Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Anna Lind Esmarch, Byggeleder, CG Jensen

Mød Anna som er byggeleder i beton øst hos CG Jensen, og har sit primære fagområde i beton. 

CG Jensen
Byggeleder

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er byggeleder i beton øst hos CG Jensen, og mit primære fagområde er beton. Jeg er tilknyttet en byggeplads, hvor jeg har ansvaret for den daglige produktion, økonomi og tidsplanlægning. Jeg har meget varierende arbejdsopgaver i løbet af en dag, men størstedelen af min dag går med at være i kontakt med bygherrer og rådgivere og løse tekniske udfordringer. Det er mig, de kommer til, hvis de støder på udfordringer, eller hvis der er noget, der ikke stemmer overens.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg synes, at det er spændende, at der er aldrig to dage, der er ens. Der sker tit en masse uforudsete ting i løbet af min dag, som kan være udfordrende på mange planer, men det er også spændende at løse. Jeg er i tæt kontakt med mange forskellige interessenter – både bygherrer, rådgivere, underentreprenører og mine egne kollegaer. På den måde snakker jeg med en masse forskellige mennesker i branchen, og det er rigtig spændende.  

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet bygningsingeniør, og jeg har gennem mit studie opnået en masse teknisk viden inden for mange fag og områder. Det bruger jeg som en baggrundsviden i mit arbejde. Derudover har jeg som ingeniør også opbygget en problemknusermentalitet – altså at problemer skal løses, og det bruger jeg meget på byggepladsen og i den daglige produktion.  

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos CG Jensen?

1. Jeg er rigtig glad for variationen i min dagligdag, og at jeg relativt ofte er ude på nye projekter. I mit arbejde er der ofte rotation og sker nye ting, og det er vigtigt for mig.

2. Jeg kan også godt lide friheden under ansvar. Jeg styrer selv min dag og finder ud af, hvordan jeg vil løse de udfordringer og problemer, som jeg støder på, men der er alligevel også altid mulighed for at søge hjælp og vejledning i mit bagland.

3. Godt kollegaskab er også meget vigtigt for mig, og det er én af de ting, der gør, at jeg er rigtig glad for ved CG Jensen.

  • Hvorfor er CG Jensen en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Der er en rigtig god holdånd i CG Jensen, og det er et godt fællesskab blandt os medarbejdere. Folk er generelt også stolte af at være en del af CG Jensen, og det er rigtig rart at være en del af.

Derudover kan jeg godt lide, at der er en flad struktur – der er ikke særlig langt fra mig og op til vores administrerende direktør, og alle medarbejderende bliver lyttet til. Vi har en række faglige dage, og hvis man her udtrykker, at der er noget, man godt kunne tænke sig, så bliver man virkelig lyttet til. Det kan jeg rigtig godt lide.

Derudover har vi også nogle spændende projekter, hvor jeg føler, at jeg bliver udfordret.

Læs mere om CG Jensen

Mød andre kandidater fra CG Jensen


Annoncer