Trænger du til, at der skal ske noget nyt? Måske drømmer du om at tage på et højskoleophold? Så læs med her! Cecilie fortæller om sit højskoleophold på Vrå Højskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.
Hvorfor valgte du netop Vrå Højskole?
Jeg ville tage på højskole, så jeg kunne udvikle mine hobbyer og eksperimentere med nye medier. Jeg ved ikke hvad jeg vil studere på universitet endnu, så jeg havde tænkte, at det ville være det perfekte tidspunkt til at tage en pause fra ”normal” skole. Jeg valgte at tage på Vrå Højskole på grund af deres mange kreative fag og specielle atmosfære.
Her har jeg mit hovedfag Keramik, og så har jeg mine andre fag som er Kreative Værksted, Smykkeværksted samt Ord og Skriveteknik. I Keramik arbejder vi med både drejeskive og modellering tekniker. I Kreative Værksted laver vi linoleumstryk, dybtryk, og skulpturer med ostevoks og papmache.
Hvordan er fællesskabet på Vrå Højskole?
Miljøet på Vrå Højskole er meget afslappet og åbent. Vi har mulighed for at følge vores egne ideer og projekter. Fællesskabet handler meget omkring at finde det, du brænder for, og hjælpe andre med den udfordring. Man kan selv vælge, hvad man ville bruge sin tid til, og eleverne har muligheden for at planlægge alle mulige aktiviteter og klubber.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig på Vrå Højskole?
En typisk dag for mig starter med morgenmad før undervisning fra klokken 9 til klokken 11. Derefter har vi samling, hvor vi synger sange fra højskolesangbogen og lytter til en præsentation fra en lærer eller elev. Vi hjælper med at gøre rent på skolen før frokost. Om eftermiddagen har vi undervisning igen og et par timer, hvor vi kan frivilligt bruge værkstederne til at arbejde videre på vores projekter. Efter aftensmad er værkstederne åbent indtil klokken 22, og vi har tid til at være sociale og hygge os sammen.
Miljøet på Vrå Højskole er meget afslappet og åbent.
Vi har mulighed for at følge vores egne ideer og projekter.
Hvad er det bedste ved opholdet på Vrå Højskole?
Det bedste ved opholdet på Vrå Højskole er, hvor meget lærerne vil hjælpe os elever med at forfølge vores drømme og ideer. De vil virkelig gerne hjælpe os med at udvikle og forbedre os. De opmuntrer os til at eksperimentere med nye tanker og processer og prøve nye ting uden for vores komfortzone.
Hvordan var din studietur med Vrå Højskole?
Jeg har lige været på studietur med min højskole. Her var vi en tur i Sønderjylland og det nordlige Tyskland, hvor vi blandt andet fik besøgt en masse kulturelle vartegn og museer. Derudover fik vi mulighed for at lære mere om dansk historie og kultur og være ude i den smukke natur.
Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole, og har du nogle gode råd?
Jeg vil anbefale andre at tage på højskole, fordi det er en speciel mulighed for at udvikle sig og finde de ting, man brænder for. Du er omkring andre folk, som deler de samme interesser og passioner som dig selv. Hvis du er i tvivl omkring, hvilken retning du vil følge i livet, er højskole det perfekte sted at finde den.