Som studerende ved du sikkert, at studielivet er meget andet end fester og en lang sommerferie. Udover en stor mængde af læsestof, er der også arbejde i studiegrupper, projektarbejde og deadlines i et væk.
Samtidig er det et nyt kapitel i dit liv med nye venskaber og relationer, ligesom du sikkert føler, at du træffer en række beslutninger, der i høj grad påvirker din fremtid.
Sammen kan alle disse ting godt hobe sig op og blive til en byrde frem for en glæde. Du oplever måske, at du har svært ved at leve op til både dine egne og andres forventninger.
Presset over dette kan i sidste ende udvikle sig til stress. Stress er bestemt noget, du skal tage alvorligt og studentum.dk giver dig derfor fem gode råd til, hvordan du bedst genfinder kontrollen over dit studieliv.
💡 5 gode råd til stresshåndtering for studerende
I løbet af din studietid vil du opleve at føle dig presset. Det er helt naturligt, men du skal dog være opmærksom på, at det ikke udvikler sig til det, der er værre.Følg derfor disse fem råd og mindsk risikoen for, at stressfølelsen tager over i dagligdagen:
- Strukturer din tid for en uge ad gangen og vær realistisk om, hvad du kan nå
- Skab overblik ved at dele større opgaver op i faser, så der er kortere til målet
- Sørg for at være god ved dig selv. Få nok søvn, sund mad og kobl af med motion
- Vær ikke bange for at spørge andre om hjælp eller for at sige fra over for andre
- Gør plads til timeouts, hvor du gør noget for dig selv, der gør dig glad
Vigtigst af alt er, at du finder ind til kernen af, hvorfor du bliver stresset, og hvad der virker for netop dig. Gør dig selv til en aktiv medspiller i dit liv, hvor du styrer uden om de situationer, der bringer dig i farezonen.
Undervejs får du mest ud af din stresshåndtering, hvis du er åben om dine følelser og taler med en eller flere i din omgangskreds, som du stoler på.
Hvorfor rammer stress studerende?
Stress kan være mange ting. Du kan sagtens have et stramt ugeprogram på 50+ timer og stadig være lykkelig, men du kan også have en væsentligt kortere uge og stadig blive ramt af stress i løbet af din studietid.
Årsagerne kan nemlig være mange og er dybest set et resultat af, at ydre og indre krav såvel som muligheder og ressourcer ikke er i harmoni.
Eksempler på stressudløsere:
- Høje krav til dig selv og perfektionisme, der hæmmer dig
- Sygdom hos dig eller i din nærmeste familie og omgangskreds
- Ensomhed eller usikkerhed om økonomi, bolig og meget mere
Der er ikke noget af det, som du kan løse med en mirakelkur, og det er heller ikke alt sammen, der udvikler sig til stress for netop dig. Men vær på vagt, hvis symptomerne på stress kommer snigende.
Hvornår er stress farligt?
Svigtende koncentration, hurtigere vejrtrækning og en altoverskyggende handlingslammelse er alt sammen tegn på, at din krop er i alarmberedskab.
Stresshormonerne suser rundt i din krop, og lytter du ikke til dem, er der risiko for konsekvenser, der vil påvirke din livskvalitet i lang tid.
Advarselstegn du skal være opmærksom på:
- Hjertebanken, svimmelhed søvnbesvær, kvalme eller spændingshovedpine
- Glemsomhed, rastløshed eller at du får let til tårer og mangler overblik
- Destruktive eller negative tanker om dig selv og manglende følelse af kontrol
- Panik, angst, manglende energi, magtesløshed, apati eller nedtrykthed
Har du flere af disse stresssymtomer i løbet af din studietid, er det vigtigt, at du ikke slår det hen. Pas på dig selv, tag kontrol og opsøg hjælp.
Har du brug for hjælp til at håndtere stress?
I nogle tilfælde stikker stressen dybere end, hvad du selv kan klare. Er du ude, hvor du ikke kan bunde, er det en god investering at søge hjælp til stress.
Her kan du få hjælp til at arbejde med mere avancerede stress-strategier og lære at bruge teknikker som visualisering og afspænding som effektive våben mod stressfølelsen.
