Aalborg Sportshøjskole er kendt i hele landet for at være Danmarks bedste højskole inden for idræt, sport og sundhed.
Efter 7 års forarbejde, blev Aalborg Sportshøjskole grundlagt i begyndelsen af november 1982. Dengang lå højskolen i Aalborg Øst på AaB's anlæg. Dengang højskolen startede, var det Danmarks 7. idrætshøjskole. Dog med det tvist, at man ønskede at sate på uddannelse af ledere og instruktører.
Med et højskoleophold her, er der rig mulighed for, at styrke dit sociale netværk. Aalborg Sportshøjskole har mellem 110-120 elever ved hver holdstart, hvor gennemsnitsalderen er 22-23 år.
Aalborg Sportshøjskole er bygget op omkring fem fagområder:
- Fitness / fysisk træning
- Job i uniform
- Motion og udvikling
- Outdoor / friluftsliv
- Ridning
Med både hovedfag, sidefag og interessefag er der gode chancer for, at du finder noget der har netop din interesse.
Højskolen er med sin centrale placering, ideel for dig, der higer efter sport - også i fritiden! På den anden side af vejen ligger Aalborg Stadion, der byder på både svømme- og motionscenter og intet mindre end tre stadionhaller. Ydermere er der kun få hundrede meter til fodboldbaner, og Aalborg Tennisklubs baneanlæg ligger heller ikke langt fra skolen.
Et ophold på Aalborg Sportshøjskole giver dig en lang række faglige og sociale kompetencer - og du opdager, de mange muligheder du har. Her er der plads til alle, uanset niveau og erfaring!
Mød elever fra Aalborg Sportshøjskole
Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på Aalborg Sportshøjskole. Her fortæller de blandt andet om, hvorfor de har valgt at gå på højskole, hvad de har fået ud af deres højskoleskoleophold og giver et indblik i hverdagen på Aalborg Sportshøjskole.
"Fællesskab er endnu en fantastisk ting ved ridelinjen på Aalborg Sportshøjskole.”
"Jeg elsker, elsker, elsker det, højskolen har givet mig!"