Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Mød Sofus fra Blidstrup Efterskole

Sofus giver dig her et indblik i hverdagen på Blidstrup Efterskole. Hvem ved - måske det kan give dig inspiration til dit valg af efterskole.

Mød Sofus fra Blidstrup Efterskole

Jeg har altid haft lyst til at komme på efterskole, fordi jeg gerne ville prøve at leve den drøm, som alle taler om, at efterskole er. Jeg har kun hørt gode ting om efterskolelivet, sammenholdet og alle de oplevelser, man får sammen. Derudover tror jeg også, at det giver rigtig meget til ens voksenliv, fordi man udvikler sig og bliver mere selvstændig af at bo væk hjemmefra i et år.

Jeg går meget op sport og træning, og jeg ville gerne finde en efterskole, hvor jeg kunne dyrke og kombinere flere af mine interesser. På Blidstrup er der en e-sportlinje, og samtidig er der et stort motionscenter og fokus på fysisk træning. Derfor var det egentlig et ret nemt valg for mig, at jeg skulle på Blidstrup Efterskole, og jeg kan mærke, at det er den helt rigtige efterskole for mig.

På Blidstrup Efterskole bliver e-sport taget lige så seriøst som andre sportsgrene, og det er virkelig fedt at mærke den opbakning og support fra lærerne.

På e-sportlinjen har vi fokus på mental og fysisk træning, og jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet meget bedre til at koncentrere mig, kommunikere og arbejde sammen med andre, siden jeg startede på efterskolen. Generelt går vores lærere meget op i, at vi skal lære at samarbejde, og derfor laver vi også forskellige aktiviteter uden for træningen for, at vi kan skabe en god holdånd.

Jeg glæder mig meget til, at hele efterskolen skal på skiferien sammen til Norge til januar. Vi skal være afsted i en uge, og vi skal både prøve langrend og alpin. Jeg tror, at det bliver rigtig sjovt at være på ferie med hinanden, komme lidt væk fra efterskolen og bare nyde, at man er på ferie med alle sine gode venner.

Er du interesseret i at gå på Blidstrup Efterskole?

Læs mere om Blidstrup Efterskole