Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Sådan skriver du et godt kompetence CV

Er du i tvivl om, hvilket type af CV, der passer bedst til dig? Et kompetence CV kan være den rette vej. 

Sådan skriver du et godt kompetence CV

Er du i gang med at søge job, og ønsker at fange opmærksomheden med dit CV? Et kompetence CV kan være den helt rigtige vej for dig, der ønsker at skifte branche, ikke har særlig meget relevant erfaring eller har haft mange projektansættelser.

Som navnet siger, er et kompetence CV god til at fremhæve dine kompetencer, fremfor at fokusere på hvor du har været ansat og hvor længe.


Gennem CV'et vælger du selv, hvilke kompetencer du finder relevante for stillingen, du søger, og dermed bliver CV'et meget mere skræddersyet fra jobansøgning til jobansøgning.

Vi har samlet en række råd, der kan vejlede dig til hvordan du får opstillet et godt CV, og nederst finder du også et eksempel på et kompetence CV.

Ved du hvilket CV der vil fungere godt til dig, og din karriere? Tag CV testen, og finde ud af om du skal lave et kompetence eller et kronologisk CV.

Tag vores CV test her

Hvorfor lave et kompetence CV?

Et kompetence CV bliver også kaldet et funktionsopdelt CV, da du udvælger kompetencer som du vil sætte fokus på. Et kompetence CV bliver ofte foreslået til personer der har store huller i deres CV, gerne vil skifte branche eller på anden måde skiller sig lidt ud fra resten af feltet af ansøgere.

Ved at undgå det kronologiske CV, har du mulighed for at gøre arbejdsgiveren opmærksom på dine kompetencer og hvorfor du er en god til kandidat til stillingen, selvom din baggrund måske er anderledes.

En ulempe ved kompetence CVet, kan være, at arbejdsgiveren ikke kender denne type CV særlig godt, og derfor kun ser på din opstillede erfaring. Samtidig kan det være svært for arbejdsgiveren præcis at se, hvor god du er til de kompetencer du opstiller. Fordelen er, at du opstiller dine kompetencer samlet, og derfor skal læseren ikke lede efter dine kompetencer gennem flere ansættelser.

Hvis du er i tvivl om hvor godt et kompetence CV bliver taget imod, er det måske en god ide, at kombinere kompetence CV og det kronologiske CV. Sådan at du i starten skriver dine kompetencer, og hvorfor de er relevant for jobbet, og længere nede opsætter din erfaring i en kronologisk orden - ligesom du ville gøre i et kronologisk CV.

Hvordan laver man et kompetence CV?

Begynd gerne dit kompetence CV med dine personlige data, og skriv derefter et par linjer som kort resumere hvorfor du er interesseret i jobbet, og hvorfor du passer ind i stillingen med dine kompetencer.

Det er her, du særligt skal sætte en ramme om den røde tråd i dine erfaringer, og forklare hvorfor du er interessant for stillingen, hvis du for eksempel ønsker at skifte retning, fra der hvor du er nu.

Herefter samler du alle de kompetencer, du mener er relevante for jobbet du søger. Fokuser på 3-5 kompetenceområder, som du mener er de vigtigste for jobbet. Under hver kompetence, beskriver du hvilken erfaring du har på området. Husk at fatte dig i korthed.

Du kan overveje at supplere kompetencerne med en liste over dine ansættelser, uddannelser, kurser mv. i omvendt kronologisk rækkefølge. På den måde har læseren stadig mulighed for at bevare et overblik, som ellers kan være ulempen ved et kompetence CV.

Få 10 tips til det perfekte CV her

Se et eksempel på et kompetence CV

Eksemplet på kompetence CV'et er baseret på Louise Kristiansen, en fiktiv figur, som er nyuddannet cand.mag og ikke har meget erfaring bag sig.

I det følgende kan du læse hendes kompetence CV og få gode råd til, hvordan du kan opbygge dit CV:

Kompetence CV

Kompetence CV


Annoncer