Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Damjan Filipovic, IT-udvikler, BEC

Damjan er IT-udvikler hos BEC, hvor han til dagligt udvikler på en ny realkreditsplatform til virksomhedens pengeinstitutter. 

IT-udvikler
  • Damjan Filipovic
  • 26 år
  • Ansat siden 2017
  • Professionsbachelor i Computer Science

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Til daglig udvikler jeg sammen med mit team og mange andre teams på en ny realkreditsplatform til vores pengeinstitutter. Vi arbejder med nyere teknologier, såsom Angular, Spring, OpenShift, Jenkins, Docker, Artifactory, Git mm. Vores team er en blanding af udviklere, løsningsarkitekter, forretningsanalytikere og testere. Vi udarbejder en løsningsskitse i fællesskab. Vi har ofte dialoger mellem forretning, testere og andre udviklere i teamet, og vi har en god dynamik. Vi er flere teams, der arbejder på applikationen.

I det team, hvori jeg arbejder, laver vi brugergrænsefladen til realkreditplatformen. Altså her, hvor man kan se lån og ejendommen m.m. Et af de teams, vi samarbejder med, laver automatiseringsprocessen i realkreditplatformen ud fra al den data, vi har udvalgt i brugergrænsefladen. Denne automatiseringsproces sparer rådgiveren i pengeinstituttet en masse tid.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg lærer noget nyt hver dag. I mit job bliver jeg dagligt udfordret, da jeg er front-runner med mange af teknologierne på BEC. Det er spændende at arbejde med de nyeste teknologier på markedet. Ingen dage er ens, selvom jeg har planer, som jeg skal følge, og opgaver jeg skal løse. 

Jeg bliver glad, når jeg løser en af de mange komplekse problemstillinger, man kan stå overfor som IT-udvikler. Disse problemstillinger bliver ofte løst i samarbejde med andre i teamet, og det sætter et stort smil på læben til daglig. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling? 

Jeg har en professionsbachelor indenfor Computer Science. Jeg har været i to praktikforløb som IT-udvikler gennem min uddannelse, hvor jeg er blevet klædt godt på i forhold til branchen. Jeg har været i en lille startup virksomhed, men også i en stor virksomhed. Så jeg har et indblik i, hvordan begge arbejdspladser fungerer. Jeg har lært forskellige udviklingssprog under min uddannelse, samt lært flere arbejdsprocesser at kende. Med de kompetencer, jeg har erfaret mig gennem min uddannelse, har jeg fået en enormt god start til at arbejde som IT-udvikler på BEC. 

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos BEC? 

1. Plads til at vokse, fagligt og personligt

2. Professionel arbejdsplads med meget dygtige kolleger

3. Jeg føler, at jeg er en del af en KÆMPE familie, som der bliver taget godt hånd om. 

  • Hvorfor er BEC en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?  

BEC har mange ansatte og afdelinger med specialer indenfor forskellige områder. Du har mulighed for at arbejde med alle mulige tænkelige jobs indenfor en virksomhed. Hvis du vil lære noget nyt, lære mere, så får du også lov.

At arbejde hos BEC har været den fedeste start på arbejdslivet, og i BEC vil jeg fortsætte min karriere i mange år endnu. Jeg har endnu ikke mødt en kollega, som ikke har tid til at lære fra sig, og det er et kæmpe plus, når man arbejder i så stor en virksomhed som BEC.

Læs mere om BEC

Mød andre kandidater fra BEC


Annoncer