Har du skriveiver, fortælleglæde, en flair for nyheder og en evne til at opsnuse den gode historie i enhver situation? Så kan en karriere som journalist være lige noget for dig.
Men så sidder du måske og tænker: "Hvordan bliver jeg journalist?". Få overblik over 5 forskellige veje til en karriere som journalist, adgangskrav og uddannelsesvarighed med denne artikel.
Forslag til uddannelser
💡 Hvad laver en journalist?
Som journalist behøver du ikke kun at skrive dig igennem lange artikler, du kan være ude i verden som udlandskorrespondent eller bare snakke i radio-og podcasts. Men kernen i arbejdet er at indsamle informationer og formidle nyheder, aktuelle emner og begivenheder til offentligheden. Det handler om at rette blikket mod verden og bringe oplysninger tilbage.
Dette kan ske gennem forskellige medier som aviser, magasiner, tv eller internettet. Det handler typisk om at fortælle levende historier, der tager udgangspunkt i de nyeste nyheder eller begivenheder.
Men journalister kan have mange forskellige roller; nogle er fastansatte, mens andre arbejder freelance. Og mange bruger deres tag på formidlingen til at drive deres egen virksomhed som kommunikationsrådgivere eller mediekonsulenter. Det er vejen at gå for den, der kan formidle den gode historie og er nysgerrig på sin omverden.
Men vejen dertil kan måske virke uoverskuelig. Der er optagelsesprøver på mange uddannelser og ofte også karakterkrav, og det er ikke altid lige let at se, hvordan du træder de første spadeskridt, og hvilken vej det passer bedst med dig og dine drømme.
Derfor kommer vi her med de 5 mest oplagte veje til en journalistkarriere.
1. Danmarks Medie og Journalisthøjskole, DMJX
Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Århus, der tidligere bare gik under navnet Journalisthøjskolen, er den ældste og mest gængse vej til en karriere som journalist.
Den har sået kimen til mange kommende journalisters glorværdige karriere. Alt fra tv-værterne Jes Dorph Petersen, Adrian Lloyd Hughes, Jens Gaardboe og Natasja Crone til satirikeren Rasmus Bruun og tidligere chefredaktør Karen Bro har taget deres første skridt mod journalistdrømmen her.
Uddannelsen henvender sig til dem, der har journalistkarrieren som hovedmålet. Det er en professionsbacheloruddannelse, der strækker sig over fire år. Studieforløbet inkluderer to år på skolen, 1½ år i praktik og derefter et halvt år tilbage på skolen. Undervisningen kombinerer teori og praktik på lige fod.
Der er stort fokus på at omsætte teoretisk viden til praktiske opgaver løbende gennem uddannelsen.
Optagelse på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, DMJX
Optagelseskravet er en prøve med fire trin, hvor omkring 1.000 ansøgere deltager hvert år, men kun 224 bliver optaget.
Fordelen er altså at det er en meget praktisk baseret uddannelse og at alle optages gennem kvote 2.
Du kan læse mere om optagelsesprøven på DMJX her
2. Syddansk Universitet, SDU
På Syddansk Universitet i Odense har man også muligheden for at tage en bacheloruddannelse i journalistik. Denne vej er blevet valgt af profiler som mellemøstkorrespondenten Puk Damsgård og den politiske redaktør Hans Redder.
Uddannelsen strækker sig over 3½ år, hvilket er kortere end på DMJX, og den fokuserer på en bredere teoretisk tilgang. Her undervises der også i fag som mediejura, sociologi, medieetik samt dansk og international politik. Der er også mulighed for at fortsætte med en kandidatuddannelse efter endt bachelor.
Optagelse på Syddansk Universitet, SDU
For at blive optaget i kvote 1 kræves det, at du har en gymnasial eksamen og bestået dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau samt enten historie, idehistorie, samtidshistorie eller samfundsfag på B-niveau. Derudover skal du lave en motiveret ansøgning, bestå en skriftlig prøve og gå igennem en mundtlig samtale.
Adgangskravene er således mere uddannelsesorienterede end på Journalisthøjskolen, hvilket resulterer i, at færre ansøgere har mulighed for at deltage i de indledende prøver. Og fordelen er, at du får en mere bred akademisk uddannelse, hvilket giver dig en større teoretisk ballast.
Du kan læse mere om optagelseskravene på SDU her
3. Roskilde Universitet, RUC
Roskilde Universitet udgør den sidste mulighed for en journalistuddannelse i Danmark. Blandt dem der har valgt denne uddannelse, er tv-vært Petra Nagel og politisk redaktør Anders Bæksgaard.
Det er en bacheloruddannelse, der er endnu bredere akademisk funderet end på SDU, da journalistfaget kombineres med et andet fag. Og uddannelsen udgøres derfor enten af en humanistisk bachelor, en humanistisk/teknologisk eller en samfundsvidenskabelig.
Optagelse på Roskilde Universitet, RUC
Uddannelse kræver en gymnasial eksamen og opfyldelse af en række adgangskrav både for kvote 1 og 2. Adgangskravene omfatter beståede gymnasiale fag, hvor de specifikke krav afhænger af den gren, du vælger at forfølge. For eksempel, for en humanistisk bachelor, kræves dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, historie, samtidshistorie eller idehistorie på niveau B, samt et yderligere fremmedsprog – enten begyndersprog A eller fortsættersprog B.
Der lægges derfor større vægt på din gymnasiale baggrund, men til gengæld er der ingen optagelsesprøve. Uddannelsen varer kun tre år og giver mere akademisk ballast. Fordelen er, at du ikke behøver at rette uddannelsen udelukkende mod en journalistkarriere, og der er mulighed for at læse en overbygning i flere retninger.
Forslag til uddannelser
4. Tag din journalist uddannelse i udlandet
Uddannelsen i journalistik behøver ikke at begrænse sig til Danmark. Der er også mulighed for at tage bacheloruddannelser i journalistik i mange andre egne af verden. Det kunne være San Diego, London eller Porto.
Ved at tage en uddannelse i udlandet kan du opnå en mere global profil og samtidig få en masse spændende oplevelser med i bagagen. Optagelseskravene varierer meget fra universitet til universitet, ligesom vægten af journalistik i forhold til andre fag også gør det. Men fordelen er, at du kan få lov til at forfølge din drøm i mere eventyrlige rammer.
5. “Learning by doing”
Hvis man føler, at man ikke kan komme igennem nåleøjet hos de forskellige uddannelsesudbydere, eller hvis man allerede er i gang med et andet studie, behøver det ikke at være enden på drømmen.
Mange anerkendte journalister har haft en anderledes rejse mod deres karriere. For eksempel har filmanmelder Ann Lind Andersen en kandidatgrad i Æstetik & kultur fra Aarhus Universitet, og chefredaktør Martin Krasnik en uddannelse som cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
Deres uddannelsesbaggrund har givet dem en anden form for ballast, som de kan bruge i deres journalistkarriere. Men der er også journalister som Anders Agger og Michael Bertelsen, der ikke har nogen formel uddannelse, men er kommet frem til deres virke gennem mesterlære og simpelthen ved at lære det hen ad vejen. Man må aldrig opgive sine drømme!
Vil du vide mere om dine uddannelsesmuligheder, hvis du drømmer om at blive journalist?
Forslag til uddannelser
