Jeg valgte at gå på efterskole, fordi jeg havde brug et år til at udvikle mig personligt. I min folkeskole var kreativitet ikke værdsat på samme måde som her på efterskolen, og jeg havde brug for at skabe et kreativt rum, hvor jeg også kunne finde mig selv.
Orkesterefterskolen var et naturligt valg for mig, da jeg skulle vælge, hvilken efterskole jeg gerne ville gå på. Jeg har spillet violin, siden jeg var barn, og musikken har altid været en stor del af mit liv, fordi min mor er musiklærer. Flere af mine venner, der er musikinteresserede, har også gået på Orkesterefterskolen, og de fortalte, at det havde været den bedste oplevelse.
Opholdet har klart levet op til mine forventninger, og jeg føler bare, at tiden går alt for stærkt. Lige nu går det hele lidt for godt, at jeg næsten må knibe mig selv i armen for at forstå, at det er rigtigt.
Det bedste ved Orkesterefterskolen er det stærke sammenhold kombineret med god, faglig undervisning og det musikalske fokus. Jeg har slet ikke haft hjemve endnu, og det har overrasket mig, hvor hurtigt efterskolen er kommet til at føles som et hjem. Nu har jeg fået indrettet mig og sat mig eget præg på mit værelse, så jeg føler mig meget hjemme her.
Hver onsdag har vi musikdag, og det er helt specielt for Orkesterskolen, fordi det er en hel dag, hvor vi kun har musiktimer og ikke normal, faglig undervisning. Vi har individuelle skemaer, fordi det afhænger af, hvilket instrument man spiller, og hvilken linje man har valgt. Jeg kan rigtige godt lide vores onsdage, men jeg synes også, at de andre dage har nogle gode ting. Jeg elsker fx også vores torsdage, når vi har kor, eller når vi fredag aften er lidt færre på skolen og kan hygge os i mindre eller større fællesskaber. Det er altid hyggeligt!
På efterskolen kan jeg være sammen med alle, og det er rigtig rart. Jeg er generelt meget sammen med mennesker på tværs af hele efterskolen, og det er jeg glad for. Vi har et bredt fællesskab, hvor alle kan være med, og hvor der ikke er faste, lukkede grupper. I min folkeskole var det mere opdelt, og her var det svært at bevæge sig mellem forskellige grupper, uden at det føles forkert. Den følelse har jeg slet ikke her.
