Trænger du til, at der skal ske noget nyt? Overvejer du at tage et højskoleophold? Så læs med her! Sille fortæller dig om sit højskoleophold på Løgumkloster Højskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.
Hvorfor valgte du netop Løgumkloster Højskole?
Jeg tog på højskole for at udfordre og udvikle mig selv samt mine kompetencer. Jeg havde et halvt år hvor jeg ikke vidste hvad jeg ville og skulle, og så derfor højskole som en oplagt mulighed, for både at finde nogle interesser og måske få en afklaring på min fremtid. Det vidste sig at være en god beslutning, og derfor har jeg også valgt at fortsætte og tage 4 måneder mere.
Jeg valgte Løgumkloster højskole, da jeg søgte højskole sent, og alle de højskoler jeg kendte til, var optaget. Derved faldt jeg helt tilfældigt over Løgumkloster Højskole, da de havde flere af de fag som interesserer mig. Derudover tilvalgte jeg den, da jeg vidste det var en af landets mindre højskoler plus den ligger i en lille by med fin natur, og det især, tiltalte mig rigtig meget. Derfor går jeg nu på Løgumkloster Højskole, og jeg har faktisk både gået her i efteråret 2021, og går her nu også på Forårsholdet 2022.
Jeg har - og har haft - kunst, keramik, psykologi og selvindsigt samt bæredygtighed som hovedfag.
Hvordan er fællesskabet på Løgumkloster Højskole?
Miljøet og fællesskabet helt kanon. Fordi højskolen er forholdsvis nyåbnet, har man som elev en stemme, og jeg føler vi bliver hørt. Det betyder, at forholdet til lærerne og skolen bliver mere nært, og jeg hurtigt har følt, at skolen er mit hjem.
Fællesskabet mellem eleverne er helt vildt godt, især fordi vi har været forholdsvis få elever, 27 på E21, og 47 på F22. Det har gjort, at der har været tid til at trække sig, og fordybe sig i egne projekter, uden at føle man gik glip af noget. Men der samtidigt har været til til sjov og ballade, da man hurtigt er kommet ind på hinanden.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig på Løgumkloster Højskole?
På en typisk dag på højskolen vil jeg gå til morgenmad kl 08, og nyde en god kop kaffe og en hjemmebagt bolle. Derefter vil jeg gå til morgensamlig, og hernæst ville min undervisning starte. Jeg ville på en typisk dag have rutinen og hovedfag indtil frokost, og efter frokost vil jeg gøre rent enten i køkkenet eller på det område min familiegruppe har fået tildelt. Hernæst ville jeg tage til valgfag, og mellem valgfag og aftensmad vil jeg slappe af. Efter aftensmad, vil der højst sandsynligt være en aktivitet som fx hockey i hallen eller film i biblioteket.
Fællesskabet mellem eleverne er helt vildt godt, især fordi vi har været forholdsvis få elever, 27 på E21, og 47 på F22. Det har gjort, at der har været tid til at trække sig, og fordybe sig i egne projekter, uden at føle man gik glip af noget.
Hvad er det bedste ved opholdet på Løgumkloster Højskole?
Det bedste ved opholdet er klart de relationer og det fællesskab man får skabt. Det er helt ubeskriveligt og ikke noget jeg har fundet før!
Har du været på studietur mens du har været på Løgumkloster Højskole?
Vi var på studietur med efterårsholdet 2021. Vi var på interrail i Østrig og Italien i omkring 14 dage. Det var helt fantastisk, både fordi det var små hikes i bjergene i Østrig, og lidt varmere luft i Italien. Det var en vild oplevelse at rejse sammen som større gruppe, men virkelig også et eventyr.
Derudover skal vi også på studietur med forårsholdet, men grundet corona er destinationen ikke bestemt endnu.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?
Jeg ville anbefale alle at tage på højskole! Jeg har lært utrolig meget om mig selv, såvel også om andre mennesker. Det giver en unik mulighed for at skabe nogle helt unikke relationer, samt kunne dyrke, genfinde eller finde nye interesser. Der er tid og plads til fællesskabet, men også plads til personlig udvikling.
Mine gode råd ville bare være at være åben for at lære andre at kende, samt at være klar på at udfordre sig selv. Et andet godt råd ville være at huske sutsko. :)