OrkesterEfterskolen er en helt almindelig efterskole med skolefag i 9. og 10. klasse, bofællesskab, rengøringstjanser og nye venner. Men det er også en helt speciel skole, fordi alle elever er fælles om glæden ved at spille klassisk musik og akustisk folkemusik. Hverdagen er fuld af musikfag, og du møder meget dygtige lærere og får nye venner, som ligner dig selv. Det musikalske fællesskab er noget helt særligt, og da vi er en lille skole med 60 elever, får alle et tæt forhold.
Vi tager på udlandsrejse og får besøg af mange spændende musikere i løbet af året. Vores elever kommer fra hele Danmark og udlandet, så efter dit år her på skolen har du venner over hele verden!
Foto af: Gitte Buus Andersen
Mød elever fra OrkesterEfterskolen
Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på OrkesterEfterskolen. Her fortæller de om, hvorfor de har valgt at gå på efterskole, hvad de har fået ud af deres efterskoleophold og giver et indblik i en hverdag på OrkesterEfterskolen.
Elias, Klaver
"Jeg føler mig mere motiveret til at spille musik, fordi jeg er sammen med andre, der deler den samme interesse."
Emil, Klarinet
”Du møder en masse mennesker med samme interesser som dig selv, og det skaber et helt særligt fællesskab."
Juliane, Bratsch og violin
"Jeg er blevet overrasket over, hvor hurtigt jeg har fundet venner og fællesskaber, hvor jeg føler mig tryg."
Linea, Valdhorn
”Mit efterskoleliv har lært mig at være mere udadvent, og det er blevet lettere for mig at snakke med nye mennesker."
Sif, Obo og cello
"Det første år udviklede jeg mig meget, men nu hvilker jeg mere i mig selv og er blevet mere sikker på, hvem jeg er."