i de projekter, jeg har lyst til. Det er en god følelse at have mulighed for at kunne vokse og lære, uden at være bange for følgerne ved at fejle.

3. Noget af det vigtigste for mig er et godt arbejdsmiljø – og det har jeg heldigvis hos E-Komplet. Jeg går glad hjem hver dag, fordi jeg har nogle fantastiske kolleger og en empatisk chef, der alle har en høj faglighed, men som også elsker at have det sjovt i hverdagen.

  • Hvorfor er E-komplet en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?  

E-Komplet er en virksomhed, hvor der er plads til udvikling, fokus på høj faglighed og en daglig dosis af god, solid humor. Det er vigtigt for mig, at en arbejdsplads vil hjælpe mig med at fremme min faglige og personlige udvikling i det samme omfang, som jeg yder mit bedste for at fremme virksomhedens interesser.

Dertil er E-Komplet en arbejdsplads sammensat af mange ret forskellige mennesker, men det harmonerer egentlig helt perfekt. Det gør, at vi alle sammen er glade for at gå på arbejde. Vi griner hver dag – dét er nok i bund og grund det mest attraktive ved E-Komplet som arbejdsplads.

Læs mere om E-Komplet

Mød andre kandidater fra E-Komplet


Annoncer