Jeg valgte at tage på efterskole, fordi min mor altid gerne har ville have, at mine søskende og jeg kom på efterskole. Hun var selv på efterskole, da hun har vi min alder, og det havde været en rigtig fed oplevelse for hende. Grunden til, at jeg så valgte, at det skulle være Kongengaard efterskole var, at min søster havde gået her for nogle år siden. Derudover havde jeg brug for at tabe mig og i og med, at Kongensgaard er en livstilsefterskole, synes jeg, at det passede helt perfekt.
Jeg har haft valgfagene Puls og Styrke og E-sport. I Puls og Styrke har vi en rigtig god lærer, der virkelig hjælper os elever med at få pulsen op. Det er mega hyggeligt, men det er også rimelig hårdt. Når vi har E-sport sidder vi bare en masse piger og drenge, og hygger med at spille spil. Det er en god måde at slappe af på. Jeg ved ikke, hvilket valgfag jeg bedst kan lide, men jeg vil nok sige, at E-sport er det fag, som jeg har nydt mest, fordi jeg altid godt har kunne lide at spille. Jeg synes dog, at det er svært at sammenligne de to valgfag, og jeg kan virkelig godt lide dem begge.
Jeg ser meget frem til vores Gallafest, som bliver holdt i vores hal. Der skal vi allesammen have fint tøj på og hygge med hinanden
Når jeg ikke har undervisning, bruger jeg mest tiden på at hygge med mine venner. Vi kan også finde på at gå op i biografen og se en film for at hygge os. Vores pedel har skaffet nogle gamle biografsæder, og så har vi en projekter, som man kan koble til sin telefon, så vi har faktisk vores helt egen biograf på skolen – det er ret fedt.
Det fedeste ved at gå på Kongensgaard Efterskole er vennerne og fællesskabet. Jeg har også mange venner fra folkeskolen, men dem kender jeg på anden måde. De venner, som jeg har her på skolen, har jeg fået et helt specielt bånd til. Det kommer sig nok af, at man er omkring hinanden hele tiden. Man lærer virkelig hinanden at kende på et helt personligt plan.